Folkestrejken 1944

ProgramInfo

Folkestrejken 1944 - Folkemagt i dag 4:5

Sendt: DR P1, 03 Jul. 2014, Start kl. 12:40 - Slutter 01:00

Istedgade overgiver sig aldrig. Som svar på flere storstilede sabotageaktioner i juni 1944 havde tyskerne henrettet flere danske sabotører og indført udgangsforbud fra klokken otte om aftenen. Strejkerne breder sig. Københavnerne nægter at blive inden døre, og bevæbnede tyske patruljer kører rundt og skyder. Det brænder i gaderne, hvor folk bygger barrikader og vælter sporvogne. Tyskerne erklærer undtagelsestilstand, lukker for gas, vand og elektricitet - og lægger en jernring omkring hovedstaden. I de københavnske arbejderkvarterer tændes køkkenbål i baggårdene og på Vesterbro fastholder man sammenbidt modstanden under parolen: Istedgade overgiver sig aldrig. Jon Kaldan besøger i programmet arkæolog og forfatter Hanne Fabricius og taler med gadens bumser og forfatteren om Istedgades særlige sammenhold, dengang og nu, hvor det gamle arbejderkvarter er trængt af café-lattefolket. Medvirkende: Hanne Fabricius, arkæolog og forfatter.

Andre udsendelser

Folkestrejken 1944 - Folkemagt i dag 5:5

Sejrens pris. For 70 år siden indledte Københavnerne en opstand mod den tyske besættelsesmagt, der endte med at koste over 100 civile københavnere livet mens mere end 600 blev såret. Folkestrejken i juni og juli 1944 var et vendepunkt i Danmark og i danskernes holdning til frihedskampen mod besættelsesmagten. I dagens udsendelse taler Jon Kaldan med historiker og forsker i besættelsestiden, Michael Kjeldsen, om national sammenhængskraft og om opstanden i København var prisen værd. Michael Kjeldsen mener, at opstanden havde borgerkrigslignende elementer i sig og siger, at Danmark var et mere splittet land efter besættelsen. Bl.a. på grund af Folkestrejken som først og fremmest blev udnyttet af de danske kommunister til at skaffe sig indflydelse efter krigen. Medvirkende: Michael Kjeldsen, historiker, lektor RUC.

Folkestrejken 1944 - Folkemagt i dag 4:5

Istedgade overgiver sig aldrig. Som svar på flere storstilede sabotageaktioner i juni 1944 havde tyskerne henrettet flere danske sabotører og indført udgangsforbud fra klokken otte om aftenen. Strejkerne breder sig. Københavnerne nægter at blive inden døre, og bevæbnede tyske patruljer kører rundt og skyder. Det brænder i gaderne, hvor folk bygger barrikader og vælter sporvogne. Tyskerne erklærer undtagelsestilstand, lukker for gas, vand og elektricitet - og lægger en jernring omkring hovedstaden. I de københavnske arbejderkvarterer tændes køkkenbål i baggårdene og på Vesterbro fastholder man sammenbidt modstanden under parolen: Istedgade overgiver sig aldrig. Jon Kaldan besøger i programmet arkæolog og forfatter Hanne Fabricius og taler med gadens bumser og forfatteren om Istedgades særlige sammenhold, dengang og nu, hvor det gamle arbejderkvarter er trængt af café-lattefolket. Medvirkende: Hanne Fabricius, arkæolog og forfatter.

Folkestrejken 1944 - Folkemagt i dag 3:5

- Lovens lange arm i klemme. I sommeren 1944 går det tilbage for Hitler-Tyskland. Opmuntret af blandt andet BBCs meldinger fra fronterne i øst og vest går modstandsbevægelsen i aktion og gennemfører flere store sabotageaktioner. Tyskerne svarer igen med standret, udgangsforbud og modterror. Arbejderne nedlægger arbejdet og københavnerne nægter at holde sig inden døre i de varme lyse sommeraftener. Politiet gør halvhjertede forsøg på at genne folk væk fra gaden, og tyske militærpatruljer begynder at skyde på civile. Dermed er scenen sat for voldsomme og blodige konfrontationer mellem danskerne og besættelsesmagten. Særlig hedt går det til i arbejderkvartererne bl.a. på Nørrebro, der både før og siden er og bliver Danmarks oprørske bydel. Medvirkende: Frederik Strand, historiker, leder af Politimuseet København.

Folkestrejken 1944 - Folkemagt i dag 2:5

- Nu går vi hjem lillebror. For nøjagtig 70 år siden indledte Københavnerne en opstand mod den tyske besættelsesmagt. Folkestrejken i juni og juli 1944 var et vendepunkt i Danmark og danskernes holdning til frihedskampen mod besættelsesmagten. Jon Kaldan tager os hver dag i denne uge med til steder der spillede en særlig rolle i hovedstadens dramatiske højsommer 1944, for at finde ud af hvilken betydning begivenhederne dengang har i dag. I dagens udsendelse fortæller historiker Michael Kjeldsen fra de gamle B&W haller om strejkens begyndelse og om kommunisternes rolle i organiseringen af modstanden. Medvirkende: Michael Kjeldsen, historiker, lektor RUC.

Folkestrejken 1944 - Folkemagt i dag 1:5

For nøjagtig 70 år siden indledte Københavnerne en opstand mod den tyske besættelsesmagt. Folkestrejken i juni og juli 1944 var et vendepunkt i Danmark og danskernes holdning til frihedskampen mod besættelsesmagten. Jon Kaldan tager os hver dag i denne uge med til steder der spillede en særlig rolle i hovedstadens dramatiske højsommer 1944, for at finde ud af hvilken betydning begivenhederne dengang har i dag. Dagens reportage er fra Henrettelsespladsen i Mindelunden i København, hvor afghanistanveteran Svend Olaf Vestergaard fortæller om at være parat til at ofre livet for en større sag.