Nyt trick skal minde os om, at snackpeber er bedre end Snickers

// Signe Broberg  // 12-09-2012 10:36 Denne dreng har forstået pointen Denne dreng har forstået pointen Foto: Scanpix

De fleste af os kender det nok til hudløshed: Irritationen over den endeløse kø i Fakta kan meget nemt lindres med al verdens usunde godter, som er mere en lettilgængelige på vejen til kassen.

På Bornholm prøver man for tiden at gøre op med vores dårlige vaner og i stedet påvirke os til at mæske os i frugt og grønt ved at lægge de sunde varer de rigtige steder og gemme de usunde væk. Teknikken hedder nudging, og bliver af nogen kaldt offentlige puf – af andre offentlig manipulation

Henleder vores opmærksomhed på det fornuftige

Det handler om at få vores opmærksomhed hen på det fornuftige.

“Det er for eksempel fluen i urinalen. Den får folk til at tisse dér i stedet for ned af sig selv, hvilket de fleste nok synes er meget behageligt, ” forklarer Pelle Guldborg Hansen, der er adfærdsforsker og formand for Dansk Nudging Netværk, da han i morges blev interviewet i Go’Morgen P3.

Opgør med belærende informationskampagner

Hvis nudging handler om, at vi skal køre ordentligt og vi skal spise sundere, hvorfor laver man så ikke bare informationskampagner?

“Tit kan man i stedet for lange, belærende forklaringer om, hvorfor man bør gøre noget fremfor noget andet, henlede opmærksomheden til noget vi burde kigge på, og så kan vi selv tage stilling” siger adfærdsforskeren.

Manipulation?

Men kan spørge sig selv, om det ikke tangerer til direkte offentlig manipulation. Det mener Pelle Guldborg Hansen ikke:

“Det er en udbredt misforståelse, at det er manipulation. Der er nogle nudges, der påvirker os på måder, som vi ikke kan gennemskue, men der er rigtig mange, hvor vi snildt kan gennemskue det.”

 

Deltag i debatten

Skriv kommentar

P3 på Facebook

Live opdatering fra /p3/now