Jeg er utro - med Adam Holm

ProgramInfo

Jeg er utro - med Adam Holm

Sendt: DR P1, 06 Dec. 2016, Start kl. 13:30 - Slutter 14:00

I denne udsendelse trænger Adam Holm dybere ind i spørgsmålet om, hvorvidt det åbne parforhold er afslutningen på den livslange kærlighed eller ej. For hvor bliver nærheden i parforholdet af, hvis vi samtidig skal have et forhold til kollegaen og naboen? Han har derfor inviteret to kvinder med stor indsigt i kærlighedslivet i studiet; nemlig sexolog Sara Skaarup og frigørelsesaktivist Eini Carina. De lever begge i åbne forhold. Sara er gift og har børn, mens Eini er forlovet. De har altså hver især én, som de er særligt tæt på, men de oplever også begge at blive stærkt tiltrukket, måske endda forelsket, i andre end deres respektive partnere. Der er noget mere på spil end bare et simpelt knald. Samtalen drejer sig om, hvordan man kan have flere følelsesmæssige forhold på én gang.

Andre udsendelser

Jeg er utro - med Adam Holm

Utroskabsundersøgelsen er kommet til vejs ende, men hvad er der kommet ud af rejsen ind i kærlighedslivets vildnis? Hvad har Adam Holm fået ud af at tale med en forfatter, to erfarne psykologer, en lesbisk sognepræst, en frigørelsesaktivist og en sexolog? Er han blevet klogere på, hvorfor han selv har været utro, og har han fået inspiration til at begive sig ud i et 'åbent forhold'? Det er nogle af de spørgsmål, han vender med Alberte Clement Meldal i sidste omgang af programrækken.

Jeg er utro - med Adam Holm

Sten Hegeler er 93 år og fortsat aktiv som psykolog. I flere end seks årtier har han lyttet til danskere med ondt i parforholdet. Han har haft en berømt sexbrevkasse i Ekstra Bladet sammen med sin kone, Inge Hegeler, og skrevet storsælgende værker om sexliv og kærlighed. Adam Holm har opsøgt Hegeler i hans praksis på Frederiksberg for at høre, om utroskab var lige så udbredt for en generation - eller to - siden. Og for at spørge til, hvordan den gamle 'ypperstepræst' holder kærlighedens hellige ild blussende.

Jeg er utro - med Adam Holm

Helene Dam er sognepræst i Holmens Kirke. Hun har været sammen med sin kvindelige ægtefælle i 35 år uden et 'sidespring'. Men det er ikke Biblens forbud mod at bedrive hor, der har stået i vejen for andre erotiske fristelser. Det er derimod en gensidig forståelse af, hvilken smerte et sådan tillidsbrud ville påføre deres forhold. Adam Holm spørger i denne udsendelse, om en mangeårige dedikation til én person er ensbetydende med en mere rendyrket kærlighed end den kærlighed, man kan opleve i et forhold, hvor utroskab praktiseres.

Jeg er utro - med Adam Holm

I denne udsendelse trænger Adam Holm dybere ind i spørgsmålet om, hvorvidt det åbne parforhold er afslutningen på den livslange kærlighed eller ej. For hvor bliver nærheden i parforholdet af, hvis vi samtidig skal have et forhold til kollegaen og naboen? Han har derfor inviteret to kvinder med stor indsigt i kærlighedslivet i studiet; nemlig sexolog Sara Skaarup og frigørelsesaktivist Eini Carina. De lever begge i åbne forhold. Sara er gift og har børn, mens Eini er forlovet. De har altså hver især én, som de er særligt tæt på, men de oplever også begge at blive stærkt tiltrukket, måske endda forelsket, i andre end deres respektive partnere. Der er noget mere på spil end bare et simpelt knald. Samtalen drejer sig om, hvordan man kan have flere følelsesmæssige forhold på én gang.

Jeg er utro - med Adam Holm

Birgitte Bräuner har over 35 års erfaring som psykolog med par, som kæmper med utroskab. I denne udsendelse forsøger hun at give Adam svar på hans spørgsmål omkring, hvorfor vi er utro, hvad vi egentlig får ud af det og ikke mindst, hvad jalousi er for en størrelse.