Ville du tage til kobberbryllup hos fremmede?

Jeg synes det handler om at de skal mærke efter hvad de egentlig har mest lyst til, i stedet for at tænke det igennem 100 gange. Måske er det underligt at skulle til en fest hvor man knap nok kender værts paret, men er det et eller andet sted ikke lige meget, hvis de har lyst til at tage til en fest og møde nogle mennesker man ikke kender så godt? og hvis ikke, så tak pænt nej.

Jeg ville da klart tage med, det er da skægt og møde nye mennesker. Om ik andet så få da en go aften ud af det…

Giver flere skrivere ret i at livet er let hvis det er ens største problem, men samtidig skulle vi måske kigge lidt på os selv også, her har vi en landsdækkende radio kanal som vælger at støtte hyklerriet og en masse mennesker som efterfølgende har tid og resurser til at skrive her og derved endnu engang støtte hyklerriet. Ville ønske vi danskere på et tidspunkt kunne se hvor heldigt stillet vi er i denne verden og begyndte at bruge vores tid, energi og resurser på at løse rigtige problemmer. Rikke og Mikael burde dukke op til festen favne nye mennesker og derefter tage 3 måneder til et udviklings land og lave frivilligt arbejde og få lidt perspektiv.

Selvom verdensøkonomien vakler noget så grusomt og mennesker stadig dør af sult rundt i hele verden, så kan man stadig godt have problemer på andre niveauer! Vel at mærke uden at man er et egocentreret menneske.
Det er da en pudsig situation de står i og et billede på den danske ‘fest-kultur’, som er lidt sjovt at kigge på.
Og ja de skal da bare hoppe i i den dybe ende og tage med!

Jeg vil da ikke håbe at Rikke og Michael nogensinde får alvorlige problemer inde på livet, når sådan et luksusproblem som de står med her tilsyneladende giver anledning til at skulle forespørge en hel nation om råd. Det er nok desværre typisk dansk at skabe problemer ud af selv de mindste bagateller. Lev og nyd dog livet i stedet for, med de glæder og udfordringer livet byder på.

Jeg stod i en lignende situation for nogle år siden, jeg blev inviteret til polterabend (og bryllup) af en kollega som jeg kun havde kendt et par måneder. Jeg tog tyren ved hornene og tog med, og ikke blot havde vi en super sjov polterabend og bryllupsfest, i dag er hun blandt mine gode veninder. Min morale er at der kan vente en gode oplevelser hvis man er åben for dem. Man kan jo se det således; mange møder deres partner i en lidt perifær situation, hvis man lagde samme indsats i spirende venskaber som i eventuelle parforhold, ville vi alle kunne holde nogle gevaldige fester med mange nære venner. Bare klø på!

First World Problem

Enhver invitation er en smuk gestus. Vi skal væk fra de små lukkede fællesskaber og være åbne for nye mennesker, nye indtryk og nye muligheder og oplevelser. Hvad er der at være bange for eller miste?

Måske har nogle folk bare for mange luxus problemer??

Jeg synes måske – i samme tråd som andre før – at de da helst sikkert skal blive hjemme. – Ikke bare fra denne fest, men fra alle andre kommende fester de måtte blive invisteret til. Hvis man tænker på den “købmandsagtige” måde i forbindelse med socialt samværd med andre mennesker, er der dømt hjemmesofa med disneyshow i de næste mange år. – Selvfølgelige kan man sige pænt nej tak hvis man ikke gider og ikke er interesseret i at forsøge at opbygge en relation. Og selvfølgelig kan man komme og forhåbentligt lære nogen nye mennesker at kende, hvis man har lyst. – Længere er den vel ikke.

Hvis ikke det er begyndelsen af et venskab som skal dyrkes, så bliv væk. Det mener jeg skal forståes sådan, at hvis I ikke ønsker se parret ovre hos jer, så meld afbud. Kobberbruden kan have opfattet det at få besøg på sit sygeleje som en smuk gestus, Og egentligt en væsentlig mere personlig ting at gøre, end at komme til en stor kobberbryllupsfest med mange gæster. Det er dig selv som har opfordret til at bekendtskabet måske kan blive et venskab. Hvis ikke du gider alligevel så bli væk.

Hvis man er god til at lære nye mennesker at kende, synes jeg da bare man skal tage med. Men hvis man er genert og tilbageholden, så er det måske ikke så fedt.

Hvor er det ærgerligt at problematisere, at man bliver inviteret til fest af nogle mennesker, som tydeligvis gerne vil være venner. Det er en udstrakt hånd og et ønske om venskab. Hvis man ikke er interesseret i at have noget at gøre med dem, der afholder festen, kan man melde fra med en høflig undskyldning, men alle de andre overvejelser – at det er akavet, uhøfligt, bla-bla-bla – er godt nok for triste.

Jeg har prøvet noget lignende. Har en netveninde fra “modsatte landsdel”, som jeg har skrevet med i mange år. Jeg har mødt hende nogle gange, men det var mange år siden sidst.
Hun fik en kæreste, og nogle år efter skulle de giftes. Jeg blev inviteret. Jeg kendte ingen af gæsterne – jo to af de andre kvinder kendte jeg fra nettet, men dem havde jeg heller ikke mødt før.
Og gommen havde jeg kun set billeder af enkelte gange.

Men jeg tog med, og det blev en fed fest :D

Jeg synes ikke nødvendigvis man kan tolke at de inviterede vil sidde og være tørvetrillere. Det melder historien ikke noget om. Har selv været i samme situation og vi meldte fra. Simpelthen fordi vi i forvejen har svært ved at finde tid og få planlagt at ses med vores mere nære venner. Og vi havde bare ikke mulighed for at rive 24 timer ud af kalenderen til fest og overnatning i den anden ende af landet.

