Mennesker og medier

ProgramInfo

Mennesker og medier: Medierne, overvågning og nettet

Sendt: DR P1, 06 Dec. 2013, Start kl. 13:03 - Slutter 14:00

Tirsdag stod chefredaktøren for The Guardian, Alan Rusbridger skoleret for en underhus-komite i London. Han skulle forsvare avisens afslørende artikler om den massive overvågning, som bl.a. den britiske og amerikanske efterretningstjeneste foretager af borgere over hele verden. Afsløringer som er blevet lækket af whistlebloweren Edward Snowden. Hør også om, hvordan de traditionelle medier er begyndt at halte bagefter nye medier. Denne udvikling stiller store nye krav til alle - ikke mindst Public Service-medierne. DR's tidligere Generaldirektør Christian S. Nissen forsker i dette og hans seneste bidrag kan læses i en international forskningsbog, der udkom i denne uge. Christian Nissen er ugens gæst. Redaktør og studievært: Lasse Jensen

Andre udsendelser

Mennesker og medier: Sensationelle meningsmålinger, bin Laden-komplottet og en overraskelse

Det er højsæson for politiske meningsmålinger i medierne. Men ofte er dækningen fordrejet eller direkte forkert. De mest overraskende, afvigende eller sensationelle målinger får tit størst dækning, selv om de generelt er de mindst sandsynlige. Sådan lyder konklusionen fra en førende ekspert. Hvad betyder det for vælgerne, og hvordan bør medierne og politikerne håndtere den voldsomme strøm af meningsmålinger? Vi har debat med redaktører, en kommentator og en statistiker. En af de største internationale mediehistorier de seneste uger er journalist Seymour Hershs fortælling om, at drabet på Osama bin Laden foregik helt anderledes, end vi hidtil har troet. Den legendariske amerikanske graverjournalist er imidlertid blevet mødt af hård kritik for manglende dokumentation. Årets Cavling-vinder, Morten Pihl fra Jyllands-Posten, taler om udfordringen ved anonyme kilder - og fører os ned i Hershs kontroversielle historie. Og til sidst: En overraskelse. Vært: Hakon Mosbech.

Mennesker og medier: Skjult kamera, kultur-gonzo og et koryfæ

Mandag offentliggjorde TV2 Fyn en omdiskuteret skjult optagelse. Optagelserne viser transportminister Magnus Heunicke og hans spindokter, der skælder ud på en journalist efter et almindeligt interview. Heunicke ved ikke, han bliver filmet. Det er skjult kamera, og det kræver helt særlige grunde. Alligevel valgte TV 2 Fyn at offentliggøre optagelsen, og det har skabt debat. Både om den beslutning og ministerens reaktion over for journalisten. Hvornår er det i orden at bringe regi-optagelser, råbånd og skjulte optagelser? Vi skal også møde et af de største nulevende koryfæer inden for samfundstækning, Zygmunt Bauman. Den snart 90-årige sociolog har en klar teori om vores forhold til sociale medier. Og så skal vi diskutere kulturjournalistik. Adrian Hughes kalder en reportageserie i Politiken "fladpandet gonzojournalistik", skribenten bag er selvsagt ikke enig. Det handler om dækningen af en af årets største begivenheder inden for kunst og kultur: Biennalen i Venedig. Vært: Hakon Mosbech.

Mennesker og medier: Mens vi venter på valget

I sidste uge udgav EU's grænseagentur en ny rapport om flygtningestrømmene i Europa. Rapporten blev beskrevet i flere danske medier med den samme overskrift: Mange asylansøgere søger mod lande med attraktive velfærdsydelser. Men den overskrift er der ikke dokumentation for. Hverken i rapporten eller andre steder, mener ph.d. Martin Lemberg-Pedersen. I ugens udgave af Mennesker og medier debatterer vi mediernes ansvar, når den offentlige debat om flygtninge og indvandrere hviler på et forkert grundlag. Vi taler også om dækningen af jordskælvet i Nepal og med DR-journalisten, som i denne uge udskrev folketingsvalg. Det var en fejl. Men ifølge en af vores gæster afslørede reaktionerne på fejlen et mere grundlæggende problem i dansk presse, nemlig det permanente alarmberedskab, som danske medier befinder sig i op til valget. Vært: Hakon Mosbech.

