// Nicolai Holle // 10-10-2012 13:35
Hvis du er den kræsne type, der foretrækker kulinariske kreationer som spaghetti-ketchup og mors mad, så læs ikke videre.
Spis skravlet i naturen
For i dagens Go’Morgen P3 var der interview med naturvejleder Jes Aagaard, der forsøger at få indført insekter og andet skravl fra naturen til danskernes tallerkener. Og det kræver en gastronomisk horisont, der nok er lidt bredere end de flestes.
- Det er jo en billig og nem proteinkilde. Hvis det endelig skal være, kan man redde vores klima på det, fordi de ikke fiser metangas ud, fortæller naturvejlederen fra Naturstyrelsen.
LÆS OGSÅ: Snup en bakterie og tab dig
Gode for miljøet
- De er meget bedre for miljøet at spise, udtaler han og fortæller videre om de omvandrende måltider, vi normalt bare associerer med skovbunds-adr! og irriterende smådyr.
- Regnormene er en af de store vindere. Når man graver kartofler, kan man få bøfkød med op, lyder det muntert.
Regnormerestauranter
Jes Aagaard beretter om restauranter i Holland og Sydeuropa, der har bygget deres koncept op omkring at servere regnorme – akkurat ligesom burger- eller skaldyrsrestauranter.
Ifølge ham går der nok ikke lang tid til, før den lille jordfætter gør sit indtog på Noma i hælene på de levende myrer, de blev kendte for at servere.
LÆS OGSÅ: Politiker: Store tv-sportsbegivenheder skal være tilgængelige for alle
Melorme og korsedderkop
Særligt disse to dyr kan give smagsløgene en underskøn oplevelse, beretter Jes Aagaard:
Vær opmærksom
Til de læsere, der allerede nu er er i gang med at iføre sig gummistøvler og hagesmæk, opfordrer naturvejlederen til, at man sætter sig ind i, hvilke dyr, man finder, så man ikke sætter tænderne i en truet sommerfugl eller noget giftigt.
Hvis man mangler opskrifter, kan man lade sig inspirere af programmet “Nak og Æd”‘s regnormetryllerier eller besøge siden Eksotisk Kogebog, der har specialiseret sig aparte opskrifter med insekter og andet godt.
Deltag i debatten