Serier | DR Podcast | DR

Smuglyt

  • Gamers

    Esport har aldrig været større. Præmiesummerne vokser støt, tilskuerne strømmer til, og spillerne bliver bedre og bedre. Gamers er programmet, hvor vi fortæller de gode historier om de største danske stjerner og undersøger en branche i voldsom vækst.

Alle afsnit (4)

  1. Gamers 1:4 - De danske digitale superstjerner 45 minutter, kan høres indtil: 15. marts, 2020

    Hvis man vil være den bedste, skal man være mentalt overlegen. Det ved CS:GO-fænomenet Emil 'Magisk' Reif, der sætter sig i hovedet på modstanderne, når han tager til turneringer i hele verden. Første afsnit af Gamers undersøger, hvad der adskiller de gode esportsatleter fra verdensstjernerne. Og hvorfor et lille land som Danmark kan mønstre så mange topspillere i de største spil.

  2. Gamers 2:4 - Show me the Money! 43 minutter, kan høres indtil: 22. marts, 2020

    "Vi er jo bange unge, dumme mennesker, der spiller computer, altså." Sådan siger DotA2-veteranen Rasmus 'Misery' Filipsen. I over et halvt år spillede han uden kontrakt for en organisation, der konsekvent ikke udbetalte de præmiepenge, den skyldte sine spillere. Ligesom flere andre har han tjent millioner af kroner på sin karriere. Men branchens strukturer og spillernes viden om ordentlige arbejdsforhold og kontrakter er ikke fulgt med de stadig større pengesumme, der strømmer ind i esport for tiden.

  3. Gamers 3:4 - Kvinder med Kalashnikovs 38 minutter, kan høres indtil: 29. marts, 2020

    "Kvinderne fortjener ikke mere. De har muligheden for at spille sig op med mændene, hvis de kan." Den bedste danske kvindelige CS:GO-spiller er ikke i tvivl: Det er helt fair, at der er kæmpe forskel på kønnene, når det kommer til præmiepenge og sponsoraftaler i esport. Mød Michaela 'Mimi' Lintrup og hør hendes bud på, om et kvindeligt CS-hold nogensinde kommer til at slå et topseedet herrehold.

  4. Gamers 4:4 - Esport IRL 45 minutter, kan høres indtil: 05. april, 2020

    Vil du mærke suset fra de største esports-turneringer og events, må du til udlandet. Men hvorfor har Danmark endnu ikke tiltrukket nogle af de helt store arrangementer, når vi har verdens bedste spillere? Måske kan det bare ikke blive til mere i vores lille andedam?

Hør også

Mere radio

  1. Program: Tværs Den store altødelæggende jalousi Genre: Perspektiv 57 minutter, kan høres indtil: 28. maj, 2020
  2. Program: P2 Guldkoncerten: Stokowski i København

    Hør den flamboyante dirigent i et sjældent møde med danske musikere

    Genre: Musik Status: Udsendelsen kan ikke afspilles 162 minutter
  3. Program: Platt-form: P1 cafeen Er det egentlig ikke meget rart at være på pension i 22 år? Genre: Sjov radio 3 minutter, kan høres indtil: 21. november, 2017