Orientering

ProgramInfo

Orientering

Sendt: DR P1, 23 Apr. 2015, Start kl. 16:07 - Slutter 01:00

7,7 millioner mennesker verden over rammes hvert år af demens - en stigning der ser ud til at fortsætte mange årtier frem. De fleste udenlandske soldater er ude af Afghanistan, og tiden er kommet til at samle erfaringerne og lære af dem. Medicin i Danmark er meget dyr, og regionernes udgifter til medicin kommer kun til at vokse. Birgitte Gadegaard redigerer. www.dr.dk/orientering (Sendes også 22.03 og 3.03).

Indslag

  • Hør hele udsendelsen!

    Hør "Hør hele udsendelsen! "
  • Regeringschefer vil styrke Frontex' beredskab i Middelhavet

    For lidt siden ankom den danske statsminister til Bruxelles, hvor hun sammen med stats- og regeringscheferne fra de andre EU-lande skal drøfte flygtningesituationen i Middelhavet.På forhånd har EU-toppen sagt, at der ikke findes nogen nemme løsninger, og mange forudser et topmøde, der vil først og fremmest vil munde ud gode hensigter og i mindre grad i effektiv handling. Før afrejsen valgte Helle Thorning-Schmidt da også at rette skytset mod Afrika. Hun sagde, at hovedansvaret for de mange mennesker, der flygter i faldefærdige både, ligger hos de afrikanske lande. Medvirkende: Jacob Langvad, journalist, Bruxelles & Hans Tino Hansen - administrerende direktør i sikkerhedsanalysefirmaet RiskIntelligence

    Hør "Regeringschefer vil styrke Frontex' beredskab i Middelhavet "
  • Saudi Arabiens krig i Yemen rækker langt uden for Yemens grænser

    Tirsdag erklærede Saudi Arabien at deres militæraktion i Yemen var forbi. Målet var nået - også selv om det ikke var lykkedes at genindsætte den styrtede præsident Hadi. Konflikten handler om meget mere end hvem der sidder på præsidentposten i Yemen - og få timer senere genoptog saudierne bombardementerne. Medvirkende: Jane Kinninmont, seniorforsker og vicedirektør for Mellemøst- og Nordafrika programmet ved den britiske tænketank Chatham House Af:Birgitte Vestermark, Orientering

    Hør "Saudi Arabiens krig i Yemen rækker langt uden for Yemens grænser "
  • Regionerne vil lægge låg over medicinudgifterne

    Stigende milliardudgifter til den helt dyre hospitalsmedicin presser sundhedsvæsenets økonomi så hårdt, at Danske Regioner nu for første gang er klar til at lade prisen spille en rolle ved godkendelsen af ny medicin. Dermed kan der siges nej til medicin, der i bedste fald kun har kortvarig, om nogen effekt på livstruende sygdomme. Det bliver diskuteret heftigt denne eftermiddag på Danske Regioners årsmøde i Århus. Medvirkende: Christian Brandt Pedersen, Orientering

    Hør "Regionerne vil lægge låg over medicinudgifterne "
  • Sundhedsøkonom: Politikerne må tage den svære prioriteringsdebat

    Regionernes udgifter til medicin kommer kun til at vokse, og derfor er det nødvendigt, at politikerne på Christiansborg tager hul på diskussionen om, hvordan der skal prioriteres i sundhedsvæsnet fremover, selvom det er en debat fyldt med dilemmaer. Det er den eneste måde, hvor man også kan presse medicinalindustrien på deres priser. Medvirkende: Kjeld Møller Pedersen, Sundhedsøkonom ved Syddansk Universitet

    Hør "Sundhedsøkonom: Politikerne må tage den svære prioriteringsdebat "
  • Tyske politikere har kendt gevær-problem længe

    Når solen bager, kan tyske soldater ikke ramme plet med deres standard-gevær. Det er så unøjagtigt ved høje temperaturer, at kun syv af 100 skud når målet. Og det kan være livsfarligt i kampområder som Afghanistan eller Irak. Nu skal godt 170.000 geværer udskiftes, men tilbage står en håndfast politisk skandale. For politikerne har kendt problemet i årevis, sagde forsvarets ombudsmand i dag i sin årsrapport. Medvirkende: Tage Baumann, Orientering

    Hør "Tyske politikere har kendt gevær-problem længe"
  • Græske reformforhandlinger skrider alt for langsomt fremad

