Orientering

ProgramInfo

Orientering

Sendt: DR P1, 16 Maj 2017, Start kl. 16:07 - Slutter 18:00

Skandalerne i Skat skal kulegraves. Det kræver et flertal i Folketinget, efter Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet i aftes leverede de afgørende mandater til en undersøgelseskommission. I dagens program sætter vi fokus på kommissionen, får analyser og taler med politikerne. Når Donald Trump i dag byder Tyrkiets præsident Erdogan velkommen i Det Hvide Hus, så skal det handle om deres fælles kamp mod terrorisme. Men stemningen mellem de to ledere er anspændt, efter Trump-regeringen har besluttet at støtte kurdiske soldater i Syrien i kampen mod Islamisk Stat - kurdere som Erdogans luftvåben bomber. Og så er der i dag faldet dom i Kundby-sagen, hvor retten i Holbæk kendte en 17-årig pige skyldig i at have planlagt terrorangreb mod to skoler. Vi spørger, hvordan det kunne gå så galt, og hvad der kunne have forhindret hendes radikalisering. Thomas Alling redigerer. www.dr.dk/orientering

Indslag