Tom Bue

Foto: Andreas Szlavik

Er vært på:

Aftenvagten

Navn:
 Tom Bue

Fortid:
Har en gang været ved at vælte en 200 mælkekartoner ned over min farfar. Han var mælkechauffør og jeg skulle lige prøve de der knapper på siden af bilen. Vi havde et sublimt forhold, men der lærte jeg noget om verbal kommunikation.

Arbejdsmæssigt ender jeg tit i den satiriske afdeling. Har skrevet klummer om indkøbsvogne, snydt mig til fitness på rulletrapper i Rabatten, lavet julekalendere med bandende og svovlende rensdyr og har pjattet radiolyttende nordjyder ud af sengen.

Jeg læser:
Alt – blandt andet teksten bag på shampoo-flasker hvis jeg keder mig. Ord som 'dosering', 'indfør' og 'produktet' er da humor, når det handler om at vaske hår. Eller graffiti. Jeg passerede engang hver dag en der lød “Det er fedt at være glad" – svær at argumentere imod og jeg blev altid lidt barnlig glad når jeg så den.
I min barndom havde jeg et ganske voldsomt forbrug af Anders And-blade og tegneserier, hvilket jo forer ens hjerne med alverdens oplysninger, som problemerne ved tidsrejser og udførelsen af and'ske inka-ritualer. For eksempel kunne jeg i en meget ung alder stolt fortæller min måbende mor og far hvad Russisk Roulette var.

I dag er det aviser, blogs, bøger der bilder mig ind at jeg kan blive bedre og klogere til/på ting og så indrømmer jeg, at jeg slugte både Stig Larsson-triologien og Da Vinci Mysteriet råt.

Jeg hører:

Radio, podcasts og en meget blandet pøl af musik. Med udgangspunkt i pop og rock, men med en forsmag for det alternative eller ting frembragt med elektroniske dingenoter. Og gerne med finurligheder og overraskelser i teksterne. Evt. på svensk. Svenske sangerinder kan synge om en tur på toilettet, så det lyder poetisk.

Jeg ser:

Gerne James Bond-film. Fabelagtigt univers. Ellers befinder jeg mig i øjeblikket i et Mad Men-vacuum.

Jeg bryder mig ikke om:

Ikke rigtigt noget … jo, måske apati.

 

Det dummeste ordsprog, jeg kender, er:
Fundet på ordsprogs-site: “Livet forstås baglæns – men må leves baglæns." Måske man bare skulle vende sig om.

Ellers: “Den, der lever stille, lever godt."

 

Yndlingskæledyr:

Nemme dyr med personligheder. Helst kun en pr. dyr.

Det laver jeg, når jeg har fri:

Når jeg tager mig sammen: Løber. Ellers ofte pandekager.

Det bedste ved at sende radio er:

At man har mulighed for at stikke sugerøret ned i hele Danmarks fantastiske, kollektive lytterhjerne, blive klogere og måske også puste noget den anden vej, så der kommer fine hjernebobler ud over det hele.

At det basalt set er historiefortælling og samtale i den reneste form og at man kan komme helt tæt på og samtidig ha' en utrolig kreativ frihed.

Og så selvfølgelig kaffeautomaten.

 

Det bedste trick jeg kan er:
Lyde som om jeg rent faktisk ved hvad jeg taler om. Hvilket jeg naturligvis gør. Hmrm.

 

Yndlingstransportmiddel:
Jeg havde på et tidspunkt en lille åben Mazda med kronisk bule i den ene dør. Jeg blev altid helt utrolig glad, når jeg meget tidligt hver morgen satte mig ind i den, og kørte afsted. Og jeg kiggede aldrig på benzinstanderens ublu beløb når jeg tankede, den skulle naturligvis behandles ordentligt og fyldes helt op. Sommeraften med åben stjernehimmel kan kun anbefales! Dog ikke den efterfølgende frisure.