    Det er over to måneder siden at den græske venstre-højre regering lovede EU at udarbejde en liste af reformer, der skal udløse i omegnen af 55 milliarder kroner til Grækenland.Men listen over reformer er langt fra færdig, og i mens er den græske statskasse ved at være tom. Staten mangler mindst tre milliarder kroner for at kunne betale lønninger og pensioner i næste måned, lyder det fra en ledende minister. Derfor er det tvingende nødvendigt med et gennembrud i forhandlingerne, som især EU-partnerne havde håbet kunne have været klar til et møde mellem EU's finansministre i morgen. Af: Lasse Soll Sunde, Orientering, Athen

    Hør "Græske reformforhandlinger skrider alt for langsomt fremad"
  • Demografien øger velfærdsudgifter år for år

    Der bliver ikke kun spist småkager på landets plejehjem. Nej, der bliver også taget en bid af velfærdskagen, hvis man må formulerer det sådan. For befolkningens alderssammensætning vil øge udgifterne i den offentlige sektor, særligt de næste 5 til 20 år. Medvirkende: Jacob Jensen, mf og medlem af finansudvalget for Venstre Af: Orhan Gökcen, Orientering

    Hør "Demografien øger velfærdsudgifter år for år"
  • Læren efter Afghanistan

    Hvis du ikke ved hvor du vil hen, så bliver det sværere at nå i mål. Sådan lød det ved en stor konference om 13 års international intervention i Afghanistan Medvirkende: Kirsten Larsen, Orientering

    Hør "Læren efter Afghanistan"
  • Islamisk Stat offentliggør ny grusom video

    I søndags offentliggjorde terrororganisationen Islamisk Stat igen en grusom 29 minutter lang video. Den viser henrettelsen af 30 sorte mænd. 15 af dem bliver nakkeskudt i ørkensandet, de 15 andre halshugget ved den Libyske Middelhavskyst. Deres eneste forbrydelse er, at de er kristne. Her taler en maskeret talsmand til kameraet, mens de dødsdømte knæler i sandet: "Til Korsets nation - med andre ord til de kristne nationer - vi er tilbage , siger talsmanden, for at forklare jer at det muslimske blod som jeres religion har udgydt har en pris, for bag dem står en nation, og vi tager hævn." Nyhedsbureauerne meldte at de 30 ofre var etiopiske kristne, men tre af dem var oprindeligt fra Eritrea. Af: Hanne Foighel, Orientering

    Hør "Islamisk Stat offentliggør ny grusom video "
  • 2025-mål skal hindre demenskaos

    7,7 millioner mennesker verden over rammes hver år af demens - en stigning der ser ud til at forsætte mange årtier frem. En række organisationer er gået sammen og udgiver i dag et visionspapir med fire 2025-mål for demensindsatsen i Danmark. Vi taler med social- og ligestillingsminister Manu Sareen og direktør fra Alzheimerforeningen, Nis Peter Nissen. Medvirkende: Manu Sareen, Social- og Ligestillingsminister & Nis Peter Nissen, direktør fra Alzheimerforeningen

    Hør "2025-mål skal hindre demenskaos"
  • Tyrkiets armeniere stadig præget af folkedrabet for 100 år siden

    Armenske Asya blev født under folkedrabet Asyas mor overlevede folkedrabet på armenierne for 100 år siden, fordi en kurdisk mand giftede sig med hende. Asya blev født, imens forbrydelserne mod armenierne stod på, og i dag er hun den sidste armenier fra den tid i sin landsby Cüngüs i det sydøstlige Tyrkiet. Her bliver byens mørke historie markeret, men for de ældre generationer i byen tynger tabuet stadig efter 100 år. Medvirkende: Nanna Muus Steffensen, freelancejournalist, Istanbul

    Hør "Tyrkiets armeniere stadig præget af folkedrabet for 100 år siden"
  • Ebolaens værste fjende: frivillige ildsjæle og stærke lokalsamfund

    Og så skal vi til Liberia - det lille vestafrikanske land, der har været hårdest ramt af ebola-epidemien, men måske også det første til at få bugt med den dødelige virus. Mens nabolandene Sierra Leone og Guinea stadig kæmper med ebola, har Liberia nu i flere uger ikke haft en eneste syg person. For på et tidspunkt hvor alle røde alarmklokker lyste, og internationale eksperter advarede om at ebola-epidemien ville brede sig til millioner af mennesker, - ja der skete der noget i Liberia ..... - noget - eller snarere nogen - knækkede kurven. Stine Kromann Dragsted tog til Liberia med detektiv-hatten på for at finde de helte og heltinder, der stoppede den dødsensfarlige virus. Af: Stine Kromann Dragsted, freelancejournalist, Liberia

    Hør "Ebolaens værste fjende: frivillige ildsjæle og stærke lokalsamfund "