Kan man forbyde andre at ryge?

// Tine Godsk Hansen  // 27-01-2012 12:08 Må Maria bede værterne om ikke at ryge, når hun er gæst til en fødselsdag? Må Maria bede værterne om ikke at ryge, når hun er gæst til en fødselsdag?

Afstemning

Hvad skal Maria gøre:

Hvad synes du?

Der er ikke noget som rygning og rygeforbud, der kan få bølgerne til at gå højt. Og nu har Mads & Monopolet modtaget endnu et rygedilemma.

Fødselsdag med røg
Maria er inviteret til sin 8-årige nieces fødselsdag og vil meget gerne deltage sammen med sin mand og to børn. Problemet er bare, at Maria ikke kan tåle røg, og der bliver virkelig pulset igennem til fødselsdagen. Samtidig har hun det dårligt med, at hendes børn udsættes for passiv rygning. Maria skriver:

“Kære Mads og monopolet

Vores dejlige niece har snart fødselsdag, og vi vil rigtig gerne komme til hendes fødselsdag og fejre hende. Problemet er bare, at hendes far ryger!! Ja, hvorfor er det så et problem – det er det, fordi at stort set alle øvrige voksne, der kommer også ryger – og ja – de ryger altså indenfor.

Vores dilemma er så – at vi pænt prøvede sidste år på forhånd, at sige at vi kom til vores niece's fødselsdag, men at jeg ikke kan tåle røg. Hvilket er rigtig – da jeg har meget allergi og eksem – og får udslæt af rygning.

De lovede, at der ikke ville blive røget indenfor den dag. Så vi tog af sted og håbede at der ikke blev røget. Desværre tog vi fejl – lige så snart frokosten var spist rejste stort set alle de øvrige voksne sig op – og begyndte at ryge indenfor!!!

Vi fik det rigtig dårligt over at se at børnene skulle udsættes for passiv rygning – særligt vores egne børn!! Så ligeså snart fødselsdagskagen var spist skyndte vi os pænt at takke for dagen og komme af sted – inden de igen begyndt at ryge!!!

Nå, men nu er invitationen kommet til vores nieces fødselsdag i år – og nu har vi det store dilemma. Vi vil jo rigtig gerne komme og fejre hende – men ved ikke helt, hvordan vi endnu engang på en pæn måde kan sige, at vi ikke vil have, at de ryger indenfor. Det er jo deres hus??

Mange hilsner fra Maria”

Hvad er din holdning?
Hvad synes du, Maria skal gøre? Kan hun endnu engang bede niecens forældre om ikke at ryge indenfor til fødselsdagen, eller skal hun blande sig helt uden om, hvad de vælger at gøre i deres eget hjem. Bland dig i debatten, men først får du lidt bonusinfo:

  • I hele selskabet er der 9 voksne, hvor af 5 af dem ryger. Og der bliver virkelig røget!
  • Marias to børn er 2 og 5 år.
  • Niecen bliver 8 år.
  • Det rum, der bliver røget i er det samme rum, hvor de spiser og børnene leger.

Deltag i debatten

  1. ulla // ulla // for 2 måneder siden

    Rygere ska tage hensyn til ikke rygere…Og gør de ikke det,ville jeg takke nej tak til invitationen!

  2. ulla // ulla // for 2 måneder siden

    Rygere skal tage hensyn til ikke rygere…og gør de ikke det, ville jeg takke nej tak, til invitationen

  3. Hanne Schultz // Hanne Schultz // for 2 måneder siden

    Jeg er selv ryger, man ryger ikke inde når der er børn i samme rum, så oplyste må vi da være.

  4. Tim // Tim // for 2 måneder siden

    Hvorfor overhovedet holde god kontakt med mennesker, hvis tankegang er snæver at de synes det er i orden at ryge sammen med børn?

  5. Kasper Jespersen // Kasper Jespersen // for 3 måneder siden

    Ikkerygere vil gerne være sammen med rygere, men uden røg, så rygerne skal rette ind. Nej, det går ikke.
    Ikke rygerne må vælge mellem at besøge rygerne på rygernes betingelser eller sende afbud. De kan ikke stille krav eller forbud.
    MEN ikkerygerne kan begrunde deres afbud. Herefter bliver det rygerne, som får et valg, nemlig: Vil de se deres bekendte, eller vil de ryge!

