Krigshistoriker: Derfor bør Norge invadere os

// Lars Jellestad  // 11-02-2013 11:25 Hvis Norge fandt på (og lykkedes med) at invadere Danmark, ville vi få del i nordmændenes oliepenge Hvis Norge fandt på (og lykkedes med) at invadere Danmark, ville vi få del i nordmændenes oliepenge Foto: Scanpix

Hvordan er egentlig ‘chancen’ for, at en nabonation finder på at invadere Danmark?, spørger en lytter ved navn Krimi i Sara og David.

Og måske er det ikke tilfældigt, at Krimi, lidt overraskende, vælger det positivt ladede ord ‘chance’ i sit spørgsmål. Ifølge Thomas Wegener Friis, der er krigshistoriker på SDU, ville et land som Norge i hvert fald ikke være så skidt endda som besættelsesmagt.

Norsk invasion = oliepenge

- Så ville vi jo komme under oliefondens vinger, siger Thomas Wegener Friis med henvisning til den bugnende formue, som Norge råder over på grund af indtægterne fra landets oliereserver.

- Men når det så er sagt, så har vi ikke meget at være uenige om, og vi er begge med i Nordisk Råd, og vi har samme luftvåben, så det ville være lidt besværligt at føre krig, siger han og tilføjer:

- Det ville også være en fordel, hvis Norge erklærede os krig,  fordi vi rent faktisk ville have en chance for at banke dem i modsætning til en større nation.

LÆS OGSÅ: Australien i chok: Større dopingskandale end Armstrong

Tyskland gider ikke krig

Hvilket bringer os videre til storebroderen i syd, nemlig Tyskland, for hvordan vurderer krigshistorikeren sandsynligheden for, at tyskerne finder på at rykke ind over Padborg i forsøget på at generobre Sønderjylland?

- Det er nok Tyskland, som udgør den mindste krigstrussel mod os. Tyskland er i det hele taget store modstandere af krig, da de jo har prøvet det et par gange i løbet af det 20. århundrede, og det gik ikke så godt, siger Thomas Wegener Friis.

Canadas frække flag

Canada, derimod, kunne godt gå hen og blive en reel trussel mod rigsfællesskabet, for mellem Canada og Grønland ligger der en omstridt ø ved navn Hans Ø.  Begge lande gør krav på den, fordi der skønnes at være store naturrigdomme i området. I 2005 havde canadierne tilmed den frækhed at plante et flag på øen, som er dækket af is det meste af året.

- Canadierne er rigtig opmærksomme på, at Arktis kan gå hen og blive spændende, og da spørgsmålet om, hvem der ejer øjen fortsat er uafklaret, kan det godt gå hen og blive alvorligt. Men når det så er sagt, så er der ingen overhængende risiko for en decideret invasion, siger han.

En heldig situation

Men er der nogen, der står over for at invadere os lige pt?

- Nej, Danmark er i en meget privilegeret situation lige nu.  Kigger vi et par hundrede år tilbage, var vi truet af Sovjet, Polen, Tyskland, England og Sverige, og vi har skullet forsvare os mange gange, fordi vi ligger lidt uheldigt. Men lige for tiden har vi ingen reelle fjender, så vi er nødt til at rejse verden tynd for at finde nogen, der vil slås med os, siger krigshistorikeren.

LÆS OGSÅ: Musikquizzen: Kan du dine støttesange?

Deltag i debatten

  1. Ya. // Ya. // for 18 timer siden

    Det nye olie er vand.

    Vi vil inden de næste 155,7 år være under et skandinavisk hus.

  2. Ahmed // Ahmed // for 19 timer siden

    undskyld en fejl. Tyskland invaderede ikke engang. Tyskland besatte Danmark på sin vej dertil.

  3. Ahmed // Ahmed // for 19 timer siden

    Der er sgu da ingen der gider at invadere Danmark. Tyskland invaderede kun Danmark i sin tid fordi det lå på vejen dertil.

  4. Eva Sørensen // Eva Sørensen // for 19 timer siden

    Sig mig er dette en hjemmeside sat op af en folkeskolefjerdeklasse som led i en projektuge? Det er så pinligt amatøragtigt. Luk P3 og spar licenspengene.

  5. Peder // Peder // for 22 timer siden

    Jeg tror ærligt talt stadig at Tyskland er meget interesseret i mere “magt” og at invadere andre nationer. Hvis EU samarbejdet og Euroen falder fra hinanden, så brister den Tyske drøm om en supermagt. Hvis ikke Tyskland får sin vilje og får lov til at føre an i EU, så tror jeg helt ærligt de igen vil ekspandere og skabe et Tysk “super rige” via krig og forfølge drømmen om en super magt ala Hitlers vision om et tredje super rige.

Skriv kommentar

P3 på Facebook

Live opdatering fra /p3/now