Orientering

ProgramInfo

Orientering

Sendt: DR P1, 08 Mar. 2017, Start kl. 16:07 - Slutter 18:00

I dag er det kvindernes internationale kampdag. Men kvinder verden over har stadig de dårligst betalte job og udfører det meste af arbejdet i hjemmene. Kvinders ubetalte arbejde udgør hvert år en ottendedel af verdens bruttonationalprodukt. Vi taler med eksperter om økonomisk ulighed mellem mænd og kvinder, og kvinders repræsentation i lokalpolitik i både Bhutan og Danmark. I Storbritannien præsenterede den britiske finansminister i dag regeringens budget for 2017. Budgettet vil danne rammen om de kommende Brexit-forhandlinger, men finansministeren skal også fortælle de fattigste briter, at de kan risikere at blive endnu fattigere. Og så ser vi igen på Ubers kontroversielle og hemmelige program, som kørselstjenesten bruger til at forhindre deres chauffører i at møde både ubehagelige passagerer og politibetjente. Vi spørger om det er lovligt, når Uber bruger programmet til at overvåge og vildlede myndighederne. Thomas Alling redigerer. www.dr.dk/orientering

Indslag