  6. Maria // Maria // for 3 måneder siden

    Jeg er selv ryger og vil gerne lige side at hun skal sige til dem som det er og “kræve” at de ryger udenfor eller evt. i køkkenet.

    jeg kræver rygning udenfor altid og hele tiden. hvis der er 2 rygere så er det ok de står i døren med hvis vi er flere er det udenfor og med døren lukket!

    det er så usundt for børnene at man ryger i nærheden af dem.
    min datter og jeg kommer ikke til arrangementer hvor der ryges indenfor. vi sender en gave istedet for og takker for invitationen:)

  7. Deo Kaj // Deo Kaj // for 3 måneder siden

    Dem med fem liter deodorant fordelt over hele kroppen burde smides ud af festen!!!!!!!!!!!!

  8. Turell // Turell // for 3 måneder siden

    Ikke-rygere har et langt, men kedeligt liv.

  9. Lasse // Lasse // for 3 måneder siden

    Flet nu næbbet Steffen din puritanske narrehat. Jeg har i hvert fald ikke tænkt mig at rette mig ind.

  10. Ditte // Ditte // for 3 måneder siden

    Jeg synes faktisk at man skal lave en kombi-løsning: Ring op og sig at I gerne ville komme til fødselsdagen, men at I ikke kan deltage pga. rygningen. I har truffet et valg for jer og jeres børn om, at de ikke skal udsættes for passiv rygning. Og udtrykke at det er der ingen børn, som burde blive. I vil gerne støtte, hjælpe, give tilskud til ryge-stop-kursus eller lignende, fordi I faktisk også bekymrer jer for niecens helbred. Men sørg for at anerkende at en vane er virkelig svær at bryde. Jeg har tidligere taget kampen med bedsteforældrene, der fik at vide, at hvis de ikke lod være at ryge, når vi var der, så kom vi ikke på besøg med deres barnebarn, for han har astma – det hjalp!

  11. Erik // Erik // for 3 måneder siden

    Rygernes største problem er at de ingen lugtesans har.
    Hvis de blot anede hvor meget de regulært stinker.
    Det er “nedern” at sidde i tog ved siden af ryger, der går ud og ryger på perronen.
    Var i L.A. i julen og på Third Street Promenade i Santa Monica. Tænk engang. En gågade uden røg, uden skodder, uden nedtrådte tyggegummeklatter …. FEDT.

  12. Christina // Christina // for 3 måneder siden

    Et er, at de skider på Marias allergi, hvilket jeg i forvejen synes erfor grovt. Noget andet er, at børnene, særligt fødseldagsbarnet dagligt bliver udsat for passiv rygning. Det er virkelig skadeligt, og i den alder kender hun ikke konsekvenserne. hvis de voksne vil ryge, må de gøre det udenfor. Både til fødselsdagen, men også i dagligdagen. Tag dog noget ansvar, og lad vær med at udsæt jeres børn for det lort.

  13. Jacob Petersen // Jacob Petersen // for 3 måneder siden

    da jeg gik på idrætsefterskole testede de min lungfunktion fordi jeg ikke helt kunne følge med de andre… Jeg kom fra et rygerhjem. Den var nedsat. da jeg efter at være flyttet hjemmefra og IKKE røget eller været passivryger i 3 år og så kom i mili, var det ikke nedsat mere… drag jeres egne konklusioner… min meget yngre lillesøster bor nu i det rygerhjem og min kæreste, vores barn og jeg skulle så til 4 års fødselsdag og jeg sagde til min far at vi ikke ville komme hvis der blev røget indenfor. og det overholdt de. og selv rygerne sagde at det var meget mere behageligt at være der… men det er åbenbart ikke alle der har så forstående en familie

  14. Steffen // Steffen // for 3 måneder siden

    @Lasse ååh fuck nu jer, alle I hysteriske “jeg-skal-absolut-kræve-min-klamme-selvdestruktive-ret” nederen lorterygere! Det er folk som dig, der trækker intelligenskvotientsgennemsnittet ned for resten af befolkning, når I ikke har fattet, hvor skadeligt det er.. og helt horribelt bliver det først, når I ikke engang kan indse, hvor slemt det er at I udsætter børn for det, der ikke har et valg! Følg dog lidt med, og stig ned fra den der hest, der holder jer fastlåst i en ældgammel og misforstået fortolkning af personlig frihed og “mig først”-mentalitet… Jeg brækker mig!

