Mennesker og medier

ProgramInfo

Mennesker og medier: Medierne, overvågning og nettet

Sendt: DR P1, 06 Dec. 2013, Start kl. 13:03 - Slutter 14:00

Tirsdag stod chefredaktøren for The Guardian, Alan Rusbridger skoleret for en underhus-komite i London. Han skulle forsvare avisens afslørende artikler om den massive overvågning, som bl.a. den britiske og amerikanske efterretningstjeneste foretager af borgere over hele verden. Afsløringer som er blevet lækket af whistlebloweren Edward Snowden. Hør også om, hvordan de traditionelle medier er begyndt at halte bagefter nye medier. Denne udvikling stiller store nye krav til alle - ikke mindst Public Service-medierne. DR's tidligere Generaldirektør Christian S. Nissen forsker i dette og hans seneste bidrag kan læses i en international forskningsbog, der udkom i denne uge. Christian Nissen er ugens gæst. Redaktør og studievært: Lasse Jensen

Andre udsendelser

Mennesker og medier: Portrættet

Sommeren er den gyldne årstid for en særlig genre i medierne: det journalistiske portræt. Det er en genre, der har gået en overset sejrsgang i de danske medier de seneste årtier. Men har portrættet sejret sig ihjel? Ofte skærer journalisterne portrættet efter en fast model, hvor hovedpersonen gennemgår nogle kriser for at komme ud på den anden side med et par erkendelser i bagagen. Skabelonen ligger så fast, at nogle pr- og kommunikationsfolk lærer kilderne, hvilke kriser de skal overvinde (og opfinde) til lejligheden. I denne temaudsendelse diskuterer 'Mennesker og Medier' det journalistiske portræt med to af de førende portrætskribenter: Nils Thorsen, Politiken, og Mads Brügger, Radio24Syv. Vært: Hakon Mosbech.

Mennesker og medier: Højere, vildere, større

- Evaluering af valgdækningen. De seneste tre uger har vi været vidne til den største valgdækningen nogensinde. Men er det også den bedste dækning, eller er kvalitet og overblik druknet i mængde og hurtighed? Mennesker og medier gør status over mediernes dækning af valget. Har faktatjekket sejret sig selv ihjel, så medierne skaber en nulfejls-kultur og udrydder de store visioner i debatten? Har Christiansborg-journalistikkens spåmænd ramt helt ved siden af, eller er kommentariatet bedre end sit rygte? Og har medierne haft en rød eller blå bias? Vi diskuterer valget med Bent Winther, Berlingske/Politiko, Naja Nielsen, chef for DR's valgdækning, og Susanne Sayers, selvstændig journalist og debattør. Mennesker og medier ser også nærmere på nederlags-talerne - en helt særlig genre i den politiske taleskrivning. Og ofte holder taberne faktisk de bedste taler under et valg. Vi skal også til Egypten, hvor vi interviewer karikatur-tegneren Doa El Adl, der sætter et nyt og overraskende perspektiv på satire- og ytringsfriheds-debatten. Plus: Andre vigtige historier fra journalistikkens verden, der ikke lige handler om valg. Vært: Hakon Mosbech.

Mennesker og medier: Valget med friske øjne

I disse uger taler vi meget om mediernes valgdækning. Men hvordan vurderer udenlandske korrespondenter i Danmark journalistikken under valgkampen? Tre korrespondenter er i studiet til debat og sammenligning med valgdækningen i fx Sverige, Tyskland og - Indien. Valgkampens mest omtalte såkaldt almindelige menneske indtil nu hedder Morten Broager fra rengøringsvirksomheden Panorama. Vi taler med ham om at stå midt i en mediestorm. Uden for valgboblen sker der potentielt store forandringer for medierne: Facebook har lanceret Instant Articles og Apple er på vej med en ny nyheds-app. De amerikanske teknologigiganters tiltag kan få voldsom betydning for journalistikken, også herhjemme - eller hvad? Plus: En historie om fupforskeren og den slankende chokolade, der narrede pressen. Vært: Hakon Mosbech.

