Fortid:Født og opvokset i Århus. Flakkede rundt mellem Århus og København, uddannelser, hobbies og jobs, inden jeg startede på journalistuddannelsen og havnede som praktikant på P3. Ved juletid 2009 bankede jeg på døren igen og bad om et job, fordi det er sjovt at være her.
Jeg læser:
Ikke vanvittigt meget. Lige siden jeg stoppede med at gå på skolebiblioteket, er det gået støt ned ad bakke med læsningen. Men når jeg tager mig sammen, kan jeg godt lide at læse biografier og digtsamlinger.
Jeg ser:
Programmer om hvordan man bygger store broer eller rejser til fjerne steder på en tømmerflåde. Alt der hedder noget med “Bag om” og så de fleste “dårlige” serier.
Jeg bryder mig ikke om:
Snævertsynede mennesker og folk, der siger: “Nu må du ikke tage det her personligt, men jeg synes altså, du er åndssvag…”
Jeg vil gerne møde:
Mine tiptiptiptipoldebørn. Jeg ville tjekke, om deres tommeltotter er kommet til at ligne pegefingre pga. sms-manien, om deres gennemsnitsvægt er 500 kg tungere end vores, om de er tvunget til at gå i moské, om de er blevet hyperallergikere, fordi deres mødre brugte hårshampoo under graviditeten, og om ingen af dem kender hinanden, fordi de hellere vil spille computerspil på deres værelse. De fremtidsprofetier tror jeg nemlig ikke på.
Det dummeste ordsprog, jeg kender, er:
Alle dem, folk får galt i halsen, som fx “Jeg er jo ligesom ikke tabt bag en ovn” og “Mange bække små, gør en stor ål.”
Du skal lytte til vores program fordi:
Det er live. Du ved, at du ikke er den eneste, der er tidligt oppe på en søndag. Og vi vil gøre det rart og værd at stå op.
Yndlingskæledyr:
Alt andet end kaniner. De giver mig åndenød, og jeg får lyst til at kradse øjnene ud pga. allergi.
Det laver jeg, når jeg har fri:
Slapper jeg af. Besøger venner. Fotograferer. Går i teatret. Går ture. Rejser. Går i biffen. Stort set alt, der ville stå i en kedelig kontaktannonce – bortset fra den med et godt glas rødvin. Jeg kan bedre lide øl.
Min mest ubrugelige ejendel er:
En appelsinskræller, jeg modtog gratis, engang jeg var til Tupperware-party med min mor. Skrælleren kan bruges til at løsne skrællen en smule, inden man går i gang med at pille med fingrene. Der kan spares ca. 3 sekunder pr. appelsin.
Det bedste ord i det danske sprog er:
Træls. Der findes ingen dækkende synonymer. Når jyder emigrerer, får de først på puklen for træls, men lige så langsomt bliver alle andre misundelige på vores overlegne ordforråd.
Det bedste ved at sende radio er:
At der er meget kort fra idéer opstår til, at tingene sker.
Det bedste trick, jeg kan:
Du har to appelsiner. Så kaster du den ene op i luften. Lige inden du skal gribe den ene, kaster du den anden op i luften. Hvis du er god, kan du gentage dette og samle en god sjat penge ind på Strøget.
Yndlingstransportmiddel:
Nu har jeg aldrig taget mig sammen til at få licens til fire hjul. Så mit yndlingstransportmiddel er 7′eren i Århus. Vejlby Nord-ruten er spækket med flinke folk med et nært forhold til pølsebakker og usynlige venner.
Monte Carlo på P3: Er du rød og forbrændt ovenpå tropeweekenden i Danmark? Så kunne du jo sætte dig i skyggen og lytte til sidste uges høj- og lavpunkter. Vel mødt til en helligdagsspecial i morgen!
Det Elektriske Barometer: Så er der blot en time til at barometeret går i luften, for næstsidste gang inden sommerferien. Jeg foreslår i ligger jer i græsset, blander et ekstra sødt glas saftevand, skruer op for høretelefonerne og nyder de sidste strejf af solen. God pinse. Kh Mads <3
Smag på P3: Vi har leget Side 9 med Shaka Loveless. Her er, hvad han svarede.
Smag på P3: Shaka er vores søde søndagsgæst. Lige om lidt skal vi lege Side 9 med Shaka Loveles. Nysgerrig?
Smag på P3: P3's Uundgåelige fra og med i morgen kommer fra den 21-årige dansk-afrikanske Kaka. Er du med på reggaebølgen?
Smag på P3: Musikvideoen til Kylie Minogues spritnye single Timebomb. Hvad synes du?
P3Nyheder: Selvom det blev svesnkerne der løb med sejren i Melodi Grand Prix, så var det P3Nyheders Ole Tøpholm, der vandt kampen i kommentatorboksen!! Gi' ham lige en 'thumbs up'..//Tue
P3 Sporten: Skidt dag for dansk sport spillet i Tyskland; Både Fodboldlandsholdet og AG København tabte i hhv. Hamburg og Köln. Og Morten Olsen er ikke længere så sikker på, at Thomas Sørensen er førstevalg i målet... Hva' mener du; hvem skal vogte buret under EM; Thomas Sørensen, Stephan Andersen eller Anders Lindegaard?
Lågsus - DR P3: Så er vi ved at være klar til Lågsus. Er I klar?
P3Nyheder: Jaaaaa mer' kaffe!!! //Tue (der har været vågen siden kl 6 i morges..)