Mennesker og medier

ProgramInfo

Mennesker og medier: Medierne, overvågning og nettet

Sendt: DR P1, 06 Dec. 2013, Start kl. 13:03 - Slutter 14:00

Tirsdag stod chefredaktøren for The Guardian, Alan Rusbridger skoleret for en underhus-komite i London. Han skulle forsvare avisens afslørende artikler om den massive overvågning, som bl.a. den britiske og amerikanske efterretningstjeneste foretager af borgere over hele verden. Afsløringer som er blevet lækket af whistlebloweren Edward Snowden. Hør også om, hvordan de traditionelle medier er begyndt at halte bagefter nye medier. Denne udvikling stiller store nye krav til alle - ikke mindst Public Service-medierne. DR's tidligere Generaldirektør Christian S. Nissen forsker i dette og hans seneste bidrag kan læses i en international forskningsbog, der udkom i denne uge. Christian Nissen er ugens gæst. Redaktør og studievært: Lasse Jensen

Andre udsendelser

Mennesker og medier: Med skjult kamera hos Islamisk Stat

Kampen mod Islamisk Stat er krigen, der virker umulig at dække. Kun ganske få journalister har været i stand til at rapportere fra de områder, som er kontrolleret af IS. En af dem er den unge syriske borgerjournalist Haya. I begyndelsen af 2014 rejste hun ind i Islamisk Stats hovedby, Raqqa, i det nordlige Syrien, med et lille kamera af mærket GoPro gemt i sin håndtaske. Ud af et hul i taskens side filmede hun over flere dage livet under Islamisk Stat. Vi mødte Haya i hendes eksil i Paris. Er borgerjournalister løsningen på den komplicerede krig? Debat i studiet med førende korrespondenter og krigsjournalister. Mennesker og medier handler også om moralsk panik. Sensationsprægede enkeltsager om udsatte børn fylder med jævne mellemrum meget i medierne. Men dækningen skaber et fortegnet billede af virkeligheden, som går ud over netop de børn, alle ønsker at hjælpe - de udsatte børn. Sådan lyder kritikken fra journalist og dokumentarist Ulrik Holmstrup, der har undersøgt mediernes dækning på området under et fellowship på TrygFondens Børneforskningscenter på Aarhus Universitet. Og til sidst: 11 af de 12 oprindelige Muhammed-tegnerne har netop forbudt DR at bruge Muhammed-tegningerne frit. De omstridte karikaturer, som Jyllands-Posten bragte for snart ti år siden, skal ikke bruges som et strafvåben mod muslimer, siger formanden for bladtegnerne. Vært: Hakon Mosbech.

Mennesker og medier: Ekspertvældet

Forskere optræder i dag langt oftere end tidligere som kilder i medierne. I perioden 1961 til 2001 steg antallet af artikler med forskere i de tre store morgenaviser til det syvdobbelte. Men ifølge en rundspørge fra dagbladet Politiken oplever forskerne ofte, at deres kolleger udtaler sig om emner uden for deres forskningsområde. Er det forskernes eller journalisternes ansvar? Debat i studiet. Vi interviewer også Jeff Jarvis, en af verdens førende eksperter i digitale medier. Den amerikanske professor og forfatter mener, at pressen bør være langt bedre til gøre sit indhold relevant for brugerne - og her spiller data en nøglerolle. Jarvis har også et bud på, hvordan public service skal forandre sig i en digital tidsalder. I ugens program fortæller redaktør Stinne Andreasen fra Kristeligt Dagblad desuden om et prisbelønnet projekt om en pige, som skulle være fjernet ved en abort, men i dag er fem år. Hvordan arbejder man med sårbare kilder, og hvilke etiske overvejelser gjorde hun sig? Vært: Hakon Mosbech.

Mennesker og medier: Spærrer Christiansborg-journalistikken for nye ideer?

Onsdag stillede digteren Yahya Hassan op for Nationalpartiet. Det har allerede nu ført til flere brydninger med den klassiske, politiske journalistik. Mennesker og medier kigger i denne uge på personer, der møder Christiansborg-journalistikken udefra. Erhvervsmanden Lars Kolind har oplevet, at ideer, der ellers blev hyldet i den offentlige debat som kreative eller originale, pludselig blev mistænkeliggjorte eller automat-forkastede. Han mener, at den politiske journalistik følger en særlig skabelon, der fokuserer på konflikt og fejl, og resultatet er politikerlede. Det nye parti Alternativet mener, at demokratiet risikerer at lide skade. De forsøger derfor at følge en række helt nye, selvopfundne dogmer i debatten. Er det blot udtryk for naivitet og dårlige undskyldninger? Forstår de nye politikere ikke journalistikkens natur, eller har de en vigtig pointe? Programmet kommer også omkring Danmarks Radios nye strategi, der blev præsenteret i denne uge. Baggrunden for strategien er egentlig teknisk - at vi går fra analog til digital - men den kan betyde helt grundlæggende forandringer for vores forståelse af public service og indholdet i tv og radio. Det mener tidligere generaldirektør i DR Christian S. Nissen. For er der overhovedet en public service-begrundelse for at sende X Factor, hvis folk går væk fra at se flow-tv? Vært: Hakon Mosbech.

