Julie Bundgaard (p.t. på barsel)

Foto: Agnete Schlichtkrull / DR

Er vært på:

Radioens Efterretningstjeneste

Alder (+/- 5 år):
35, men 46 (!!!) i følge min nyerhvervede Wii Fit, som tydeligvis har røget et eller andet…

Jeg har aldrig helt forstået…
Frøer og myg. Jeg kan ikke lide nogle af delene, og helt alvorligt – ville verden miste noget, hvis vi bare udraderede begge dele. De lever jo af hinanden (sådan da…), så teknisk set burde det gå lige O-P op i det store biologiske regnestykke?

Der er for få…
Flinke p-vagter, Ford KA-entusiaster, solskinsdage i Danmark.

Der er til gengæld for mange…
Kværulanter og reality tv-stjerner. Og især kværulanter, der kværulerer over reality-stjerner. Så ligesom med frøerne og myggene spørger jeg igen, ville verden så gå glip af noget, hvis vi udraderede begge dele? Og så findes der i øvrigt uforholdsmæssigt mange snegle med dødsønske. Eller, de insisterer i hvert fald på at ligge lige, hvor mine træsko skal gå.

Det bedste ved at lave radio er…
At der er kort fra tanke til handling, for det indebærer, at der nærmest er job-garanti for at grine hver dag på arbejde.

Til gengæld er det værste…
At der er kort fra tanke til handling, for det betyder også, at der er kort fra tanke til tale, hvilket jeg ret ofte lider under. Det er noget med konsonanter og vokaler, der både modarbejder hinanden og min tunge.

Min fritid er fyldt med…
Havearbejde og dyr. Ja, kald mig bare den nye Puk Elgaard (dog uden hjelm lavet af twist).

Set i bakspejlet var det rigtig dumt dengang…
Vi satte en flødebolle på Davids stol. Eller… nej, det var sjovt, på den dumme måde…

Det synes jeg om David:
Et lysende talent. I hvert fald til at spille fløjte.

Det synes jeg om Pia:
Meget sej og meget fra Esbjerg. Hun kan lægge mig ned i arm, dart, billard, krone og snyd.

Det synes jeg om Henrik:
Rigtig god til tal. Især klokken. Også ser han brandgodt ud i lugtfri camouflage-tøj.

P3 på Facebook

Live opdatering fra /p3/now