Vinterbadning og piercinger: Go' Morgen P3 jagter likes

// Hanne Katrine Rasmussen  // 25-01-2013 14:51 Rune Hedeman med kanal og P4 i baggrunden. Rune Hedeman med kanal og P4 i baggrunden. Foto: Jonas Delfs / DR

Med et bedende udtryk i øjnene står en ung mand i vinterkulden kun iført badetøj og svømmefødder med et skilt i hånden.

‘Hvis dette billede får 5000 likes, får jeg en piercing + lyse striber i håret’, står der på skiltet.

De tre udfordringer

Manden på billedet er vært på Go'Morgen P3 Rune Hedeman, og han bliver udfordret med tre grænseoverskridende opgaver.

Ud over piercing og lyse striber skal Rune synge fødselsdagssang for Helle Thorning Marylin Monroe-style og svømme over kanalen, der deler DR Byen, med morgenmad til P4.

LÆS OGSÅ: Sumoer – en blanding mellem Michael Laudrup og kongehuset

Like-hunting

Rune i badetøj er et sjældent syn på Facebook, men fænomenet om hvis-jeg-får-likes-sker-der-noget er velkendt. Like-hunting kaldes fænomenet, der inden for kort tid har overtaget medie-rummet.

Måske er du selv stødt på Facebook-sider, som den, der proklamerer at ' My Sister said if I can get 1 million fans she will name her baby Megatron'. Facebook-siden gik verden rundt og på bare 13 dage, havde den fået sine likes. Barnet kom til at hedde Dylan.

Eller har du også set ind i øjnene på de fem smilende søskende, der giver til kende, at hvis de får 1 million likes, må de få en hund af deres far. Børnene fik deres hund.

LÆS OGSÅ: Ny folkesport: Vi snyder forsikringsselskaberne

Har selv bedt om det

Når Go'Morgen P3 laver deres version af like-tendensen, handler det ikke om at få noget, når like's er klikket ind, tværtimod: Rune skal give noget af sig selv.

På ingen tid fik Rune faktisk 3 gange så mange likes som påkrævet for sin fremtidige dåd, i skrivende stund 15.500 likes, så nu er der ingen vej udenom. Opgaven skal altså gennemføres.

LÆS OGSÅ: Jonathan Spang om ‘Alle for to’: Der er grise-gummimasker og pølsevandsdruk

Tanken om udfordringen har efterfølgende givet Rune kolde fødder:

- Jeg har det frygteligt med det med piercingen. Der er jo en grund til, at man flytter fra Aalborg… At svømme over kanalen er ok… Nej, jeg er sgu pisse nervøs. Jeg har det frygteligt med det hele.

Rune tilføjer, at han jo selv har bedt om det, og så må man stå ved det. Følg med i Go’Morgen P3 de næste uger mellem 6 og 9 og hør, hvordan Runes udfordring udvikler sig.

Deltag i debatten

  1. Trille // Trille // for 18 dage siden

    …endnu et område hvor DR sælger sin troværdighed for, uden nogen grund, at efterligne tååbelig indslag fra reklamefinansierede kanaler – suk!

Skriv kommentar

P3 på Facebook

Live opdatering fra /p3/now