
Hvad går spillet ud på?
Den Store Pakkeleg handler om at vinde pakker. Der er mere end 2000 rigtige pakker på højkant! Hver gang du slår en sekser, må du tage en pakke fra en af de andre nisser. Når æggeuret ringer, er runden slut. Hvis du har en pakke, må du åbne den med det samme.
Hvad er der i pakkerne?
Pakkerne kan indeholde
- Pebernødder
- En puslespilsbrik
- En rigtig, fysisk præmie (se hvad du kan vinde)
Hvad er pebernødder?
Pebernødder fungerer som lodsedler til den store hovedpræmie, som bliver udloddet d. 26. december kl. 24. Jo flere pebernødder du har samlet inden da, desto større er din chance for at vinde!
Hvad er puslespilsbrikker?
Hver uge udlodder vi en stor ugepræmie. Præmien gives til den første pakkelegs-spiller, der har samlet alle ugens 14 puslespilsbrikker. Der udloddes ugepræmier i uge 48, 49, 50 og 51.
Hvad er raflebægre?
Hvert raflebæger svarer til ét spil pakkeleg. Hver dag får du automatisk fem nye raflebægre. Du kan desuden vinde ekstra raflebægre i Pakkelegens raflebæger-quiz. Hver dag er der fem nye quiz-spørgsmål til dig, og for hvert rigtigt svar vinder du ét ekstra raflebæger som du kan spille med.
Hvem er de andre nisser?
De andre nisser er robot-nisser. De findes ikke i virkeligheden. Men schhyyy…. sig det ikke til nogen!
Hvem har pakkerne ved starten af runden?
De tre pakker fordeles tilfældigt blandt nisserne ved starten af runden. Nogle gange vil du have en eller flere pakker fra starten, andre gange ingen.
Hvor lang tid varer en runde?
Pakkelegs-runderne har skiftende længde, men de varer typisk mellem ét og to minutter.
Hvad sker der, hvis jeg vinder?
Hvis du vinder en rigtig, fysisk præmie, vil du blive bedt om at indtaste navn og din adresse. Præmien vil blive sendt til adressen, så du har den inden udgangen af januar.
Min præmie er ikke kommet frem!
Der er travlhed i december, og der er mange pakker, der skal sendes ud med posten. Derfor kan vi ikke garantere, at du har din præmie før udgangen af januar. Hvis du ikke har modtaget din præmie d. 1. februar, skriv da en mail til pakkeleg@dr.dk, hvor du forklarer situationen.
Kan jeg bytte min præmie?
Nej, vundne præmier kan ikke ombyttes til kontanter eller andre præmier.
Er det gratis at være med i Den Store Pakkeleg?
Ja, det er gratis at være med. Hvis du vinder præmier for over 200 kr. skal DR ifølge dansk lovgivning opgive dit navn og din adresse til SKAT.
Hvorfor skal jeg logge ind?
For at vi kan registrere hvor mange raflebægre, pebernødder og puslespilsbrikker du har vundet, bliver du nødt til at være logget ind når du spiller Pakkeleg. Du kan logge ind med et DR Login eller med din Facebook-, Google-, Windows Live- eller OpenID-konto.
Offentliggør Pakkelegen personlige oplysninger om mig?
Via Pakkelegens hjemmeside offentliggør vi løbende nisse-navnene (alias’er) på dem, der har vundet fysiske præmier. Vi har i december desuden en highscore-liste over de spillere, der har samlet flest pebernødder. DR offentliggør ikke dit rigtige navn, din email eller andre private oplysninger.
Kan jeg spille med hvis jeg bor i udlandet?
Ja, det kan du godt. Vi sender dog kun præmier indenfor Danmark. Hvis du vinder, bliver du altså nødt til at opgive en dansk adresse, som præmien skal sendes til. Måske nogen, du gerne vil give en god jule-overraskelse?
Hvordan ændrer jeg min spilfigur?
Du kan ikke ændre navn eller udseende på din spilfigur efter, den er blevet oprettet.
Hvad er de tekniske krav til min computer?
Du kan spille Pakkeleg fra alle computere, der har Adobe Flash installeret. Download Flash gratis. Vi anbefaler dog, at du bruger en computer, der har en skærmstørrelse på 1024x768 pixels eller større.
Hvordan undgår jeg at få emails fra Den Store Pakkeleg?
Klik her for at framelde dig emails fra Den
Store Pakkeleg
Klik her for at tilmelde dig emails fra Den
Store Pakkeleg
Hvordan melder jeg mig fra Den Store Pakkeleg?
Du kan ikke melde dig fra spillet, men det lukker automatisk efter sluttidspunktet den 26. december 2011. Alle informationer (navn, adresse og e-mails fra spillere) vil blive slettet af DR efter afvikling og udsendelse af pakker er afsluttet, med mindre du har accepteret, at DR beholder din email for at kunne invitere dig med til næste års Pakkeleg.
