Nyt objektiv afslører hudkræft og fordærvet kød med det samme

// Signe Broberg  // 19-09-2012 13:25

Et klik, et splitsekund, et billede og du kan diagnosticere kræftsygdomme eller se, om kødet i køledisken skal kyles ud. Det lyder for let til at være sandt, men et hold danske forskere fra Danmarks Tekniske Universitet har nu opfundet et kameraobjektiv, der gør det muligt.

LÆS OGSÅ: De sidste ikke-akademiske partiformænd siger farvel

Kemisk kamera

Jeppe Seidelin Dam er forsker ved DTU Fotonik og har været med til at udvikle og opfinde kameraet.

“Vi kan f.eks. tage billeder af menneskehud og se om et givent mørkt område ligner hudkræft. Så kan man få svar hos lægen med det samme, i stedet for, at der skal tages biopsier og vente på svar fra dem”, fortæller forskeren entusiastisk og forklarer meget lavteknisk, hvordan det følsomme infrarøde kamera sådan cirka fungerer:

“Det er en slags kemisk kamera. Vi ser simpelthen den kemiske signatur af det, vi kigger på. Og så ved lægerne eller biologerne, hvor de kommer fra de stoffer, som vi ser,” siger Jeppe Seidelin Dam.

Han fortæller derudover, at de arbejder på, at kameraet på et tidspunkt vil kunne fotografere folks ånde og tjekke den for lungecancer og astma.

Kan vi købe det i Elgiganten?

Det ville være lækkert, hvis vi alle sammen snart kunne smutte ned i Elgiganten og købe sådan en afslørende infrarød objektivfætter til vores mobiltelefoner eller digitalkameraer, og dermed tjekke kødet i supermarkedet eller undersøge os selv for kræft. Men Jeppe Seidelin Dam mener ikke, at opfindelsen har det store potentiale på det private marked, men vil blive brugt af virksomheder, læger og lignende.

“Vi vil alle sammen få glæde af det, når for eksempel får et kamera, så de ikke sælger os dårligt pålæg og at lægen med kameraet kan give dig svar med det samme,” siger forskeren.

LÆS OGSÅ: Kraul: En uafgjort ville være en sejr

Objektivernes skulle gerne være på markedet om et til to år.

Deltag i debatten

Skriv kommentar

P3 på Facebook

Live opdatering fra /p3/now