Mennesker og medier: Den fejlagtige debat

Tilbage i januar bragte Politiken en forsidehistorie om teleselskabet 3 og et skattely i Luxembourg. Sagen eksploderede lynhurtigt. Andre nyhedsmedier kastede sig over historien, politikerne var forargede, forbrugerne råbte højt. "Teleselskabet 3 rammes af shitstorm fra vrede kunder," lød en overskrift. Der var bare et problem: Grundlaget for kritikken var simpelthen forkert. Selskabets skatteforhold i Danmark skyldtes et lovligt fradrag, ikke et skattely, men det fremgik ikke af dækningen fra førende medier som DR. DR har siden rettet og beklaget flere gange, mens Politiken har været igennem et langt, snørklet forløb: først lørdag - to måneder efter den oprindelige historie - bragte avisen en fuldstændig rettelse af den oprindelige forsideartikel. Mennesker og medier handler i denne uge om debatter, der hviler på et forkert grundlag. For hvad sker der, når medierne ikke underbygger, men underminerer den offentlige debat? Journalist og forfatter Jesper Tynell mener, at pressen til tider kan være en direkte trussel for demokratiet. Eller som Læsernes redaktør fra Politiken har skrevet: "Vi må overveje meget alvorligt, hvor langt vores ansvar for fejl egentlig rækker". Programmet følger også med den danske dokumentarist Nagieb Khaja til frontlinjen i Syrien. Som en af ganske få vestlige journalister har han talt med al-Quedas ledelse i det krigshærgede land. Resultatet var en, måske, ganske overraskende erkendelse. Vært: Hakon Mosbech.

Mennesker og medier: Flemming Rose-interviewet

Siden Muhammed-krisen har han nok været den mest omdiskuterede danske journalist - i hvert fald internationalt. I går vandt Flemming Rose Den Danske Publicistklubs ærespris. Det sker cirka ti år efter, han som kulturredaktør på Jyllands-Posten bestilte de tolv Muhammed-tegninger. Vi taler med Flemming Rose om frygt hos medier, om selv at være centrum for den globale presse og om hans første optræden på forsiden af Ekstra Bladet. Der var han fem år. Mennesker og medier handler i denne uge også om erhvervsledere i medierne. Berlingske Business har lavet et usædvanlig tæt samarbejde med danske topchefer, som uredigeret fortæller om deres hverdag til læserne på business.dk. Mere værd end en annonce, siger en kommunikationsrådgiver. Et eksperiment, siger redaktøren. Derudover kortlægger ugens program den matematiske formel for fængende journalistisk sprog. Vært: Hakon Mosbech.

Mennesker og medier: Fikseringsfejl

Der er én lighed mellem læger og journalister: De laver begge fejl. Faktisk laver de den samme type fejl, de såkaldte fikseringsfejl, hvor man er så fikseret på at finde netop de symptomer eller citater, som bekræfter ens diagnose eller historie, at man glemmer alt det andet. Men der er også en forskel: Hvor lægerne i årevis har arbejdet med at løse fikseringsfejlene, er journalisterne først blevet opmærksomme på problemet nu, mener forfatterne til den nye bog 'Forelsket i vinklen'. Konsekvensen kan være en dårligere og mere konfliktfyldt debat. Mennesker og medier handler i denne uge også om den skræddersyede avis. I denne uge blev Politikens netavis, pol.dk, relanceret. Som noget nyt bliver en del af netavisen personaliseret: som læser ser du de ting, du interesserer dig for; hver læser får sin unikke strøm af artikler. Det er i hvert fald målet, og det hele sker automatisk gennem computer-algoritmer. Betyder det, at vi alle ender i hver vores filterboble og dermed går glip af vigtige historier, vi ikke lige vidste, vi havde brug for at læse? Og kan computere overhovedet fungere som redaktører? Til slut: Mennesker og medier har fået at vide, at vi skal lave en reklame for os selv til P1. Vi zoomer ind på de såkaldte spots - når medier reklamerer for sig selv. Hvad er formålet, og hvordan laver man den perfekte spot? Vært: Hakon Mosbech.

