DR P4 Danmark
P4-Danmark holder dig ajour med dagen idag - Men vi glemmer ikke vores fælles fortid.
P4 Danmark er en DAB-kanal, der henvender sig til det modne publikum, der gerne vil være opdateret på, hvad der sker i dag - men så sandelig også gerne vil have nogle søde tilbageblik på den fortid, der har skabt dagen i dag.
P4 Danmark sender timeradioaviser dagen igennem - samt en række af de populære programmer fra P4 (Formiddag på 4´eren, Danmarksmester, Cafe Hack o.l.).
Men derudover kan du på P4 Danmark høre en musikprofil, der har focus på schlagere, pop og rock n´roll fra 50´erne - eller ”det der ligner”. (Der skal være plads til også at præsentere nyere musik, der følger op på traditionen fra dengang).
Endelig bliver der hen over dagen plads til en række søde genhør fra DR´s store arkiv af guldklumper. Her kan man høre Otto Leisner præsentere Giro 413 i 50´erne, Søndagsjournalen eller Holdningsløse Tidende, Mogens landsvig eller Kim Schumacher.
Kort sagt: P4-Danmark er nutid, der bringer fortiden med sig - og kanalen præsenteres af Jørgen De Mulius.
|
|
|