Mennesker og medier: Kommentariatet

Antallet af politiske kommentatorer er eksploderet i medierne. Og deres evalueringer har betydning for, hvem vi stemmer på. Den udvikling er imidlertid langt fra ubetinget positiv, vurderer en forsker, der har kortlagt kommentatorernes arbejde. Normalt er det som bekendt kommentatorerne, der kommenterer på politikerne. I denne uges Mennesker og medier vender vi mikrofonen. Vi lader to udvalgte politikere vurdere kommentatorerne. Mennesker og medier fokuserer også på de store tv-debatter, som nogle - ja kommentatorer - mener, har stor betydning for valget. Men hvordan bliver debatterne lavet? Vi er kommet med bag kulissen til TV2's seneste debat mellem Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen. Vi skal også omkring mediehistorier, der ikke lige handler om valg. Og tale med en forsker om, hvilken del af mediedækningen, der faktisk betyder noget for, hvad vi stemmer. Og hvad der ikke gør. Vært: Hakon Mosbech.

Mennesker og medier: Når der går sport i politik

"Hvordan føltes det?" Det lyder som et spørgsmål fra en fodboldkamp, men kunne lige godt stamme fra valgdækningen. Den politiske journalistik minder nemlig i stigende grad om sportsjournalistikken. Hør hvordan fra, ja, sportsjournalist og tv-vært Peter Grønborg i programmet. Mennesker og medier stiller de næste uger skarpt på mediernes enorme valgdækning. Dækker vi det, der egentlig betyder noget? Hvad går vi glip af i hvirvelstrømmen af valghistorier? Valget lige nu er mere end nogensinde præget af sociale medier, hvor flere politikere har større gennemslagskraft end vigtige nyhedsmedier. En forsker kalder det en tilbagevenden til partipressen. Er det en gave eller en forbandelse for demokratiet? Og hvorfor skæver socialdemokraten Mattias Tesfaye til reality-stjernen Linse Kessler, når han bruger Facebook? Debat i studiet. Og til sidst i programmet: valgtesten, der afslørede, at politikeren ikke var enig med sig selv. Vært: Hakon Mosbech.

Mennesker og medier: Sensationelle meningsmålinger, bin Laden-komplottet og en overraskelse

Det er højsæson for politiske meningsmålinger i medierne. Men ofte er dækningen fordrejet eller direkte forkert. De mest overraskende, afvigende eller sensationelle målinger får tit størst dækning, selv om de generelt er de mindst sandsynlige. Sådan lyder konklusionen fra en førende ekspert. Hvad betyder det for vælgerne, og hvordan bør medierne og politikerne håndtere den voldsomme strøm af meningsmålinger? Vi har debat med redaktører, en kommentator og en statistiker. En af de største internationale mediehistorier de seneste uger er journalist Seymour Hershs fortælling om, at drabet på Osama bin Laden foregik helt anderledes, end vi hidtil har troet. Den legendariske amerikanske graverjournalist er imidlertid blevet mødt af hård kritik for manglende dokumentation. Årets Cavling-vinder, Morten Pihl fra Jyllands-Posten, taler om udfordringen ved anonyme kilder - og fører os ned i Hershs kontroversielle historie. Og til sidst: En overraskelse. Vært: Hakon Mosbech.

Mennesker og medier: Skjult kamera, kultur-gonzo og et koryfæ

Mandag offentliggjorde TV2 Fyn en omdiskuteret skjult optagelse. Optagelserne viser transportminister Magnus Heunicke og hans spindokter, der skælder ud på en journalist efter et almindeligt interview. Heunicke ved ikke, han bliver filmet. Det er skjult kamera, og det kræver helt særlige grunde. Alligevel valgte TV 2 Fyn at offentliggøre optagelsen, og det har skabt debat. Både om den beslutning og ministerens reaktion over for journalisten. Hvornår er det i orden at bringe regi-optagelser, råbånd og skjulte optagelser? Vi skal også møde et af de største nulevende koryfæer inden for samfundstækning, Zygmunt Bauman. Den snart 90-årige sociolog har en klar teori om vores forhold til sociale medier. Og så skal vi diskutere kulturjournalistik. Adrian Hughes kalder en reportageserie i Politiken "fladpandet gonzojournalistik", skribenten bag er selvsagt ikke enig. Det handler om dækningen af en af årets største begivenheder inden for kunst og kultur: Biennalen i Venedig. Vært: Hakon Mosbech.

