Kan man brokke sig over udebleven bryllupsinvitation?

Har lige set den her og ved det er længe siden og mange nok synes det her er færdig debateret… Men jeg kan slet slet ikke forstå at folk synes det er i orden kun at invitere den ene af et par. Det er da ligemeget om de har været kærester i en måned eller i 7 måneder, de er et par og enten skal begge med eller ingen af dem. Og man kan altså godt være nære venner med den ene i et par og ikke nødvendigvis se den anden særlig meget, der er da ingen der siger et par skal gøre alt sammen… Så jeg forstår godt skuffelsen og jeg ville overveje at melde afbud til bryllupet hvis det var min kæreste der ikke var inviteret med, så var det da bare synd at jeg gik glip af festen.

Synes det er vildt underligt ikke at invitere sin vens partner med uaset hvad og faktisk usympatisk.
Kunne aldrig finde på at gøre det samme. Bryllup er en par fest :-) ikke en single fest. Synes vennen skal spørge om hvad grunde er ? kender faktisk ikke nogen der kunne finde på at gøre dette og ville blive meget forbavset hvis det skete. Har kun kendt min kærste i 7 måneder og hvis mine venner invitere til noget par tam tam og ikke ham, så ville de få det at vide…vi er jo venner for pokker :-)

Jeg sad i samme situation da min stedbro skulle giftes. Altså bortset fra at ingen af os blev inviteret – heller ikke mig, selvom det var en stor fest med 50+ gæster og dans til langt ud på natten. Da jeg selv blev gift, inviterede min mand og jeg kun vores respektive forældre, da vi tænkte på at holde en større fest senere, når vi begyndte at have styr på hvilken familie og hvilke venner der hang ved osv. Vi har lidt komplicerede familieforhold. Pointen er at det jo sådan set er brudeparets valg, stort bryllup koster mange penge, og det er først og fremmest deres store dag. Men hvis du er i tvivl om grunden, så spørg af hensyn til din egen sjælefred. Og lev med svaret.

Jeg kan ikke forstå hvorfor man ser bort fra en ven/venindes kæreste, også selvom de ikke bor sammen. For har brudeparret kun mødt kæresten én gang over en længere periode, hvor tætte venner/veninder er man så? Til vores bryllup vægtede vi at tage de vennner med som vi så/havde kontakt med ofte. Og så blev det med påhæng, for ser man vennerne oftere, kender man nok også deres partner. Så måtte dem, som vi kun så/talte med 1-2 gange om året undvære en invitation. De gør vi meget i min venindekreds. Ikke noget med påtagethed her – heller ærlighed. Jeg har da ikke lyst til at invitere nogle jeg kun ser et par gange om året. “Jeg har kendt hende siden folkeskolen, så hun skal med!” Det syntes jeg ikke er grundlag nok. Mine fætre og kusiner var heller ikke inviteret med, for vi bor langt fra hinanden og det vi har tilfælles er vores facebook-opdateringer, samt de sædvanlige familietræf. Kan ikke se, at jeg ville få en bedre fest af at de var med. Jeg ville holde en fest sammen med dem som jeg så og satte pris på i den hverdag jeg havde. Barndomsvennen, hvor man kun snakker sammen et par gange om året, ja det venskab er man måske vokset fra. Og jeg syntes da også det er mærkelig selv at blive inviteret til en fest, hvor jeg maks. ser personen et par gange om året. Og jeg så er veninden eller partneren.

Står i samme situation som parret. Min veninde skal giftes, jeg er inviteret med, kærsten er ikke. Vi har været sammen i over fire år og min kæreste har endda gået i klasse med min veninde. Kunne da godt tænke mig have min kæreste med til brylluppet, men hvis der ikke er råd/plads til det, skal dette selvfølgelig respekteres.

Det er brudeparrets fest og dem, der betaler, så de bestemmer, hvem der skal med. Hvor mange ville invitere en person med til deres bryllup, som begge parter kun havde mødt en enkelt gang (på 7 måneder!) – måske på bekostning af familie/venner. Hvis der er andre venner i lignende situation, hvor kæresten er inviteret med, så ville det være lidt underligt. Det kunne selvfølgelig også være, at kvinden i “det skuffede par” bare er dødirriterende, og brudeparret ikke har lyst til at se hende på deres store dag. ;-)

Jeg kan godt forstå deres valg. fordi hvis nu at forholdet ikke holdte så havde parret plus bryllupsparret en masse billeder som de skulle redigere i.

når man ikke bor sammen og har været sammen i under et år er det helt okay det som brudeparret har valgt.
men er også enig i at det er en masse svære valg med hvem der skal med og hvem man må “spare” væk.

