Feature

ProgramInfo

Feature: Livet efter Theresienstadt

Sendt: DR P1, 01 Apr. 2014, Start kl. 15:03 - Slutter 01:00

Den danske jøde Salle Fischermann overlevede koncentrationslejren Theresienstadt. Efter 18 måneder i fangenskab, fra 1943 til 1945, vendte han hjem til Danmark for at genoptage sit liv. En lang periode af sit liv valgte han, ikke at tale om sine oplevelser. Men de seneste år er det blevet en mission for ham at fortælle om livet efter Theresienstadt. Tilrettelæggelse: Michael Müller. (Sendes også onsdag 18.25, torsdag 21.33, lørdag 20.03 og mandag 21.03).

Andre udsendelser

Feature: Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage

Forfatteren Naja Marie Aidts søn Carl døde i en ulykke - kun 25 år gammel. I denne uge udkommer bogen Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage, hvor Aidt skriver om tabet af sin søn. Naja Marie Aidt bor i New York og deler kontor med forfatter og radioproducent Pejk Malinovski. Pejk har talt med Naja Marie Aidt om bogen og hvad der skete den dag Carl døde.

Feature: DF´eren i teltlejren

Peter Bedsted Jeppesen bor på et landsted i Thy, og har altid en kop kaffe på kanden, hvis man kigger forbi - og det gør folk ofte. Han er et politisk menneske, som var aktivt medlem af Dansk Folkeparti, da han efter en periode som ledig fik arbejde i den daværende teltlejr for asylansøgere i Thisted. Her var han i syv måneder, indtil lejren lukkede i oktober 2016. Hør hvordan det gik DF´eren i teltlejren. Featuren er lavet af Stine Ellerbæk.

Feature: Kvindedrab

Jalousi-drab, hustruvold og gruppevoldtægter er hverdagskost for kvinder på tværs af hele Syd- og Mellemamerika - over hver tredje kvinde på kontinentet er udsat for vold i løbet af deres liv. Det er en ekstrem grad af machokultur, der gennemsyrer hele samfundet og betyder, at man som kvinde de fleste steder ikke kan gå på gaden efter kl. 21.00. Bolivia er det land, hvor det står værst til i regionen - her er tallet ni ud af ti kvinder. Men noget er på vej. Flere kvinder er begyndt at råbe op, få ændret lovgivningen og sat kvinderettigheder på dagsordenen. Med livet som indsats. Tilrettelagt af Victoria Touveneau.

Feature: Ryger, smugryger eller queer

Midt på Frederiksberg, mellem ældgamle træer og spritnye bilen, ligger Kastanievej Efterskole. En lille skole hvor ordene: Livsoplysning, demokratisk dannelse og åbenhed står helt centralt. Du skal nu med helt ind bag værelsesdørene. I featuren: "Ryger, smugryger eller queer" kan du høre, hvad det vil sige at være ung og åben i 2017. Vi møder bl.a. Noah, som har overvejet at droppe efterskolen nogle gange - bl.a. har det været svært pludselig at skulle bo sammen med en fremmed på et lille værelse. Men Noah er blevet på Kastanievej for sådan en chance får man ikke igen. Noah huske stadig den første dag på Efterskolen helt tydeligt. Tilrettelæggelse: Katrine Norild. (Sendt første gang 5. februar).

Feature: Syrien og Sandheden 2:2

Da slaget om byen Aleppo i Syrien blev udkæmpet i efteråret, blev borgerkrigen i Syrien igen forsidestof i hele verden. Aleppo's østlige dele var gennem fire år blevet regeret af oprørerne og var symbolet på selve oprøret. I måneder bombarede det syriske regime den østlige del, inden de gik ind - og oprørerne måtte overgive sig. Dokumentaristen Georg Larsen fulgte som de fleste andre krigen igennem nyhederne og de sociale medier. Billeder og beretninger blev delt hurtigt og måske ukritisk? En dag blev Georg Larsen i tvivl om det han så på og selv delte på nettet.

Feature: Syrien og Sandheden 1:2

Da slaget om byen Aleppo i Syrien blev udkæmpet i efteråret, blev borgerkrigen i Syrien igen forsidestof i hele verden. Aleppo's østlige dele var gennem fire år blevet regeret af oprørerne og var symbolet på selve oprøret. I måneder bombarede det syriske regime den østlige del, inden de gik ind - og oprørerne måtte overgive sig. Dokumentaristen Georg Larsen fulgte som de fleste andre krigen igennem nyhederne og de sociale medier. Billeder og beretninger blev delt hurtigt og måske ukritisk? En dag blev Georg Larsen i tvivl om det han så på og selv delte på nettet.

Feature: Nr. 86

Årligt dør der minimum 300 danskere af en farlig gas i vores hjem - det er flere end der omkommer i trafikken. På trods af det, ved vi ikke særlig meget om Radon. Radon findes i hele landet, men specielt Bornholm er hårdt ramt. Dan Grønbech og Mads Petter Kühnel har været i det østligste Danmark og grave lidt i grundfjeldet.

Feature: Drømmen om kibbutzen

Martha Mor og Berith Shapira har boet i Kibbutz Ein Shemer i det nordlige Israel siden 1970'erne. De to danske kvinder rejste sammen med tusindvis af andre unge danskere i kibbutz som volontører for at arbejde frivilligt i det socialistiske samfund, hvor ingen havde mere end andre og børnene boede i børnehuse. Begge kvinder forelskede sig i mænd fra kibbutzen, de blev gift og vendte aldrig hjem til Danmark igen. I dag ligner de israelske kibbutzer ikke længere de kibbutzer, som de unge rejste til fra 1960'erne og frem til 1990'erne. Den socialistiske utopi forsvandt og selvom afviklingen af kollektivismen var og er hård, tror Martha Mor og Berith Shapira, at det er for alles bedste. Tilrettelæggelse: Maja Gasberg Mazor. (Sendt første gang 19. januar 2016).

Feature: Når hjernen ryster

En albue i nakken midt på dansegulvet vender Ninas liv på hovedet. Stødet er hårdt nok til at give hende en hjernerystelse, så slem at hun nærmest ikke kan genkende sin egen krops fysiske fornemmelser. Job, studie, sociale aktiviteter og hverdagens helt basale gøremål sættes på stand by. Ninas historie er én blandt mange. Hvert år får 25.000 danskere en hjernerystelse. De fleste kommer sig efter relativt kort tid, men ligesom Nina er der også nogen, for hvem det varer ved i måneder og måske år. Der er meget begrænset viden om hjernerystelser, så lægerne aner ikke hvad de skal stille op, når hjernerystelsen ikke går over. Tilrettelæggelse: Julie Thing. (Sendt første gang 10. maj 2016).

Feature: Mor for livet

I en alder af 95 år kan Ulla Bondo tænke tilbage på et liv med fem børn. Et liv, hvor den yngste af dem fyldte så meget mere end alle de øvrige. Ida var den sidste i flokken - en lille efternøler - og hun var mongol. Hendes mor kendte intet til børn med Downs Syndrom, men hun satte sig for at give hende de bedste betingelser i verden. Og Ida kom hurtigt til at optage al hendes tid. Ægteskabet røg sig en tur, og Idas ti år ældre storesøster flyttede hjemmefra som 14-årig. Ulla Bondos fortælling handler om at have et barn, hvor navlestrengen aldrig klippes over. Tilrettelæggelse: Nanna Ziegler. (Sendt første gang 7. oktober).