Orientering

ProgramInfo

Orientering

Sendt: DR P1, 05 Jan. 2017, Start kl. 16:07 - Slutter 18:00

Vejret bliver stadig mere ekstremt som følge af klimaforandringerne. Gårsdagens stormflod viser, at folk skal blive bedre til at beskytte sig. Og her skal staten spille en langt mere offensiv rolle i klimaplanerne - ude i kommunerne, lyder det fra en erfaringsramt forsikringsbranche. SKAT har vist sig at være rigtig dårlige til at inddrive gæld - så dårlige at gælden til det offentlige har rundet 100 milliarder kroner. Skatteministeren regner kun med, at det beløb vil vokse indtil det nye inddrivelsessystem kommer op og køre i 2018 - og flere og flere kommuner vælger derfor at tage sagen i egen hånd. Vi spørger KL og en borgmester, om kommunerne helt bør overtage inddrivelsen af gæld? Og så er Libanon stadigt det land i verden, der huser flest flygtninge målt i forhold til indbyggerantallet. Men et voksende antal libanesere synes, at de fremmede skulle tage at rejse hjem. Libanon har strammet betingelserne for flygtningenes ophold i landet - og deres liv bliver sværere og sværere, selv om der kommer hjælp udefra. Thomas Alling redigerer. www.dr.dk/orientering

Indslag