Mennesker og medier: Med skjult kamera hos Islamisk Stat

Kampen mod Islamisk Stat er krigen, der virker umulig at dække. Kun ganske få journalister har været i stand til at rapportere fra de områder, som er kontrolleret af IS. En af dem er den unge syriske borgerjournalist Haya. I begyndelsen af 2014 rejste hun ind i Islamisk Stats hovedby, Raqqa, i det nordlige Syrien, med et lille kamera af mærket GoPro gemt i sin håndtaske. Ud af et hul i taskens side filmede hun over flere dage livet under Islamisk Stat. Vi mødte Haya i hendes eksil i Paris. Er borgerjournalister løsningen på den komplicerede krig? Debat i studiet med førende korrespondenter og krigsjournalister. Mennesker og medier handler også om moralsk panik. Sensationsprægede enkeltsager om udsatte børn fylder med jævne mellemrum meget i medierne. Men dækningen skaber et fortegnet billede af virkeligheden, som går ud over netop de børn, alle ønsker at hjælpe - de udsatte børn. Sådan lyder kritikken fra journalist og dokumentarist Ulrik Holmstrup, der har undersøgt mediernes dækning på området under et fellowship på TrygFondens Børneforskningscenter på Aarhus Universitet. Og til sidst: 11 af de 12 oprindelige Muhammed-tegnerne har netop forbudt DR at bruge Muhammed-tegningerne frit. De omstridte karikaturer, som Jyllands-Posten bragte for snart ti år siden, skal ikke bruges som et strafvåben mod muslimer, siger formanden for bladtegnerne. Vært: Hakon Mosbech.

Mennesker og medier: Ekspertvældet

Forskere optræder i dag langt oftere end tidligere som kilder i medierne. I perioden 1961 til 2001 steg antallet af artikler med forskere i de tre store morgenaviser til det syvdobbelte. Men ifølge en rundspørge fra dagbladet Politiken oplever forskerne ofte, at deres kolleger udtaler sig om emner uden for deres forskningsområde. Er det forskernes eller journalisternes ansvar? Debat i studiet. Vi interviewer også Jeff Jarvis, en af verdens førende eksperter i digitale medier. Den amerikanske professor og forfatter mener, at pressen bør være langt bedre til gøre sit indhold relevant for brugerne - og her spiller data en nøglerolle. Jarvis har også et bud på, hvordan public service skal forandre sig i en digital tidsalder. I ugens program fortæller redaktør Stinne Andreasen fra Kristeligt Dagblad desuden om et prisbelønnet projekt om en pige, som skulle være fjernet ved en abort, men i dag er fem år. Hvordan arbejder man med sårbare kilder, og hvilke etiske overvejelser gjorde hun sig? Vært: Hakon Mosbech.

Mennesker og medier: Spærrer Christiansborg-journalistikken for nye ideer?

Onsdag stillede digteren Yahya Hassan op for Nationalpartiet. Det har allerede nu ført til flere brydninger med den klassiske, politiske journalistik. Mennesker og medier kigger i denne uge på personer, der møder Christiansborg-journalistikken udefra. Erhvervsmanden Lars Kolind har oplevet, at ideer, der ellers blev hyldet i den offentlige debat som kreative eller originale, pludselig blev mistænkeliggjorte eller automat-forkastede. Han mener, at den politiske journalistik følger en særlig skabelon, der fokuserer på konflikt og fejl, og resultatet er politikerlede. Det nye parti Alternativet mener, at demokratiet risikerer at lide skade. De forsøger derfor at følge en række helt nye, selvopfundne dogmer i debatten. Er det blot udtryk for naivitet og dårlige undskyldninger? Forstår de nye politikere ikke journalistikkens natur, eller har de en vigtig pointe? Programmet kommer også omkring Danmarks Radios nye strategi, der blev præsenteret i denne uge. Baggrunden for strategien er egentlig teknisk - at vi går fra analog til digital - men den kan betyde helt grundlæggende forandringer for vores forståelse af public service og indholdet i tv og radio. Det mener tidligere generaldirektør i DR Christian S. Nissen. For er der overhovedet en public service-begrundelse for at sende X Factor, hvis folk går væk fra at se flow-tv? Vært: Hakon Mosbech.

Mennesker og medier: Den fejlagtige debat

Tilbage i januar bragte Politiken en forsidehistorie om teleselskabet 3 og et skattely i Luxembourg. Sagen eksploderede lynhurtigt. Andre nyhedsmedier kastede sig over historien, politikerne var forargede, forbrugerne råbte højt. "Teleselskabet 3 rammes af shitstorm fra vrede kunder," lød en overskrift. Der var bare et problem: Grundlaget for kritikken var simpelthen forkert. Selskabets skatteforhold i Danmark skyldtes et lovligt fradrag, ikke et skattely, men det fremgik ikke af dækningen fra førende medier som DR. DR har siden rettet og beklaget flere gange, mens Politiken har været igennem et langt, snørklet forløb: først lørdag - to måneder efter den oprindelige historie - bragte avisen en fuldstændig rettelse af den oprindelige forsideartikel. Mennesker og medier handler i denne uge om debatter, der hviler på et forkert grundlag. For hvad sker der, når medierne ikke underbygger, men underminerer den offentlige debat? Journalist og forfatter Jesper Tynell mener, at pressen til tider kan være en direkte trussel for demokratiet. Eller som Læsernes redaktør fra Politiken har skrevet: "Vi må overveje meget alvorligt, hvor langt vores ansvar for fejl egentlig rækker". Programmet følger også med den danske dokumentarist Nagieb Khaja til frontlinjen i Syrien. Som en af ganske få vestlige journalister har han talt med al-Quedas ledelse i det krigshærgede land. Resultatet var en, måske, ganske overraskende erkendelse. Vært: Hakon Mosbech.

