Orientering

ProgramInfo

Orientering

Sendt: DR P1, 20 Sep. 2016, Start kl. 16:07 - Slutter 18:00

Én uges våbenhvile i Syrien sluttede i går. Den syriske hær erklærede, at den ikke længere vil lade våbnene hvile og lade hårdt tiltrængt nødhjælp nå frem til sultende og syge civile. Og en time efter dén besked angreb fly en kolonne af lastbiler med nødhjælp nord for Aleppo. Vi får besøg i studiet af Khaled Subeihi - formand for den muslimske hjælpeorganisation Viomis, som for bare en uge siden kørte nødhjælp i de oprørskontrollerede del af det nordlige Syrien. Også i dag beskæftiger vi os med den multiresistente bakterie hos svin MRSA. Vi ser bl.a. på, hvordan det er gået med eksporten af svin - siden 2014 har det været kendt, at mindst to ud af tre avls-svin er smittet med MRSA. Alligevel er Danmark stadig storeksportør af levende svin. Og vi ser på, hvad forekomsten af MRSA hos flere og flere smittede danskere betyder for beredskabet på sygehusene. En kortlægning viser, at det kun er 31 ud af landets 98 kommuner, som har flere permanente sundhedstilbud rettet til mænd. Vi ser på sundheden hos mænd - og besøger et madlavningskursus for mænd i Gladsaxe. Birgitte Gadegaard redigerer. www.dr.dk/orientering

Indslag