Der er en evne at kunne give uden at det er en udveksling. Ligeså er det en evne at kunne modtage uden at føle forpligtelsen til at gengælde. Det smukke er en generøs giver og en generøs modtager. Det er altså en gestus at sige tak til invitationen. Ligesom det er en gestus at invitere.
Lad nu være med at ‘kapitalisere’ alting. Lad det smukke være interessesfri.

Vi inviterede nogle naboer til vores brylllup, som vi ikke kendte særlig godt. Vi var næsten lige var flyttet ind på vejen og vi inviterede dem med for at vise, at vi gerne vil lære dem bedre at kende. Så vidt jeg ved morde de sig kongeligt, selvom de ikke kendte ret mange til festen da de kom.
Min holdning er – Hvis ikke i har lyst, så tak pænt nej. Det er bedre end at sidde og være tvære til andres fest. Tror i det ku give en på opleveren, så få da pudset de sko og kom af sted….

Under ingen omstændigheder melder man afbud med en dårlig undskyldning. Man må forklare situationen for dem – måske har de haft samme tanke, da skrev invitationen, men tænkt, at de gerne ville have parret med til Kobberbrylluppet fordi, de godt kan lide dem, og synes de passer godt ind.
Men man er ærlig – det kan godt være, at det er svært at være ærlig, men folk respekterer ærlighed. Dem der siger andet, er folk, der går i små sko og har dårlige tanker om andre, og tror andre selv har dårlige tanker om dem, og det er sgu noget rod at være sådan!

Nogle mennesker er så opsatte på at få gang i den til en fest, og at kunne præstere et stort opbud, at de inviterer langt udi periferien – blot for at få “fyldt op”. Så får de oplevelsen af at kende en masse mennesker, men i virkeligheden bliver det meget overfladisk, og det er en fest for festens skyld og ikke fordi, værterne har et oprigtig ønske om at dele begivenheden og den forgange tids minder med gæsterne. En stor del af at være til sådan en skelsættende begivenhed er jo netop, at man kender personen eller parret og kan relatere til dét, der synges eller tales om.

“Ja tak” til en invitation kan godt forpligte til en returinvitation. Ved man, at man ikke har lyst til det, eksempelvis fordi hun er SÅ kedelig, så ville jeg også sige nej tak, vi er desværre forhindrede den dag

Jeg står præcis i samme situation, hvor min hustru og jeg er inviteret til kobberbryllup, og jeg har kun lige mødt bruden en enkelt gang(min hustrus studiekammerat) og gommen har jeg aldrig set, så udover bruden og min hustru kender jeg ikke et øje. Vi var ikke et sekund i tvivl, selvfølgelig skal vi med til kobberbryllup og møde nogle nye mennesker, fedt!!

Helt enig Anita, de inviterede virker ugenerøse, bliv hjemme, der risikerer I ikke at møde nogen, I ikke kender

Tag da med og ha’ en fest! Hvad har I at miste udover en kedelig aften foran tv’et?? :-)

Jeg ville ikke deltage. Personerne kender knap nok hinanden. Ja, det er akavet.

En ting er sikkert, i er blevet inviteret af lyst og ikke af pligt. Din kone må jo have gjort et godt indtryk på kobberbruden, og hun vil så vise at hun har lyst til at de får et nærmere venskab.
Kan i ikke sige, i syntes det er lidt underligt, at i aldrig har mødt hendes mand, og derfor vil i gerne invitere dem til en kop kaffe en aften? Det er jo helt tydeligt de gerne vil i kontakt med jer.

Lev livet lidt! Måske møder de en masse inspirerende mennesker og får den sjoveste aften.

Det ville jeg ikke gide at bruge min dyrebare tid og dejlige weekend på, medmindre det var nogle mennesker, jeg gerne ville se igen.

Jeg synes klart også, at de skal tage af sted, brudeparret har jo ønsket at se dem, så det skal de bare være glade for. Det kan jo også være, at værtsparret ikke har så mange nære venner og derfor også inviterer andre med – så ville det da også være synd at skuffe dem, hvis de gerne vil have en god fest, med mange gæster.

Hvis man er inviteret er det vel fordi værten gerne vil se en. Er der noget forkert i at begynde et venskab henover et kobberbryllup. Vi oplevede det selv engang. Efter invitationen som vi også stod lidt famlende over for, nåede vi at mødes med parret inden festen og fik et godt indtryk af begge. Nu bor vi langt fra hinanden, men er da stadig på julehilsen og runde fødselsdage.

Det må afhænge af om de har lyst til at udvide deres bekendtskab med kobberbryllupsparret.

Umiddelbart kan jeg ikke se noget problem i at deltage. Men hvis de ikke er særlig udadvendte, skal de nok blive hjemme.

Tænk at gøre det til et problem, at der er et menneske, der faktisk er så interesseret i ens person, at man bliver invit,eret med til fest. Spænd Guccibæltet og kom ind i kampen. Jeg synes faktisk dem der er mest pinlige i det her er modtagerne af invitationen.
Men hvis de i forvejen ved, at de er den slags mennesker der vil sidde hele aftenen og se ud som, de hellere ville blive hjemme, så kontakt kobberbrudeparret og sig tusind tak for invitationen, men vi er ikke så gode til at møde nye mennesker. Eller vælg den typiske høflige løsning. Vi kan desværre ikke den dag.
Men det kunne jo faktisk vise sig at blive sjovt!