Rasmus Bruun

Rasmus Bruun Rasmus Bruun Foto: Agnete Schlichtkrull / DR

Er vært på:

Danmark her og der og Sommerrouletten

Fortid:
Tøsedreng fra Klampenborg med sideskilling og gode manerer. Jeg holder både døre og rejser mig for de ældre damer i bussen og siger sågar ofte undskyld uden, at det egentlig var min skyld…
Jeg har gået på Skovgårdsskolen, et smut på Ordrup gymnasium, lidt HF og noget medieskole, inden jeg kom ind på DR's talenthold med min gode kollega og ven Christian Trangbæk. Har tidligere været vært på Boogieradio og lavet TV-programmerne Pletskud, Den Giftige Snog og Pirat På DR2.
Jeg har forresten også gået på idrætsefterskole på Ærø. Det var dog før, man kaldte det et fjumreår.

Jeg læser:
Mikhail Bulgakov, forfatternes svar på Orson Welles. Han har skrevet bogen Mesteren og Margarita, som jeg stadig venter på en filmatisering af. Apropos bøger, som burde blive filmatiseret, så kunne det være fint, hvis Kongens Fald blev den nye danske blockbuster. Det er i øvrigt Søren Pilmark, der har filmrettighederne til den, og det her er så min måde at lægge pres på ham. Han må da snart have tjent de små 100 millioner kr., den ville koste!

Jeg ser:
Jeg ser stort set alt minimum én gang, men kun for, at jeg kan brokke mig over, hvor dårligt det er.

Jeg bryder mig ikke om:
Puha. Der er rigtig meget, jeg ikke bryder mig om, men en enkelt ting kunne være… Når jeg bestiller noget mad, som ikke lever op til prisen, og jeg ikke tør klage og derefter vælger at spise videre, og når jeg så bliver spurgt af tjeneren, hvad jeg synes om maden, siger: "Det er bare virkelig lækkert, må jeg ikke bede om opskriften?" og jeg så får den, og de næste fire dage udelukkende laver retten morgen middag og aften.
Hader det.

Det dummeste ordsprog, jeg kender, er:
"Hvis du kan være kongen om natten, så kan du også være kongen om dagen."
NEJ! Det kan jeg jo netop ikke.

Yndlingskæledyr:
Så længe det ikke er en puddel.

Det laver jeg, når jeg har fri:
Jeg hygger mig vanvittigt godt i mit eget selskab, så jeg isolerer mig og kommer kun ud, hvis jeg er kommet til at sige ja til en aftale. Jeg vil helst ikke opfattes som arrogant.

Det bedste ved at sende radio er:
At der er nogen, der lytter på, hvad man har at sige, og hvis man ikke har noget at sige, så kan man altid bare spille et nummer med A-Ha.

Det bedste trick jeg kan er:
Jeg kan ikke nogen tricks. Jo! Hvis du er under 5 år, så kan jeg et trick, hvor jeg tager min pegefinger af og sætter den på din næse og tilbage på min finger igen.

Yndlingstransportmiddel:
Til fods, til fods, til fods.
Everywhere is walking distance if you have the time. ~Steven Wright

P3 på Facebook

Live opdatering fra /p3/now