Fra YouTube til YouKu: Dagens homomand scorer hits i Kina

// Hanne Katrine Rasmussen  // 04-02-2013 11:57 Pelle Hvenegaard er vært for TV2-programmet 'Dagens Mand', som i homoversionen er det mest sete danske klip i Kina Pelle Hvenegaard er vært for TV2-programmet 'Dagens Mand', som i homoversionen er det mest sete danske klip i Kina Foto: Scanpix

Hvis der er noget de danske turistorganisationer gerne vil have fat i, så er det kinesiske turister og kunder.

Derfor er interessen for, hvad der interesserer kinesere på nettet, optrappet de seneste år. De danske turistorganisationer har i fællesskab undersøgt, hvad det mest populære danske klip er på Kinas version af YouTube.

LÆS OGSÅ: Medieforsker: Internettet har gjort kult mainstream

Ukendt territorium

Resultatet af undersøgelsen blev overraskende en oversat version af TV2-programmet Dagens Mand i homoudgaven.

Vicepræsident i Wonderful Copenhagen, Peter Rømer Hansen, er glad for, at et lille land som Danmark også kan mønstre virale hits i så stort og ukendt territorium som Kinas internet. Og så er det et godt klip, mener han.

Tolerance og frisind

- Lige netop Dagens Mand er et godt billede på, hvilket mediebillede og hvilke moralstandarder vi har i Danmark. Her kan alle være med i ikke bare reality-tv, men også i samfundet. Der er en tolerance og et frisind i Danmark.

Det er måske netop det danske frisind, der gør, at 1,8 millioner kinesere synes om netop dét klip.

LÆS OGSÅ: Django og DR3: Ugens kulturelle højdepunkter i Monte Carlos optik

Danmark usynlige i Kina

Overordnet set er Danmark dog nærmest ikke-eksisterende på Kinas internet. Usynligheden skyldes, at vi ikke formår at kommunikere på de vilkår, som kineserne kræver, siger Rømer Hansen.

- Det er et helt andet internet, kineserne bruger end os. De har slet ikke samme søgemaskiner og sociale medier. Det ligner mere en tilbudsavis fra Elgiganten og er slet ikke de farver, vi kender.

LÆS OGSÅ: I Thailand er de vilde med danske grisepatter

Virale klip er fremtiden

For at få Danmark på det kinesiske verdenskort, så kræver det, at danskerne nedprioriterer Twitter og Facebook og åbner op for deling på de kinesiske platforme, som bl.a. udgør YouKu, det kinesiske svar på Youtube, og Baidu.com, som har den samme rolle som Google fører i Danmark.

For fremtiden skal kineserne tæppebombes med virale klip fra dansk tv, siger Peter Rømer Hansen.

- Og det er faktisk lige meget, hvad de ser, bare de ser noget.

Deltag i debatten

Skriv kommentar

P3 på Facebook

Live opdatering fra /p3/now