Vi har oplevet at bo sammen og vente fælles barn, og modtage invitation til min kærestes fætters bryllup, hvor kun min kæreste var inviteret – vi “spillede naive” og min kæreste gav besked om at vi gerne ville komme begge to, så måtte hans fætter flovt udpensle at invitationen ikke gjalt os begge, hvortil min kæreste svarede – pænt og høfligt – at så deltog han heller ikke. Så ingen af os kom til det pågældende bryllup, men arrangerede en romantisk aften for os selv :-)

de bor ikke sammen, så mere seriøst er det heller ikke, hvis de boede sammen så var det ikke ok, og så skulle de have sagt noget

Kan slet slet ikke se, hvorfor andre skal kunne afgøre, hvem brudeparret inviterer. De har sikkert haft nogle svære valg. Nogle er blevet valgt fra og andre til.
Hvis alle skulle med ville det blive dyrt og det ville ikke blive en fest, hvor der så var råd til det bryllup parret ønskede sig.
Og jo, de har sgu tænkt over det. Men valgt en smertegrænse, og truffet valg. Ligesom de også har lov at vælge sted, tid, dato og menu.
Tillykke til brudeparret. Jeg er stolt af jer!

Jeg ville også være skuffet… Jeg ville opfatte det som om mit forhold ikke var accepteret…!
Jeg ville kontakte min ven og spørge om det var en fejl at min kæreste ikke var inviteret med og hvis det ikke var en fejl, så ville på pæneste facon melde afbud til brylluppet…

Vi har selv været i samme dilemma til vores bryllup! Vi valgte kun at tage kærester med til de venner/veninder som vi ses med som par… Hvilket var ens på vores begges sider! Alle accepterede det og forstod vores valg… også alle dem uden deres kærester! Undtagen et par hvor kæresten truede med, at hvis han tog med til bryllupet uden hende flyttede hun… Crazy! Og jeg havde kun mødt hende een gang, hvor jeg kun havde sagt hei til hende! Og han valgte ikke, at komme UDEN at melde afbud… FLOT! Skulle jeg/vi have ofret een af vores venner/veninder for een kæreste vi ikke kender? Ikke på vilkår! Jeg gad ikke selv tage med til et bryllup, hvis jeg ikke kendte brudeparret…! Så jeg synes man skal kigge lidt indad om man er i position til at brokke sig! Jeg er selv inviteret til et bryllup til sommer uden min mand… Fordi bruden og jeg ikke ses med vores mænd… Det har jeg det fint med… Ville synes det var mærkeligt, hvis han skulle med faktisk!

Står selv i selv samme situation. Har kendt min kæreste i lidt under et år, og en af hans bedste venner skal giftes i maj 2012. Vi har drøftet at vi syntes det skal være op til dem om vi begge skal inviteres med eller kun min kæreste… Min kæreste regner desuden med at skulle være med/stå for polterabend osv for hans kammerat. Vi har dog set en del til dem siden vi er flyttet sammen for 3 md siden, men ser det stadig som deres beslutning og deres dag.

Enig med Bosse, man splitter ikke par ad til et bryllup, jeg ville også være blevet fornærmet hvis ikke jeg var blevet inviteret og synes at brudeparret går i for små sko.

Vi blev gift på en jordomrejse, men valgte at holde en fest da vi kom hjem. Det blev i en spejderhytte, så folk kunne overnatte. Det betød at der var plads til 55 og ikke en person mere. Vi valgte at invitere de bedste venner, de af deres kærester, som vi har omgang med (dvs. dem, som vi havde mødt) Vi inviterede også familie. Blandt fætre, kusiner var der ikke plads til kærester, og da en af mine fætre spurgte om hans kæreste måtte komme med, sagde jeg bare pænt sandheden: der er ikke plads, men jeg havde bestemt heller ikke lyst til at møde et menneske for første gang til VORES fest… Den eneste fest der nogensinde kun skal handle om os og vores nærmeste. Blandt søskende og stedsøskende var det også kun de kærester, som vi havde mødt før, som blev inviteret. Min mand hentydede at begge hans stedbørn havde kærester, men de blev altså heller ikke inviteret. Vi betalte, vi bestemte, men de henvendelser gjorde det da svært for mig. Jeg ville jo ikke gøre nogen ked af ikke at være inviteret.

