Fortid:
Opvokset i Sønderjylland, hvor jeg hver mandag snuppede min mors avis og læste navnene højt på weekendens målscorere rundt om i Europa. Det var det første, spæde skridt mod en karriere som sportsjournalist. Senere indtalte jeg utallige analyser af fodboldkampe på min båndoptager og råbte og skreg foran fjernsynet, når der var opløb i Tour de France, blev scoret i fodbold eller en tennisspiller lavede et flot slag. Hele parcelhuskvarteret blev opdateret, når der var sport i fjernsynet. I fritiden gjorde jeg rent og pakkede boller på den lokale brødfabrik, inden jeg flyttede til Odense for at læse journalistik på universitetet.
Jeg læser:
Hele tiden. Jeg nærstuderer flere sportshjemmesider hver dag og køber flittigt udenlandske fodbold- og cykelmagasiner samt et hav af fodboldbøger. Det er ekstremt vigtigt for mig at forsøge at være foran alle andre på det felt. Men der er også plads til Euroman, rejsebøger og romaner. Jeg er helt pjattet med svenske Jan Guillou. Han fylder ret meget på min bogreol.
Jeg ser:
Ret meget sport. Men det var meget bedre, da jeg var lille. Her kunne jeg se A-L-T sport i fjernsynet. Nu må jeg prioriterer skarpt i forhold til mit arbejde. Jeg ville gerne se flere dokumentarer og være bedre til at se nyheder. Film ser jeg masser af.
Jeg bryder mig ikke om:
Hvidløg! Og jeg fatter ikke, hvorfor folk skal hælde det i maden. Det er klamt og stinker ad helvede til! Men uh, det kommer jo fra udlandet og er helt vildt delikat. NOT! Danskerne tror, at de er moderne, fordi de er med på sådanne noder. I mine øjne er de det helt modsatte.
Det bruger jeg alle mine penge på:
Mit næste drømmejob skal være at lave rejseprogrammer fra hele verden. Jeg elsker at rejse! Jo anderledes et lands kultur er i forhold til Danmark, jo mere spændende for mig. Først som 22-årig tog jeg mig sammen til at rejse ud i den store verden. Det skulle jeg have gjort mange somre forinden. Jeg føler allerede, at jeg skal indhente for meget.
Jeg vil gerne møde:
Samtlige diktatoriske ledere i verden. Jeg forstår ikke, hvorfor de skal være så magtliderlige, at de slår deres egne borgere ihjel.
Det dummeste ordsprog, jeg kender, er:
Tab og vind med samme sind. Har man nogensinde set nogen ærgre sig over at vinde?
Du skal lytte til vores program fordi:
Sport er skabt til radioen. Der er tempo, underholdning og følelser på spil hele tiden. Og så bilder jeg mig selv ind, at vi er godt selskab – uanset om man kan lide sport eller ej.
Yndlingskæledyr:
Da jeg var barn, ville jeg være landmand ligesom min onkel. Men nu frygter jeg de fleste hunde, katte osv. Jeg har aldrig haft et kæledyr, og jeg tror heller ikke, at jeg nogensinde kommer til at have det. Generelt forstår jeg bare ikke, hvorfor folk har lyst til at have et dyr gående i deres hjem.
Min mest ubrugelige ejendel er:
Min badmintonketsjer har ligget stille alt for længe. Jeg ville så frygtelig gerne begynde at spille igen, men jeg kan ikke tage mig sammen.
Det bedste ord i det danske sprog er:
Måååååååååååååååååål!!!
Det bedste trick, jeg kan:
Kommentere etapeafslutninger i cykelløb. Her føler jeg mig virkelig på hjemmebane, fordi jeg har speaket så sindssygt mange etaper fra min stol på barndomsværelset.
Yndlingstransportmiddel:
Mig selv! Hvad enten det er at gå, løbe eller cykle, så vil jeg hellere selv komme frem. Det er en herlig fornemmelse at mærke sin krop være aktiv. Omvendt afskyer jeg busser. Det er et frygteligt transportmiddel. Pladsen er trang, og folk larmer.
Mads & Monopolet: Kære Lyttere - jeg har sendt Monopolet på vinterferie og har selv stemplet ud en lille uges tid, så på lørdag er I alene hjemme. På gensyn d 23/2. Dbh Mads
P3Nyheder: Der blir født færre børn herhjemme end tidligere. Ja, faktisk blir der født for få, mener forskere. Derfor vil de ha politikerne til at gøre det mere attraktivt for unge par at stifte familie. Men hvordan kan man gøre dét? //Kathrine
LIGA - DR P3: En flot fyr og Danmarks bedste til det han gør. Golfspiller Thorbjørn Olesen kom forbi med cap's fra hans nye ven i form af NIKE.
LIGA - DR P3: Woop woop - så der hulahop!! :-) http://www.dr.dk/Sporten/Oevrig_sport/2013/02/12/171615.htm
Pressen på P3: Breaking! Findus' biksemad indeholder IKKE hestekød. Vi kan i al fald ik' smage det... //Tony & Tue
LIGA - DR P3: Dagens LIGA. Naturligvis CL-Bold i form af Celtic VS. Juventus og kampen Valencia VS PSG. Vi skal forbi Ishockey, Håndbold, Brydning og Hullahop OG dagens gæst elsker Golf og er Danmarks bedste til det. Stil dit spørgsmål til Thorbjørn Olesen her på siden. Vi glæder os. Holm & Panum.
Pressen på P3: Lars Barfoed skal skilles, fordi han har været utro. Hvad tror I Lars sagde, da han blev busted? //Tony & Tue
P3Nyheder: Den første atombombe blev kastet under 2. verdenskrig i 1945 i Hiroshima i Japan. Den prøvesprængning som Nordkorea i nat foretog vurderes til at være halvt så kraftig. Har prøvesprængningen gjort dig nervøs? //Lærke// http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2013/02/12/114305.htm
Pressen på P3: Første gang vi har en tom kasse med et par tomme flasker.. Vi gir sgu flaskerne til en tilfældig af jer, som deler billedet. //S P.s. Vi beholder selve kassen, da den er god at ha.
P3 - DR: OBS! til prinsgemalen, job opening i Vatikanet.. Når man nu ikke kan blive konge.. //Louise