Overraskede Saybia spiller ekstrakoncert

Den 20.

Den 20. oktober spiller Saybia en totalt udsolgt P3 albumsession i Koncerthuset. Her opfører de hele 2002-debuten “The Second you Sleep” fra ende til anden.

Succesfuldt debutalbum

Det var et af dansk rockhistories mest succesfulde debutalbum, så det er ikke underligt at koncerten hurtigt blev udsolgt. Det kom dog lidt bag på bandet selv, at det gik så stærkt:

“Jeg havde ikke regnet med, at der var så mange derude, der havde lyst til det” siger Søren Huss.

Ekstrakoncert 21. oktober

Saybia-drengene lovede i dag i Smag på P3 heldigvis at spille en ekstrakoncert med det fantastiske album den 21. oktober kl. 20 i Koncerthuset. Så hvis du er en af de uheldige, der ikke fik fat i en billet i første omgang, så skynd dig ind og køb med det samme.

Og til de fans derude, der går og håber på endnu et album fra gruppen, er der et spinkelt håb:

“Jeg tror, vores indre aftale med hinanden – og i virkeligheden også udtalte aftale – er, at når vi har lyst, så laver vi et album mere” fortæller Søren Huss

  • Print
  • Del artiklen: