Så er alle KarriereKanonens finalister klar

Den unge mand fra Vejle har ramt et blødt punkt hos dommerne. De beskriver musikken som utrolig inderlig og langsom dvælende musik, der bliver toppet af en vokal som i den grad går ind og rammer hjertekulen. Jeff Buckley er en inspirationskilde, men Jonas Smith gør lyden til helt sin egen.

Der var rigtig gode stemning og rigtig gode melodier, da århusianske Kites & Komets spillede sig videre i Herning. Og masser af gode detaljer fra alle musikerne i bandet. Det kørte på scenen, og man lænede sig trygt tilbage.

Her er et klassisk rockband med en lige så klassisk god rockenergi. Og så er leverer de en dyb og tung omgang kompleks guitarlyd. Mænd der sveder og som leverer varen.

Det er Beach Boys-inspireret 60′er melankoli blandet med nyere freakfolk. Det er popmusik med nogle rigtig fine korharmonier, som sidder lige i skabet.

Bandet tæller hele ni medlemmer, og de har fejet benene væk under dommerne. Den hvide mands tribute til calypsoen, lyder det blandt andet fra en af dommerne. Og selvom de er ni mand, så laver de en homogen performance, der udsender god, eksotisk varme.

Duoen er spritny- den blev dannet i 2010. Men med den meget karismatiske sangerinde kan de virkelig noget på en scene, og de laver lækre tekster i et dystert og lidt bittert univers, lyder det fra dommerne. Et angreb på arrogante mennesker.

En trio med en klar fælles mission og en fantastisk sikker sangerinde, der gik ned blandt publikum med sin guitar på Musikcafeen i Aarhus og sang uden mikrofon. Dommerne får kuldegysninger, når de tænker tilbage på koncerten, hvor de enten lod tårerne trille eller kæmpede for at holde dem tilbage og bevare den maskuline facade.

Når Laura Drescher går på scenen, er der nemlig kun hende. Det er ikke desto mindre nok. Man bliver draget ind i den mystificering, der er i hendes musik. Og små skift mellem dyster mol og soulgroove er virkelig fedt, siger dommerne blandt andet om Laura Drescher. Hun er spritny – og virkelig værd at holde øje med, lyder det.