  15. Line // Line // for 3 måneder siden

    Børnene går hurtigt hvis de ikke selv bryder sig om at være i i rum med røg… Men syntes helt klart godt hun kan melde ud at hun meget gerne vil deltage i fødselsdagen, men at hun desværre ikke kan da hun ikke kan tåle røgen, og at hun efter sidste fødselsdag desværre blev syg(eller hvad vi lige kalder det) af det…
    På den måde har hun ligesom kastet bolden op på en pæn, men ærlig måde.
    Hilsen rygeren der altid tager hensyn til andre :)

  16. Lasse // Lasse // for 3 måneder siden

    Åh fuck nu alle jer hellige, hysteriske anti-rygere! Vi skal allesammen dø snart alligvel, så lad nu os rygere nyde vores cigaretter, cigarer, piber og joints i fred! Kan I ikke klare lugten i bageriet, så gå et andet sted hen. Hos mig må man ryge i alle rum!!

  17. Mai-Britt // Mai-Britt // for 3 måneder siden

    Mine børn vil aldrig blive taget med til et hjem, hvor der ryges i samme rum som dem..
    Ja, jeg er hysterisk. Men sådan er det!
    Vi har nogle venner, der ryger indenfor. Og når vi besøger dem er det enten udenfor ellers bliver mine børn passet imens

  18. heidi // heidi // for 3 måneder siden

    Kan man ikke snakke med dem om, at de måske ryger i køkkenet el i et andet rum end det man lige spiser i, da hun jo ik kan tåle det, men rigtig gerne vil med. Og hvis de gerne vil have dem med så respekterer de det sikkert også.

  19. mona // mona // for 3 måneder siden

    Hej maria du skal sende din mand afsted alene, og når der bliver spurt hvor resten af familien er, skal han sige det som det er

  20. mona // mona // for 3 måneder siden

    Hej hun skal sende manden afsted alene, og når der bliver spurt hvorfor resten af familien ikke er med skal han fortælle det som det er.

  21. j.wewer madsen // j.wewer madsen // for 3 måneder siden

    Madsen:Det er på ingen måde i orden at ryge, hvor andre påvirkes af røgen-altså INDENDØRS

  22. Ása // Ása // for 3 måneder siden

    vi har som voksne, det smukke ansvar at tage valget for børnene, om det så er vores egne eller andres børn. så UD med os! kh kæmpe ryger i eget hjem.

  23. Allan // Allan // for 3 måneder siden

    Har ma KOL – så gider man ikke høre på at det sidder mellem ørerne! OK, KOL er ikke allergi, men tro mig – rygning er skadeligt!

  24. Lotte // Lotte // for 3 måneder siden

    Jeg ville også blive hjemme, fordi jeg ved at jeg mister min stemme i 3-5 mdr. Pga. Røg. Har heldigvis meget forstående familie og venner som går ud og ryger, selvom jeg kommer i deres hjem

  25. Lauge // Lauge // for 3 måneder siden

    Hun skal ringe og sige at de meget gerne vil fejre niecen, men at hun ikke tåler røg.
    Vil vil I foreslå?
    Så er initiativet op til værterne!

  26. John Clemmensen // John Clemmensen // for 3 måneder siden

    Rygning er måske ja ja skadelig, men nu skal i ALTSÅ lige klappe jeres glorier, INGEN af jer ikke rygere, er da nogensinde skredet fra en fest førhen fordi der blev røget… Samt i de firmaer der har rygerum, står der sgu lige så mange ikke rygere, fordi ellers har de jo ikke nogle at snakke med…. De melder bare afbud, hvis de ikke kan tåle røgen, hvilket jo er rigtig øv, når der er tale om allergi…. Jag nu nogle andre i stedet for os få rygere, truede dyrearter skal jo bevares (0;

  27. helle // helle // for 3 måneder siden

    Til Jacob… Bonus info: Blev bilen opfundet idag, godkendt blev den heller ikke til produktion!!!:-)

  28. Ikke-rygeren // Ikke-rygeren // for 3 måneder siden

    Det er en ting, at de vælger at ryge i deres eget hjem, og derved udsætter deres datter for passiv rygning – ja og deres gæster. Noget andet er, at datteren lever i det til hverdag, og sikkert og lugter af det. Som forhenværende lærervikar, har jeg oplevet elever der bor i rygerhjem. De lugter grimt, og det synes deres klassekammerater også. Nogen blev endda holdt udenfor legene, for kommer man fra ikke-rygerhjem, er det en meget stærk og sur lugt! Det er ikke alene sundhedsskadeligt, det er også urimeligt og ulækkert!

  29. Jonas Jæger // Jonas Jæger // for 3 måneder siden

    Maria skal blot sige pænt nej tak til invitationen, hvis man ikke kan blive enige om at ryge i et andet lokale (køkken evt) end det børnene leger i og det man spiser i.

  30. Pernille // Pernille // for 3 måneder siden

    Jeg ville blive hjemme , min søn har astma , så vi fravælger at komme hvor der ryges , eller lader vores søn blive hjemme. heligvis har vores familier alle været søde og rare , så de ryger ikke når vi er der med vores søn. Derudover går alle normalt alligevel ud og ryger , da ingen efterhånden gider al den røg indendøre. Min far er den eneste undtagelse , han insisterer på at ryge i sin lejlighed – ja så der kommer vi ikke .

  31. helle // helle // for 3 måneder siden

    Helt ærligt….en eftermiddag med røg??? Bor man i byen?? Har man brændeovn?? Med mindre man er astmatiker eller på anden måde allergisk, retter man da ind og lader folk selv bestemme i eget hjem!
    Godt at høre Brian i panelet….
    bonus info…jeg er ikke ryger!

  32. Mette // Mette // for 3 måneder siden

    Jeg forstår iøvrigt ikke at man vil være bekendt at ryge, når der er børn til stede.

    Jeg tænker faktisk, at man er ligeså meget i fornægtelse som alkoholikere og andre misbrugere, hvis man står SÅ stejlt på sin ret til at få den smøg, selvom der er så mange der er generet af det og undersøgelser der viser at folk dør af det. Sådan ville man da ikke “satse” med andre ting i livet?

    Men jojo, de har da juridisk set “ret” til det, når det er i eget hjem. (Om de har moralsk ret til det, bliver vi nok ikke enige om ;))

  33. Lene // Lene // for 3 måneder siden

    Sig at I meget gerne vil komme og fejre niecen en anden dag – men I afstår invitationen fordi I så godt forstår at rygerne rigtigt nyder at være sammen med andre rygere, så man endelig kan være i fred med smøgerne. Den glæde vil I ikke ødelægge.

  34. Birgit C // Birgit C // for 3 måneder siden

    Yes – rygere lugter – og f.eks. også ud af munden når de kommer ind efter at have røget. Jeg tror ikke de har en ide om hvor ulækkert det lugter bare de trækker vejret. Bvadr!

  35. jacob // jacob // for 3 måneder siden

    Rygning er noget lort. Blev det opfundet i dag, blev der udstedt et totalforbud i morgen. Rygning i det offentlige rum skal forbydes. Den eneste grund til det ikke er sket, er fordi politikkerne er bange for vælgerne.

    Er man gæst, må man indordne sig. Så meld afbud, men giv en forklaring.

  36. Lisbeth // Lisbeth // for 3 måneder siden

    Rygning incl passiv rygning er sundhedsskadeligt og særlig børn skal beskyttes mod røg. Ved fester og sammenkomst i vores familie respekteres dette, og rygerne går udendørs. Andet ville være utænkeligt uanset hvem der holder festen.

  37. Ulrik // Ulrik // for 3 måneder siden

    “Vi fik det rigtig dårligt over at se at børnene skulle udsættes for passiv rygning – særligt vores egne børn!!”

    … og aldrig er de kommet over det. Puha-puha! Traumatisk var det – traumatisk, siger jeg!

  38. Mette // Mette // for 3 måneder siden

    De må melde afbud – og sige at de kommer forbi med gaven en anden dag. Og sige det på en pæn måde at hun ikke kan tåle det. Har selv været der med en søn med astmatisk bronkitis.

  39. Søren // Søren // for 3 måneder siden

    Det går ikke at skælde ud, men man kan italesætte det og sige det som det er. Hvis der ryges indendørs kan man desværre ikke deltage i fødselsdagen.

  40. Casse // Casse // for 3 måneder siden

    Hun kan selvfølgelig ikke bestemme om der ryges i værtens hjem, så hun må melde afbud. Jeg havde meldt afbud. Og jeg fravælger potentielle venner hvis de er rygere, beder om at blive sat af hvis føreren af en bil tænder en smøg, køber ikke brugte biler, ja jeg har sågalt fyret en ansat for at ryge i en firmabil. Læs skriften på væggen, rygere!

  41. mette // mette // for 3 måneder siden

    Bianca > Man har også gang på gang påvist at passiv rygning er skyld i flere tilfælde af lungekræft årligt.

    Undersøgelser siger forskellige ting og jeg skal ikke gøre mig til herre over hvad der er sandt, men JEG ville personligt ikke turde “satse” på at mit barn (eller jeg selv) ikke tog skade.

    Jeg ville melde afbud og være 100% ærlig omkring hvorfor.

  42. Sofie // Sofie // for 3 måneder siden

    Man ryger da ikke, når man er indendørs med børn!? =+0

  43. Rie // Rie // for 3 måneder siden

    Man bestemmer selv over sit eget hjem, og hvis gæsterne ikke tåler det, må de holde sig væk. Dog synes jeg det er hysterisk, at være bekymret over, at børnene udsættes en gang imellem

  44. Iwanna // Iwanna // for 3 måneder siden

    Nej man kan ikke forbyde folk at ryge i deres eget hjem, men kan appellere til dem, men ikke stille krav. Og så kan man afslå invitationen, hvis man ikke synes man kan klare omgivelserne.

  45. Jette // Jette // for 3 måneder siden

    Min holdning er klar – man ryger ikke indenfor, når der er børn til stede, og egentlig heller ikke selvom der ikke var.

    Ærgerligt at vi ikke alle er kommer dertil.
    Mvh Jette, ryger!

  46. Madsen // Madsen // for 3 måneder siden

    Meld afbud, og fortæl hvorfor. Jeg har ikke allergi, men ville under ingen omstændigheder ikke udsætte mine børn for det. Og da man ikke kan bestemme i andre hjem, så må de lade være med at komme.

  47. Thomas // Thomas // for 3 måneder siden

    @Bianca: Hvis du har ret, sår lyver mange danske læger. Realistisk set, så er det dig der tager fejl…

  48. Henrik // Henrik // for 3 måneder siden

    Løsning på dilemmaet er forholdsvis nem. Man acceptere en invitation på værtens præmisser. Man kan jo heller ikke bestemme frokostmenuen. Maria sender sikkert også rygerne udenfor i frost og kulde når de er på besøg i hendes hjem, fordi her gælder hendes regler.
    Hilsen en X-ryger

  49. Bianca // Bianca // for 3 måneder siden

    Man har gang på gang påvist at ca 95 % af al allergi sidder mellem ørerne på de ramte-læst iøvrigt i den fantastiske gode bog “lev stærkt -dø ikke ung”og få en bedre tilgang til det fantastiske liv Vi er blevet tildelt!
    Til de uheldige sidste 5% kunne man ønske at deres forældre havde udsat dem for lidt mindre renlighed og gjort dem imune over for menneskets livsbetingelser

Skriv kommentar
Bør Simone betale kejsersnit til gæstfri Tanzania-familie?

Bør Simone betale kejsersnit til gæstfri Tanzania-familie?

Simone har arbejdet i Tanzania. Da hun arbejdede i landet, boede hun hos en gæsfri familie, hvor moren var gravid. Nu skal hun føde, men barnet ligger forkert og skal tages ved kejsersnit. Derfor spørger familien nu Simone om økonmisk hjælp.

Må man smide manden ud af mødregruppen?

MADS & MONOPOLET: I en mødregruppe taler man om intime kvindeting i forbindelse med fødslen. Men hvad gør man, hvis en af mødrene tager sin småfnisende mand med?

Skal Julie date sin brystlæge?

Mads & Monopolet: Julie er brændt varm på en læge. Problemet er, at hun har mødt ham, fordi han skal hjælpe med at operere hendes bryster mindre. Kan man date sin egen læge?

Oplev Mads & Monopolet live i teatret - gratis

MADS & MONOPOLET: 19 maj sender Monopolet direkte fra Nørrebro Teater, og du kan komme med. Billetterne uddeles efter først til mølle princippet.

Hjælp - Min buschauffør giver mig fingeren!

MADS OG MONOPOLET: Kamilla kom for nogle måneder siden til at lave en fejl i traffikken, og nu får hun hver dag fuckfingeren af den samme forbipasserende buschauffør. Skal hun konfrontere ham?

Læs flere artikler

P3 på Facebook

Live opdatering fra /p3/now

  1. KarriereKanonen 2012 er i fuld gang. Mød årets vindere her.
Henter uplayer....

Systemlisten

  1. Klumben feat. Raske Penge - Faxe Kondi

    (1 uge) Afspil STEM
  2. Eaggerstunn feat. Geolo G & Keith - Kugledans

    (7 uger) Afspil STEM
  3. Shaka Loveless - Tomgang

    (5 uger) Afspil STEM
  4. Blue Van - Would You Change Your Life

    (1 uge) Afspil STEM
  5. Flødeklinikken - Barbielund

    (1 uge) Afspil STEM

Boblere

  1. Rasmus Seebach - Falder

    Afspil STEM
  2. Tomas Barfod - Broken Glass

    Afspil STEM
  3. NewNewYorkYork - The Same Shit (On The Radio)

    Afspil STEM