Mennesker og medier: Fremtidens medier findes (måske) i Holland

Marten Blankesteijn skulle egentlig bare have en avis eller et magasin. Den hollandske journalist var gået ind i et supermarked. Han tog et magasin ned fra hylden og bladrede i det. Der var en enkelt artikel, han gerne ville læse, men ikke rigtig andet. Han satte det tilbage og fandt et andet magasin. Så en avis. Begge gange skete det samme: Der var en kun enkelt artikel eller to, han havde lyst til at læse, men han ville ikke betale for en hel avis eller et helt magasin for at få lov til det. Han forlod supermarkedet uden at købe noget. Senere fik Marten Blankesteijn en idé: Hvad nu, hvis man i stedet for at købe én avis eller ét magasin kunne sammensætte sit eget medie. En nyhed fra én avis og reportage fra en anden. Et essay fra et magasin og en billedserie fra et andet. For nylig investerede New York Times og Axel Springer 22 millioner kroner i Marten Blankesteijn projekt, Blendle. Mennesker og Medier handler i denne uge om den hollandske Blendle og andre vigtige nye medier. Vi er taget til Holland, hvor nogle af de mest interessante nyskabelser i medieverdenen sker i disse opbrudsår. Temaet er fremtidens medier. Derudover kigger vi på mediedækningen af terror. Journalist og vært Anders Kjærulff fra Radio 24syv mener, at medierne bør besinde sig. Ellers risikerer de at fungere som forstærkere af frygt - og måske som inspiration for fremtidige potentielle terrorister. http://www.information.dk/521578 Vært: Hakon Mosbech.

Mennesker og medier: Er dansk journalistik blevet bedre eller dårligere de sidste 15 år?

Den danske medieverden er under konstant forandring. Printavisernes oplag bliver mindre, mens netavisernes læsertal vokser. Der bliver skrevet flere og flere nyheder, mens antallet af journalister er forblevet konstant. Men hvordan står det til med kvaliteten? Overraskende godt, siger forskerne bag en ny, omfattende rapport. Men kigger man nærmere, er det ikke helt så enkelt. I denne uges udgave af Mennesker og Medier taler vi med dem alle sammen og kigger nærmere på kvaliteten af dansk journalistik. Derudover diskuterer vi medierne efter terrorangrebet i København, især de sociale mediers rolle, som - måske - markerer et interessant nybrud. Og til sidst: Mediesatire, fra det gamle Rom til 2015. Vært: Hakon Mosbech.

Mennesker og medier: Ytringsfrihed, men ...

Lørdag blev debatmødet om ytringsfrihed på Krudttønden afbrudt af skudsalver. En af de tre paneldeltagere var få minutter inde i sin tale, da en ung mand affyrede 28 skud mod stedet. Mennesker og medier fortsætter debatten om ytringsfrihed, hvor den slap. Med i programmet er deltagere fra lørdagens debat, heriblandt de to panelister, der skulle have talt, men aldrig nåede det: den svenske kunstner Lars Vilks og den polske kunstner Agnieszka Kolek. Begge kan grundet situationen kun være med over telefonen. Hvad ville de have sagt - og hvad har de tænkt siden angrebet? Interview og debat om ytringsfrihed og medier med nøglepersoner fra mødet og andre debattører på området. Hvor går grænserne? Hvilket ansvar har medierne? Hvad er den rette balance mellem frihed og hensyn? Vært: Hakon Mosbech.

Mennesker og medier: Over grænsen

Ugen igennem har mediemaskinen kværnet løs om Jeppe Nybroes kidnapning og hans nye bog. Mange har haft holdninger, færre er blevet klogere. Hvad er egentlig den store historie bag nyhedsmylderet, og hvad siger det om udenrigsjournalistikken? Mennesker og medier går også tæt på fænomenet grænseoverskridende journalistik. På trods af nationalstaternes svinende magt og den stigende globalisering af politik, erhvervsliv og kriminalitet har pressen i høj grad stadig nationalt fokus. Det skader journalistikken og i sidste ende demokratiet, mener ugens gæst, der har skrevet en bog om løsningen: Cross border-journalistik, hvor medier på tværs af grænser samarbejder om store, svære og vigtige afsløringer, senest den højaktuelle Swiss Leaks. Og til sidst: Den danske fotograf Mads Nissen har netop vundet verdens største fotopris, World Press Photo of the Year, for et billede af forfulgte homoseksuelle i Rusland. Hør historien bag billedet. Vært: Hakon Mosbech. Redaktion: Otto Lerche Kristiansen.