Jeg er sikker på at der er en grund til at hun ikke er inviteret med, men jeg tror ikke det handler om at de ikke bryder sig om hende. Det kan handle om penge, plads eller bare det faktum at de ser brylluppet som en intimsfære, hvor hun endnu ikke er nået ind. De betyder ikke, at hun ikke senere er inviteret ind i kredsen. Hvis det går dem så megt på, så synes jeg at vennen under hyggelige forhold skal spøge om hvad det skyldes. Der er garanteret en god grund. Men vennen skal nok spørge gommen, da bruden måske ender med at få frygtelig dårlig samvittighed, fordi hun, af en eller anden grund, ikke kan tilfredsstille alle. De synes jeg ikke hun skal bære på.

Vi skal selv holde bryllup til sommer. og vi står i samme dilemma bare som brudeparret. jeg (bruden)har to fætre som jeg sjældent ser. De har begge kærester. vi har besluttet at det kun er fætrene som skal med. har set den ene fætters kæreste 1 gang og den anden fætters kæreste har jeg set 1 gang også. det er vores fest og vores penge og vil ikke sidde og skåle med folk jeg ikke kender til mit eget bryllup.

Hmm… Har selv stået der, havde kendt min kæreste i et års tid, gommen og kæresten er gamle venner. Jeg havde aldrig mødt lide netop disse venner men blev alligevel inviteret med. Underligt at deltage i et brylluo med mennesker man aldrig har mødt! Som udgangspunkt er det dem der skal giftes der styrer hvem de inviterer med, men jeg ville aldrig kun invirere den ene fra et par… Ville ikke brokke mig over ikke at være inviteret, men ville selv vælge anderledes…

Mens min mand og jeg endnu kun var kærester, skulle hans veninde gennem rigtig mange år giftes. Jeg havde aldrig mødt dem før. brudeparret løste det på fineste vis. De inviterede os begge til brylluppet, men inviterede os hjem til dem noget tid før, husker ikke om det var dage eller uger før brylluppet, for at de kunne møde mig og jeg dem. Vi havde en rigtig hyggelig dag og aften og det var så meget dejligere for mig også til selv brylluppet.
Men det er jo heller ikke helt det samme, som dilemmaet, idet vi jo begge blev inviteret. Hvis det drejer sig om, at brudeparret er usikker på om den “skuffede” kvindelige part er at finde i deres omgangskreds i fremtiden, så kunne det “skuffede par” skynde sig at sende invitation til house warming/flytte-sammen-party, for at slå fast, hvad de tænker om fremtiden. Uanset hvad tror jeg det vil blive lidt underligt ikke begge at være en del af brylluppet, hvis de i tiden efter brylluppet bliver ved at ses, hvilket man må formode, når gom og manden er venner. En forsigtig og diplomatisk snak mellem mændene?

Jeg står selv i den situation at jeg ikke er inviteret til min kærestes venindes bryllup i april 2012. Jeg har aldrig mødt hende eller snakket med hende. Brudeparret bor i London og min kæreste som jeg har været sammen med i 2,5 år er inviteret til bryllup derovre. Jeg er egentlig ikke skuffet over at jeg ikke er inviteret på trods af at min kæreste skal rejse fra mig. Min kærestes anden veninde har en kæreste som heller ikke er inviteret. Han er heller ikke skuffet over at han ikke er inviteret. Faktisk er vi blevet enige om at vi alle tager til London. Tøserne tager til bryllup mens os drenge tager i byen. Groovy!

“kun” 7 mmåneder!? hvor længe skal man være så være kæreste for at blive godkendt? Det er jo altid et spørgsmål om priotering når man skal holde bryllup, men jeg ville aldrig skille par ad.. det ville være så akavet fremover

Oplevede samme situation sidste år, hvor min kæreste var inviteret til bryllup uden mig. Vi boede ikke sammen på daværende tidspunkt, og jeg havde kun mødt brudeparret et par enkelte gange inden. Alligevel var vi også skuffede over, at vi ikke begge var inviteret med. Men der er jo brudeparret, der bestemmer, hvem der skal med. Og det er jo heller ikke fedt at “snige” sig med til en fest, hvor man fra starten af ikke var inviteret. Vi ville selv have inviteret anderledes, men nu var det jo ikke os, der inviterede. Vi valgte ikke at sige noget om vores skuffelse, og så var det jo bare om at komme videre.

