Dansk mountainbike-verdensmester missede OL: Fire år går vel hurtigt

// Signe Broberg  // 12-02-2013 11:35 Efter kun fem år på mountainbike er Annika allerede dobbelt verdensmester Efter kun fem år på mountainbike er Annika allerede dobbelt verdensmester Foto: DR

Hun har kun kørt mountainbike i fem år.

Alligevel kan Annika Langvad skrive dobbelt verdensmester i mountainbike i disciplinen maraton på sit cv.

Et firetimer langt loop

- Maraton-distancen er cirka en køretid på fire timer. Det afhænger af, hvor ruten ligger henne, og hvordan vejrforholdene er, hvor lang tid det præcis tager. Men det er simpelthen et langt loop, der har en køretid på omkring fire timer, fortæller Annika Langvad.

Ruternes længde kan variere fra alt mellem 60 og 100 kilometer, fordi terrænet er så forskelligt rundt omkring i verden, hvor løbene afholdes.

LÆS OGSÅ: AGF’s provo-træner: Twitter er fordummende for alle

Skade forhindrede OL

Annika Langvad var udtaget til sommerens OL, men måtte lige op til OL sande, at et par brækkede ribben satte en stopper for hendes deltagelse.

- Det var brandærgerligt, men jeg følte også, at tingene var ude af mine hænder lige pludseligt. Det gjorde det en lille smule nemmere. Det blev håndgribeligt at forholde sig til: ‘Okay, jeg er skadet,  det er, hvad der sker, det er et vilkår.

Hun fortæller også, at det også gjorde situationen nemmere, fordi hun har dyrket sin sport i så relativt kort tid.

- Det er ikke sådan, at jeg har rendt rundt, siden jeg var fire år og tænkt: ‘Jeg skal bare med til det OL der’. Jeg er kommet relativt sent ind i den her sport, og OL var en mulighed, der åbnede sig meget, meget hurtigt, fortæller Annika Langvad og tilføjer:

- Fire år til det næste OL, det går vel hurtigt.

Skal prøve kræfter med landevejene

Den danske verdensmester har hovedsageligt kørt mountainbike, men skal også prøve kræfter med landevejscykling i denne sæson på et nyt dansk kvindeteam.

- Jeg har også et mål om at køre enkeltstarts-VM her sidst på året.

LÆS OGSÅ:Danmarks uheldigste fodboldspiller: Jeg er glad for mine hobbyer

Men selvom hun skal ud at snuse til de lange, lige landeveje, står mountain bike stadig Annika Langvads hjerte nærest.

- Man kommer ud i skoven at køre, man kan ligge og lege lidt med cyklen. Man tænker ikke rigtig over, at det er hårdt, for der sker hele tiden noget nyt på sporet foran én.

Deltag i debatten

Skriv kommentar

P3 på Facebook

Live opdatering fra /p3/now