Carstens blog: Kvardfinallen set fra lokommet

Så er det sku bleved tid til kvardfinallerne og det skal selfølig nok blive utroeligt spændne. Men, men, men, men…
Nu er det jo så gået helt galdt for familjen Mølby. Hele familjen var nemli samlet i går til den store familjetratision (puha et svær ord) Pille-hygge-dyppe-dagen!, hvor vi altid piller nye friske fjorrejer, som vi dypper i en dejlig ostefondy. I ved en rigti dejlig blaning med med lækker Gorgonsola og Karmenberg og Danablu og Havartti flødeost og selvfølgelig en gammel surmælks rygeost, der rigtig har ligget og samlet skimmel og det hele. Uhmm Mine tender løbber i vand bare ved tanken.
Nå, men problemmet var så bare, at jeg lige havde været ned hos fiskehandlernen og købe en sort skraldesæk med 10 kilo rejer, som jeg lovede min kone Bitten, at stille i køleskabet med det samme jeg kom hjem. Det er vist noget med at sådan nogen rejer helst skal stå lidt kolt… Men jeg glemte jo selfølglig alt om rejerne, da jeg kom hjem og hørte min søn Jørgen side inde i stuen og forsøge at brøle med på Brassiliens nasjonalmilodi. Så må jeg sku indrøme at jeg glemte alt om rejer og skynte mig ind i stuen for at se någet læææker sampaboldt med Jørgen.
Det var først efter kamben, at jeg igen kom i tanker om rejerne, der stadig lå ude på min knallert i den bagene sol.
Nu kan min dejlige kone Bitten sku godt værre lidt skrap i det, så jeg fik ik lige fortaldt hende, at de rejerne havde stået i solen de sidste 90 min, da vi gik i gang med at pill-hygge-dyppe dem i ostefondyen.

Nu har hele familjen, så galloperrene ræsermave og vi skidder nærmest om kab, når vi på skift løber i pendulfart mellem lokommet og sofaen. Ja, lige med untagelse af Jørgen, der har fået sin ble på igen efter 17 år. Han er og bliver en bulderbasse, så han gidder altså ikke side på lokom hele tiden, så der er det altså mere praktisk med en ble.

Nu kalder lokomet sku igeeeeeeeeeeeeeeeeeen!