Christina Bjørn

Foto: Agnete Schlichtkrull / DR

Er vært på:

WeekendMorgen

Jeg læser:
Anders And… Ja, jeg ved godt, at det bør man ikke, når man er 28, men sådan er jeg. Der er ikke noget som en tur til Andeby, der får mig til at slappe af. Og så skal det helst være nogle af de gamle historier fra før de begyndte at blande Sidney Lee og andre komiske skabninger fra virkeligheden ind i historierne. Dårlig idé.

Jeg ser:
Lidt for meget TV. Ofte vejrudsigten, boligprogrammer, madprogrammer, dokumentarer og lidt for meget reality. "Nak og Æd" og "Annemad" var blandt favoritterne i 2011.

Jeg bryder mig ikke om:
Slud og modvind. Især i kombination. Bilister, der trækker meget tidligt ind, når de har overhalet, er heller ikke blandt favoritterne. Jeg er heller ikke glad for de typer, som vil bestemme over én i det offentlige rum og holde på deres ret, selvom det er helt unødvendigt. Regelrytteri er ikke mig. Og så er jeg heller ikke fan at det, Janteloven gør ved danskerne. Vær glad for det du kan, og det du har opnået!

Jeg vil gerne møde:
Søde og glade mennesker. Og Robyn, hvis jeg skal nævne en sangstjerne, for vi er næsten jævnaldrende og jeg har fulgt hende fra day one. Da jeg var barn og boede i Jylland, syntes jeg, det var vildt at se en kendt. For eksempel husker jeg, at min far engang hilste på Søren Sko fra Sko/Torp på en festival og det var stort. I dag er mange af de danske sangstjerner mine "kollegaer", og de er jo ganske normale.

Det dummeste ordsprog jeg kender er:
"Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget". Hvem har dog fundet på det?!?

Du skal lytte til mine programmer fordi:
De spreder glæde. Jeg er ikke nogen musikrobot, der bare ved alt. Derfor bliver det aldrig en hvem-ved-mest-konkurrence mellem dig og mig. Til gengæld hygger jeg mig rigtig meget ved at sende radio, og det smitter.  Og så bringer musik følelserne helt uden på tøjet, så der er mange stemningsskift i løbet af mine programmer.

Yndlingskæledyr:
Intelligente hunde med store personligheder. Men de må ikke savle eller få mine fingre til at lugte af sur karklud, når man klapper dem.

Det laver jeg, når jeg har fri:
Nusser rundt. Spiller tennis. Synger og spiller klaver. Rejser til Spanien. Spiser stærk mad. Griner med familien. Og tænker på arbejde, for det kan jeg slet ikke lade være med.

Min mest ubrugelige ejendel er:
En uduelig pincet. Af en eller andet grund giver jeg den altid lige en chance til, og nu har jeg irriteret mig over den i årevis. Jeg smider den ud i aften, I promise!

Det bedste ord i det danske sprog er:
Fyraften. Selvom jeg elsker mit arbejde, så er ordet "fyraften" nok det ord, der på landsplan gør flest voksne glade. Bortset fra de arbejdsløse, selvfølgelig. Sorry, hvis du er arbejdsløs.

Det bedste ved at sende radio er:
At det er meget intenst. Sådan føles det i hvert fald, når man sidder i studiet med hørebøfferne på og kan høre sin egen stemme. Det er syret, at man på én gang snakker til så mange forskellige lyttere. Jeg sidder tit og forestiller mig, hvad folk laver, og det er ikke kedelige ting!

Det bedste trick jeg kan er:
At skrive baglæns. Altså spejlvendt. Den imponerer hver gang, især hvis der også er lidt alkohol involveret. Og så har jeg ladet mig fortælle, at Leonardo Da Vinci også skrev spejlvendt.

Yndlingstransportmiddel:
Er helt klart mine fødder. Med mindre jeg skal langt selvfølgelig. Fødderne skal man ikke vente på. De kommer altid til tiden, og så skal der ikke fyldes olie på dem. Men mindre der er tale om fodbad…