Nordens store kunstnere på DR K

I anledning af Nordisk Råds kulturpriser sætter DR K fokus på den nordiske kultur i hele uge 44.

I anledning af Nordisk Råds uddeling af priser til forfattere, musikere, filmfolk og mennesker, der gør en særlig indsats for natur og miljø, dedikerer DR K uge 44 til den nordiske kultur.

Gennem en række spillefilm, dokumentarer og portrætudsendelser har seerne mulighed for at opleve noget af det allerbedste fra de nordiske kunstnere og få indtryk af den store bredde, der findes i den nordiske kultur.

Når DR K sætter fokus på den nordiske kultur i ugen 31. oktober – 6. november, handler det ikke kun om geografi og naboskab, men i høj grad også om kvalitet og unikke oplevelser. De kunstnere, seerne kan opleve i film, dokumentarer og portrætprogrammer i denne uge, vil favne bredt i både genrer og alder – fra store koryfæer som Lill Lindfors og Cornelis Vreeswijk over nyskabende filminstruktører som Lars von Trier og Josef Fares til pop-dronningen Robyn.

Seerne kan blandt andet opleve litteraturprogrammer med store forfattere som Karl Ove Knausgaard og vindere af Nordisk Råds Litteraturpris, Naja Marie Aidt og Gyrdir Eliasson. Og de vil få mulighed for at møde nordisk kultur på den globale scene, når Siri Hustvedt reflekterer over sine norske rødders betydning for sit forfatterskab, eller når det svenske hiphop-band Maskinen producerer musik i Cambodia. 

I samme uge afholder Nordisk Råd den helt nye kulturfestival ’TING’ i København, hvor der bliver sat spot på det nyeste nordiske i litteratur, musik, film, tv, mad og teater.

Program for DR K
Seerne kan stifte bekendt skab med nogle af Nordens store kunstnere og kunstværker i følgende programmer:

Mandag den 31. oktober

Kl. 20.00: Cornelis og kærligheden
Svensk dokumentar om den nederlandsk-svenske trubadur, komponist og digter Cornelis Vreeswijks kvinder.

Kl. 20.30: De kalder os kunstnere
Portræt af den svenske skuespiller og sangerinde Lill Lindfors

Kl. 21.00: Dag og Nat
Dansk spillefilm fra 2003 af instruktør Simon Staho

Kl. 22.35: Arkitekternes byggeklodser
Arkitekterne Håkon M. Aasarød og Erkend B. Haffner ser på norsk arkitektur i Bergen.

Kl. 23.05: Bøger: Møde med Karl Ove Knausgaard

Tirsdag den 1. november

Kl. 21.00: Kunsten at græde i kor
Prisbelønnet dansk film fra 2007. Peter Schønau Fogs filmatisering af Erling Jepsens roman.

Kl. 22.45: Arkitekternes byggeklodser
Arkitekterne Håkon M. Aasarød og Erkend B. Haffner ser på norsk ikonarkitektur.

Kl. 23.15: Bøger: Møde med Siri Hustvedt

Onsdag den 2. november

Kl. 21: Nordens Bedste Bøger
I programmet kan man blandt andre møde dettes års vinder af Nordisk Råds Litteraturpris, islandske Gyrdir Eliasson, samt den tidligere vinder, danske Naja Marie Aidt, der prøver at se deres skrivevirksomhed i et nordisk lys.

Kl. 21.40: Zozo
Svensk drama fra 2005. Manuskript og instruktion: Josef Fares.

Kl. 23.15: Arkitekternes byggeklodser
Arkitekterne Håkon M. Aasarød og Erkend B. Haffner ser på æstetik i industribyggeri.

Kl. 23.40: Bøger: Møde med Jo Nesbø

Kl. 24.10: De kalder os kunstnere
Portræt af det svenske hiphop-band Maskinen

Torsdag den 3. november

Kl. 20.30: De kalder os kunstnere
Portræt af den svenske popkomet Robyn

Kl. 21.00: Om natten
Svensk dokumentar om natten i Stockholm

Kl. 22.00: Min sommer med Monica
Svensk spillefilm af instruktør Ingmar Bergman

Kl. 23.35: De kalder os kunstnere
Portræt af det svenske band Bo Kaspers Orkester

Fredag den 4. november

Kl. 20.00: Blod, sved og strygere
Dokumentaren følger de tre unge talenter Matthias Hanskov, Victoria Stjerna og Kristina Winiarski, der satser alt på at nå det ypperste inden for klassisk musik – en karriere som solist.

Kl. 21.00: Antichrist
Lars von Triers prisvindende spillefilm fra 2009.

Lørdag den 5. november

Kl. 20.00: Orions Bælte
Norsk thriller fra 1985 af instruktør Ola Solum.

Søndag den 6. november

Kl. 21.00: Kerstin Ekman – dronningen af det nordiske mørke
Portræt af den svenske forfatter Kerstin Ekman

Kl. 22.00: Journals of Knud Rasmussen
Dansk/canadisk spillefilm fra 2006.

1. Iben Haugaard
Pressekontakt: Yderligere oplysninger