Hans har hiv: Skal han fortælle sin familie om det?

Man kan sige at 10 år er længe & gå rundt med en viden som få har. Og samvittigheden kan spille en et pus. Jeg kan godt forstå kæresten (den pårørende) forholder sig forsigtigt. Det kan være nogle venner "der ikke alle" der kan håndtere sådan oplysninger og det kan vendes til noget negativt. Uden de gør det med vilje. Hans kan også få en uventet støtte og venskaber kan blive stækker!? Det kan kun Hans der kan vurderer. (venner – rette tidspunkt)Men man kan sige, at det de ikke ved kan de jo heller ikke hjælpe med eller få fordomme af. Og hvis Hans fortæller det til familien, må han jo bare sige det som det er – at han ville beskytte dem for informationen og det var det bedste på daværende tidspunkt. Men umiddelbart vil jeg sige, at der kommer flere spørgsmål – hvis han fortæller det nu og forklaringer der skal på bordet, hvorfor der også er gået så mange år. Jeg syntes han skulle lade det ligge.

Han skal få sagt det. Gi sit bidrag til at få oplyst omgangskreds og befolkningen om hvad det vil sige at være hiv- positiv i år 2013. At men lever og dør med denne diagnose, at man ikke er smitsom at være sammen med.

Han skal, som tidligere skrevet, finde ud af med sig selv om hvad der er vigtigst for ham.. Tror frygten for hvad andre mener, er værre end hvad det reelt er.. Hvis han skulle miste/blive stemplet så er det ikke folk der reelt holder af ham. Har oplevet rigtig mange der bliver stigmatiseret i samfundet af forskellige årsager, men det er omverdenen der er noget i vejen med, ikke dem som det går ud over..! Men HELT KLART en ting Hans selv kan finde ud af om det er det rigtige at sige det eller lade vær..

I bliver nød til at at bringe et dementi ang. Mads C´s udtalelser omkring HIV. I spreder et upassende budskab der kan have uheldige konsekvenser. HIV er stadig en meget farlig sygdom!

Man skal jo tænke på, at fortæller Hans, at han er positiv, fortæller han jo også indirekte at hans kæreste er positiv

Hans skal finde ud af med sig selv og det er værst at leve med den daglige dårlige samvittighed og holde ting skjult for familie og venner, eller om det er værst at nogen stempler ham som “ham den syge” og måske også udsætter Hans for nogle fordomme. Og det er jo så Hans’ dilemma, at det kan han tilsyneladende ikke finde ud af.

Men det er – i min optik – ret simpelt. Hans er ikke syg, men han har en sygdom. Hans vil kun blive udsat for fordomme af fordomsfulde mennesker. Til gengæld vil hans hjerte blive let og hans hverdag, hver eneste dag, blive bedre og mere ægte. Og hvis Hans en dag kommer i problemer, så vil familie og venner også bedre kunne hjælpe, fordi de ved hvad der er galt.

Ærlighed er den bedste løsning her. Også at sige at man var bange for fordommene, at man var bange for at skræmme og at man var bange for selv at blive skræmt.

Vi lærer kun vores kære, venner og familie, at kende når der er noget på spil. Er der intet på spil, er alt ufarligt, er alt så pisse tilforladeligt, så vinder man heller intet.

Og så ønsker Hans jo selv at være det gode eksempel. Det kan han jo kun blive, hvis han fortæller sandheden om sig selv.

Så Hans har selv givet svaret.

Lige nu taber Hans hver eneste dag. Hans kan gøre sig selv til en vinder, ved at fortælle sandheden.

Den amerikanske sanger Adam Lambert sagde disse kloge ord i forbindelse med, at mange medier “undrede sig” over, at han valgte at være åben omkring sin sexualitet (han er bøsse, for jer som ikke kender ham): “Being who you are is easier than faking it”. Med det vil jeg udtrykke min enighed med jer, som mener, at Hans skulle fortælle sin familie om sin HIV-status. Hvis han forklarer dem om smitten, som han gør her, at han i begyndelsen ikke ville sige noget for at beskytte dem; men at tiden har vist, at behandlingen er effektiv, og derfor vil han fortælle det nu.

Så længe omverdenen er så intollerent, ufortående og uvidende, så er det bedre at holde tæt, end at lave splid i familien.

Naturligvis skal han fortælle det. Der ligger et stort oplysningsarbejde ude i samfundet og venter. Kun ved at fortælle det, står frem og vise at han bare er et menneske som alle andre, vil mystikken og stigmaen forsvinde.

Ved at fortælle det, hjælper han den næste i rækken der får beskeden om sygdommen. Som i dag ses som på niveau med Diabetes.

Hvis han får decideret får DÅRLIG SAMVITTIGHED og endda hver dag, så skal han altså sige det. For det betyder vel at han ikke lever i overensstemmelse med hvad han synes der er rigtigt, og der skal man følge sin mavefornemmelse og instinkt. Kæresten skal han ikke lytte til, de har kun været sammen 4 mdr.

Som ven/familiemedlem kan man også føle det som stort tillidsbrud at han har holdt det skjult. At man ikke har været “god nok” til at blive betroet til. Derfor kan problemet snarere blive at han har holdt det hemmeligt, end at de har det svært med at han er smittet. Man skal også huske på at ved ikke at ‘springe ud’ så er man rent faktisk medvirkende til at skabe den hivfobi der findes fordi man ikke præsenterer folk for nogle ‘hverdagseksempler’.

Lev dit liv uden dårlig samvittighed, få det af brystet!
Kærlig hilsen.

det kommer an på hvor tæt han er på sin familie.. hvis han ved at han har deres støtte kan der vel ikke være så meget tvivl? det vil vel sikkert også fjerne en enorm byrde.. men er han ikke decideret tæt med sin familie, og ikke ved hvorn de vil reagere, er det kun Hans der kan træffe den besllutning