Ballonflyvning er sexet, men ikke nok til OL

I løbet af ugen har SommerMorgen gjort opmærksom på en håndfuld alternative sportsgrene, som endnu ikke er udbredte nok til en plads ved OL.

I løbet af ugen har SommerMorgen gjort opmærksom på en håndfuld alternative sportsgrene, som endnu ikke er udbredte nok til en plads ved OL. Der har bl.a. været ringridning, bordfodbold og brevdueflyvning på programmet. I dag skal vi til vejrs med en femte sportsgren.

Det handler om føling

Sommermorgen havde besøg af ballonskipper Philip Mundt, som er Danmarksmester i det her ballonflyvning, hvor det gælder om at komme tættest på en række målkryds, ved at kaste sandsække ud fra ballonen.

“Det er virkelig en føleleg, lidt som sejlsport, hvor der ikke er en opmålt rute at følge.” fortæller Philip, som synes, det en smal sag at få ballonen op ad, men tilføjer, at det straks bliver sværere, når der skal retning på:

“At ramme et målkryds 10 km fremme er en stor bedrift i en luftballon, når vinden hele tiden skifter”

Er ballonflyvning simpelthen ikke sexet nok?

Ballonskipper Philip Mundt undrer sig over, om det simpelthen ikke er sexet nok at suse rundt i ballon.

“Der er masser af pudsige sportsgrene ved OL, men det er måske ikke sexet nok – man forestiller sig måske, at det kun er for gamle ballonskippere med stort skæg og pibe” siger Philip og tilføjer “der er faktisk nogle af os der er ret sexede.”

  • Print
  • Del artiklen: