De fire hidtidige kampe mellem Frederikshavn White Hawks og EfB Ishockey er alle endt med hjemmesejre, og EfB går efter at bryde den tendens i grundspillets sidste indbyrdes opgør mod en modstander, der efter fire nederlag i træk dog er sulten efter en sejr på egen is.
De fire hidtidige kampe mellem Frederikshavn White Hawks og EfB Ishockey er alle endt med hjemmesejre, og EfB går efter at bryde den tendens i grundspillets sidste indbyrdes opgør mod en modstander, der efter fire nederlag i træk dog er sulten efter en sejr på egen is.
Mens EfB Ishockey har pæn stabilitet i truppen, har Frederikshavn gennemlevet en urolig periode med
skader og mange spillere optaget af landsholdsopgaver. Nu lyser det for vendelboerne, der har den erfarne back, Christian Schioldan, og canadieren Adrew Sarauer tilbage fra skader, og slovakken Stanislav Jasecko som ny spiller i truppen i stedet for den canadiske back, Mike Martin, der ikke fandt niveauet efter sin grimme hjernerystelse i december. Den 39-årige slovak kvitterede i debuten i Odense med to assister.
I modsætning til Frederikshavn fik EfB Ishockey udbytte af tirsdagens spillerunde, da Coleman Noonan
sørgede for en 4-3-overtidssejr over Rødovre Mighty Bulls, som definitivt sikrer pladsen i slutspillet.
Frederikshavn tabte med et mål i Odense, akkurat som i runden forinden mod topholdet SønderjyskE. Nu har holdet behov for point.
- Jeg synes, vi bliver bedre kamp for kamp, og selv om ikke alt lykkedes mod Rødovre, spillede vi hurtigere end tidligere. Bortset fra de første 10 minutter i tredje periode synes jeg, vi spillede godt. Vi er på et mentalt niveau, hvor vi ikke lader os påvirke af modgang og ikke lader os rive for meget med af medgang, siger EfB cheftræner Olaf Eller.
Han glæder sig også over, at sejren blev skabt på en holdpræstation, hvor angrebskæden med Tommi Laine stod stærkt i powerplay, og den unge fjerdekæde med Lasse Bang, Daniel Lundvald Nielsen og Michael Binderup viste masser af energi og satte nogle tacklinger ind, da holdet havde brug for det. Det var således ikke kun A-kæden med firemålsskytten fra den seneste sejr over Frederikshavn, Jordan Smotherman, samt Simon Ferguson og Coleman Noonan, som markerede sig.
EfB-backen Nicklas Hansen er udtaget til en firenationers turnering i Norge i den kommende ishockeypause, og Mads Vad Christensen er med på U18-landsholdet i Esbjerg i samme weekend.
Mark Mieritz måtte stå over i Rødovre-kampen med influenza og er meget tvivlsom til kampen i
Frederikshavn, og backen Casper Santanen er fortsat ude med en fodskade.
EfB Ishockeys trup til kampen i AL-Bank Ligaen mod Frederikshavn White Hawks torsdag den 2.
februar kl. 19.00 i Scanel Hockey Arena:
Målmænd: Christian Møller og Dennis Jensen
Backs: Phillip Bruggisser, Kevin McLeod, Mike Egener, Emil Kristensen, Jannik L. Christensen, Nicklas
Hansen og Rasmus Vad Christensen.
Forwards: Jordan Smotherman, Tommi Laine, Simon Ferguson, Esben Nielsen, Coleman Noonan, Kasper
Gommesen, Sune Hjulmand, Anders Førster, Mark Mieritz, Michael Binderup, Lasse Bang, Daniel Lundvald Nielsen og Morten Dalgaard.