Klart hun skal med, alt andet ville være respektløst over for hans kæreste. Handler det om han ikke vil stå ved hende siden hun kun har mødt hans meget gode venner en gang?

Et sjovt dilemma.

En bryllupsdag er nær den vigtigste dag i éns liv, så man bør vel som udgangspunkt kun invitere dem, man kender?

Den er svær, meget svær.

Der er ingenting at være skuffet over, kære skuffede par. De ser jer sikkert som et par, ingen tvivl om det, men qua de få møder og den “korte” tid I har været sammen tror jeg de har valgt kun at invitere dig, gommens gode ven. Tillykke med de syv måneder og så glæd jer til en anden fest i fremtiden, når i er flyttet sammen og “Louise” er kommet mere ind i vennegruppen, så skal I nok blive inviteret, begge to, som par.

Når man er et par, er man automatisk begge inviteret! Sådan fungerer det bare, hvis man ikke kan lide personens partner, så skal man helt lade være med at invitere personen. Men det er måske bare mig der er mærkelig?

Klar hun skal med, alt andet er respektløst over for hans kæreste. Handler det om han ikke vil stå ved hende, siden hun kun har mødt hans meget gode venner en gang?

Til Søren Pind Dobbeltmoralens Sande Mester: Du anbefaler til parret der var inviteret til bryllup at de ikke skulle gøre noget ved det. MEN du holder dig ikke for god til selv at ringe op og beklage dig når din partner ikke er blevet inviteret. MEN det var selvfølgelig også til et arrangement på højt niveau og så på et slot!! Du er velkommen til at ringe når du næste gang bliver forvirret.

Det er deres bryllup, de bestemmer, så kort kan det siges. Hvorfor skulle de vælge en de kun har mødt en gang frem for gode venner eller familie. Det spørgende par går i lidt små sko

Afstemningen mangler en mulighed. de skal sige han tager ikke med da det aldrig er i orden kun at invitere den ene part i et forhold.

Jeg har vaeret inviteret til et bryllup hvor jeg ikke engang havde moedt brudeparet. Paa det tidspunkt havde jeg vaeret sammen med min kaereste i 6 maandeder.
Det var da lidt underligt at man ikke kendte dem saa godt, men de havde alsaa valgt at invitere alle med paahaeng.
I sagen her, hvis det virkelig er gode venner, saa kan manden da sagtens spoerge til om de med vilje ikke har inviteret hans kaereste, eller om de maaske har glemt at invitere hende. Og hvis de har en grund til ikke at invitere hende, saa maa han bare acceptere det. Det er deres bryllup, saa det er deres valg.

Ej, man kan ikke forvente at blive inviteret til et bryllup, hvor man kun har mødt brudeparret én gang!
Og man kan ikke tillade at ringe og brokke sig.

Kunne det tænkes, at der kun er mulighed for at have f.eks 50 gæster med til festen og kæresten var prioritet nr. 51?
Måske fint nok at spørge hvorfor, hun ikke er inviteret, men det er dumt at blive forarget, foran kender den egentlige grund…

De skal ikke gøre mere ved den bryllupsinvitation. Han skal deltage og hun må acceptere at de har valgt, som de har. De kender hende jo ikke endnu.

Sikke nogle kedelige og underlige venner at have. Jeg ville sige, at der må da være sket en fejl, siden min kæreste ikke er blevet inviteret med. Og hvis de stadig ikke ville invitere min kæreste med, ville jeg ikke komme. Det ville være mangel på respekt for mig, at de ikke inviterede min kæreste med. Ved simpelthen ikke om jeg gad sådanne venner i fremtiden.. er det venner?!

“Det skuffede par” har været sammen i 7 måneder, men alligevel har hans venner, som han er meget tæt knyttet til kun mødt hans kæreste én gang. Så måske anses de ikke rigtigt for at være et par endnu. I hvert fald har bruden kun mødt kæresten én gang, så det er egentlig fair nok, at hun ikke anser den nye kæreste som en tæt veninde hun vil have med. Jeg synes det er fair nok, at man kun inviterer par, hvis man kender begge parter. Kender man kun den ene, så inviterer man den person, man kender. Det var noget andet, hvis brudeparret holdt en fest til 500.000 kr, men er økonomien stram så er man jo nødt til kun at invitere folk, man kender.

Hvad er det for nogle venner manden har? Det er dårlig stil at være så firkantet – specielt når de har mødt kvinden til en julefrokost. Hvis jeg var manden, så sagde jeg det til vennerne og hvis det ikke ændrede noget, meldte jeg afbud.