Mennesker og medier: Flemming Rose-interviewet

Siden Muhammed-krisen har han nok været den mest omdiskuterede danske journalist - i hvert fald internationalt. I går vandt Flemming Rose Den Danske Publicistklubs ærespris. Det sker cirka ti år efter, han som kulturredaktør på Jyllands-Posten bestilte de tolv Muhammed-tegninger. Vi taler med Flemming Rose om frygt hos medier, om selv at være centrum for den globale presse og om hans første optræden på forsiden af Ekstra Bladet. Der var han fem år. Mennesker og medier handler i denne uge også om erhvervsledere i medierne. Berlingske Business har lavet et usædvanlig tæt samarbejde med danske topchefer, som uredigeret fortæller om deres hverdag til læserne på business.dk. Mere værd end en annonce, siger en kommunikationsrådgiver. Et eksperiment, siger redaktøren. Derudover kortlægger ugens program den matematiske formel for fængende journalistisk sprog. Vært: Hakon Mosbech.

Mennesker og medier: Fikseringsfejl

Der er én lighed mellem læger og journalister: De laver begge fejl. Faktisk laver de den samme type fejl, de såkaldte fikseringsfejl, hvor man er så fikseret på at finde netop de symptomer eller citater, som bekræfter ens diagnose eller historie, at man glemmer alt det andet. Men der er også en forskel: Hvor lægerne i årevis har arbejdet med at løse fikseringsfejlene, er journalisterne først blevet opmærksomme på problemet nu, mener forfatterne til den nye bog 'Forelsket i vinklen'. Konsekvensen kan være en dårligere og mere konfliktfyldt debat. Mennesker og medier handler i denne uge også om den skræddersyede avis. I denne uge blev Politikens netavis, pol.dk, relanceret. Som noget nyt bliver en del af netavisen personaliseret: som læser ser du de ting, du interesserer dig for; hver læser får sin unikke strøm af artikler. Det er i hvert fald målet, og det hele sker automatisk gennem computer-algoritmer. Betyder det, at vi alle ender i hver vores filterboble og dermed går glip af vigtige historier, vi ikke lige vidste, vi havde brug for at læse? Og kan computere overhovedet fungere som redaktører? Til slut: Mennesker og medier har fået at vide, at vi skal lave en reklame for os selv til P1. Vi zoomer ind på de såkaldte spots - når medier reklamerer for sig selv. Hvad er formålet, og hvordan laver man den perfekte spot? Vært: Hakon Mosbech.

Mennesker og medier: Fremtidens medier findes (måske) i Holland

Marten Blankesteijn skulle egentlig bare have en avis eller et magasin. Den hollandske journalist var gået ind i et supermarked. Han tog et magasin ned fra hylden og bladrede i det. Der var en enkelt artikel, han gerne ville læse, men ikke rigtig andet. Han satte det tilbage og fandt et andet magasin. Så en avis. Begge gange skete det samme: Der var en kun enkelt artikel eller to, han havde lyst til at læse, men han ville ikke betale for en hel avis eller et helt magasin for at få lov til det. Han forlod supermarkedet uden at købe noget. Senere fik Marten Blankesteijn en idé: Hvad nu, hvis man i stedet for at købe én avis eller ét magasin kunne sammensætte sit eget medie. En nyhed fra én avis og reportage fra en anden. Et essay fra et magasin og en billedserie fra et andet. For nylig investerede New York Times og Axel Springer 22 millioner kroner i Marten Blankesteijn projekt, Blendle. Mennesker og Medier handler i denne uge om den hollandske Blendle og andre vigtige nye medier. Vi er taget til Holland, hvor nogle af de mest interessante nyskabelser i medieverdenen sker i disse opbrudsår. Temaet er fremtidens medier. Derudover kigger vi på mediedækningen af terror. Journalist og vært Anders Kjærulff fra Radio 24syv mener, at medierne bør besinde sig. Ellers risikerer de at fungere som forstærkere af frygt - og måske som inspiration for fremtidige potentielle terrorister. http://www.information.dk/521578 Vært: Hakon Mosbech.