Mennesker og medier: Mens vi venter på valget

I sidste uge udgav EU's grænseagentur en ny rapport om flygtningestrømmene i Europa. Rapporten blev beskrevet i flere danske medier med den samme overskrift: Mange asylansøgere søger mod lande med attraktive velfærdsydelser. Men den overskrift er der ikke dokumentation for. Hverken i rapporten eller andre steder, mener ph.d. Martin Lemberg-Pedersen. I ugens udgave af Mennesker og medier debatterer vi mediernes ansvar, når den offentlige debat om flygtninge og indvandrere hviler på et forkert grundlag. Vi taler også om dækningen af jordskælvet i Nepal og med DR-journalisten, som i denne uge udskrev folketingsvalg. Det var en fejl. Men ifølge en af vores gæster afslørede reaktionerne på fejlen et mere grundlæggende problem i dansk presse, nemlig det permanente alarmberedskab, som danske medier befinder sig i op til valget. Vært: Hakon Mosbech.

Mennesker og medier: Med skjult kamera hos Islamisk Stat

Kampen mod Islamisk Stat er krigen, der virker umulig at dække. Kun ganske få journalister har været i stand til at rapportere fra de områder, som er kontrolleret af IS. En af dem er den unge syriske borgerjournalist Haya. I begyndelsen af 2014 rejste hun ind i Islamisk Stats hovedby, Raqqa, i det nordlige Syrien, med et lille kamera af mærket GoPro gemt i sin håndtaske. Ud af et hul i taskens side filmede hun over flere dage livet under Islamisk Stat. Vi mødte Haya i hendes eksil i Paris. Er borgerjournalister løsningen på den komplicerede krig? Debat i studiet med førende korrespondenter og krigsjournalister. Mennesker og medier handler også om moralsk panik. Sensationsprægede enkeltsager om udsatte børn fylder med jævne mellemrum meget i medierne. Men dækningen skaber et fortegnet billede af virkeligheden, som går ud over netop de børn, alle ønsker at hjælpe - de udsatte børn. Sådan lyder kritikken fra journalist og dokumentarist Ulrik Holmstrup, der har undersøgt mediernes dækning på området under et fellowship på TrygFondens Børneforskningscenter på Aarhus Universitet. Og til sidst: 11 af de 12 oprindelige Muhammed-tegnerne har netop forbudt DR at bruge Muhammed-tegningerne frit. De omstridte karikaturer, som Jyllands-Posten bragte for snart ti år siden, skal ikke bruges som et strafvåben mod muslimer, siger formanden for bladtegnerne. Vært: Hakon Mosbech.

Mennesker og medier: Ekspertvældet

Forskere optræder i dag langt oftere end tidligere som kilder i medierne. I perioden 1961 til 2001 steg antallet af artikler med forskere i de tre store morgenaviser til det syvdobbelte. Men ifølge en rundspørge fra dagbladet Politiken oplever forskerne ofte, at deres kolleger udtaler sig om emner uden for deres forskningsområde. Er det forskernes eller journalisternes ansvar? Debat i studiet. Vi interviewer også Jeff Jarvis, en af verdens førende eksperter i digitale medier. Den amerikanske professor og forfatter mener, at pressen bør være langt bedre til gøre sit indhold relevant for brugerne - og her spiller data en nøglerolle. Jarvis har også et bud på, hvordan public service skal forandre sig i en digital tidsalder. I ugens program fortæller redaktør Stinne Andreasen fra Kristeligt Dagblad desuden om et prisbelønnet projekt om en pige, som skulle være fjernet ved en abort, men i dag er fem år. Hvordan arbejder man med sårbare kilder, og hvilke etiske overvejelser gjorde hun sig? Vært: Hakon Mosbech.