P1 Business

ProgramInfo

P1 Business: Lauritz.com

Sendt: DR P1, 21 Apr. 2017, Start kl. 13:03 - Slutter 13:30

Auktionshuset som gik på børsen i Stockholm med drømmen om at blive folkeaktie. Men virkeligheden blev anden: Børstæsk, kritik af ledelsen, sager om salg af hælervarer. I næste uge skal bestyrelsesformand Bengt Sundstrøm til sin første generalforsamling. Men hvorfor er det gået så galt - og hvad vil Lauritz gøre ved det? Gæst i P1 Business: Bengt Sundstrøm. Vært: Solveig Bjørnestad. www.dr.dk/p1/p1-business

Andre udsendelser

P1 Business: Lauritz.com

Auktionshuset som gik på børsen i Stockholm med drømmen om at blive folkeaktie. Men virkeligheden blev anden: Børstæsk, kritik af ledelsen, sager om salg af hælervarer. I næste uge skal bestyrelsesformand Bengt Sundstrøm til sin første generalforsamling. Men hvorfor er det gået så galt - og hvad vil Lauritz gøre ved det? Gæst i P1 Business: Bengt Sundstrøm. Vært: Solveig Bjørnestad. www.dr.dk/p1/p1-business

P1 Business: Påskesamtale

Martin Aaholm blev som 22 årig udsat for den ultimative arbejdsskade. Han var soldat i Afghanistan på hold 7. Indenfor en periode på kun 6 måneder blev 3 af hans soldaterkolleger dræbt og 15 blev hårdt skadet. Den 2. juli trådte Martin Aaholm på en mine under en storoffensiv med målet at fortrænge Taleban. I dag bor han på gammel fiskekutter og gør en dyd af at klare sig selv. Solveig Bjørnestad besøger Martin Aaholm på fiskekutteren til en påskesamtale om karrieren som soldat - om at blive skadet - om at blive svindlet for en stor del af sin erstatning og om hvordan han ser sin fremtid. Vært: Solveig Bjørnestad. www.dr.dk/p1/p1-business

P1 Business: Pension

Bo Smith pensioneret portør har sparet op til sin pension i 40 år. I dag nyder han godt af sin opsparing, men fordi han har sparet op, så barberes hans pension fra det offentlige med over 25.000 kr. om året. Problematikken kaldes samspils-problemet og har ført til at arbejdsmarkedets parter har aftalt at seniorer de sidste fem år før pensionering kan konvertere pensionsopsparing til fridage. Men er parterne ved at underminere pensionssystemet ? Hvad bør der gøres ved det? Debat i P1 Business: Jørn Neergaard Larsen tidl. beskæftigelsesminister og tidl. DA direktør og Claus Jensen formand for Dansk Metal centralt placeret i LO. Vært: Solveig Bjørnestad. www.dr.dk/p1/p1-business

P1 Business: Vindmøller i strid modvind

Flere kommuner har trådt på bremsen og sat stop for nye vindmølleparker, fordi borgerne protesterer. Hvor kritisk er situationen og hvad vil politikerne gøre? Energigiganten Vattenfall's danske landechef Ole Bigum Nielsen mødes med kritiker Gitte Kjeldsen fra Ringkøbing Skjern og tidligere energiminister Martin Lidegaard. Vært: Solveig Bjørnestad. www.dr.dk/p1/p1-business

P1 Business: EU 60 år og i livskrise

Ja, så alvorligt må man anskue situationen i EU, hvor England i næste uge vil indlevere sin udmeldelse. Udmeldelsen kommer, samtidig med at EU-toppen fejrer Romtraktatens 60 år i netop Rom. Og samtidig med at en række afgørende valg finder sted: præsidentvalget i Frankrig, parlamentsvalget i Tyskland og valget af ny præsident i USA. Situationen skaber stor bekymring blandt danske erhvervsvirksomheder, som ser, at Danmark har haft stor gevinst af medlemskabet. Hvor alvorlig er krisen? Er der risiko for, at EU-bukserne springer? Og hvad betyder det for Danmark? Debat i P1 Business med Lars Mikkelgaard-Jensen, formand DI og IBM Danmark, Bendt Bendtsen, medl. EU parlamentet og tidligere erhvervsminister samt Søren Espersen, næstformand for Dansk Folkeparti og formand for Udenrigspolitisk Nævn. Vært: Solveig Bjørnestad. www.dr.dk/p1/p1-business

P1 Business: Post Nord

Massivt underskud i Post Danmark. 4000 postansatte skal fyres. Posten vil kun blive bragt ud en gang om ugen: Nyheder fra den seneste måned om Post Nord. Post Nord, som ejes af den danske og svenske stat, og som nu beder ejerne om at skyde 2,3 milliarder kroner ind i selskabet for at ændre det fra et postselskab til et logistikselskab. Forbrugerne brokker sig, konkurrenterne protesterer, politikerne slås om hvem der skal betale regningen. Manden i midten af stormvejret, bestyrelsesformand for Post Nord Jens Moberg er gæst i P1Business. Vært: Solveig Bjørnestad. www.dr.dk/p1/p1-business

P1 Business: Studievalg

Konkurrencen om fremtidens arbejdskraft er skudt i gang. 15. marts er deadline for kvote 2 tilmelding. IT giganten Microsoft holder info-møder for unge, andre virksomheder bruger Youtube stjerner som reklamesøjle. Virksomheder ønsker de skal gå ingeniør og teknikvejen, men spørgsmålet er om erhvervslivets og de unges ønsker kan mødes. Det diskuteres i P1Business: Charlotte Mark direktør for Microsofts Udviklingscenter i Danmark, Charlotte Rønhof, underdirektør i DI og Nikolai Munk Olsen, ung ansøger, som er i tvivl om studievalg. Vært: Solveig Bjørnestad. www.dr.dk/p1/p1-business

P1 Business: Afgifts-cirkus

Har du kigget på din elregning for nylig? Så vil du få et chock. Hvis regningen lyder på 100 kr., så går kun 13 kr. til strømmen. Resten er alle mulige afgifter. Men afgifterne er gået over gevind, fremgår det af en analyse, som Miljøøonomisk Råd præsenterede i denne uge. Og har ført til milliardinvesteringer i biomasse fordi biomassen er afgiftsfri. At der ikke satses på varmepumper. at overskudsstrøm fra virksomheder tonses ud i det blå. Hvor smart er det - hvad bør der gøres - hvem har ansvaret. Lars Gårn Hansen Miljøøkonomisk Råd, Lars Aagaard Dansk Energi, Christian Ibsen Concito og Pia Olsen Dyhr MF. www.dr.dk/p1/p1-business

P1 Business: Fyring på blodrødt papir

Dramatisk gik Hummel ejeren Christian Stadil på direkte tv og anklagede sin mangeårige samarbejdspartner den administrerende direktør Søren Schriver for krimelle handlinger. Anklagerne kom efter en fyring i starten af februar. Søren Schriver skal angiveligt have forsøgt at bedrage Hummel, fremgik det. Søren Schriver selv har endnu ikke forklaret sig i elektroniske medier. Men afviser anklagerne i de skrevne medier. Men hvad er det der foregår - er der skruet op for barskere fyringer på chefgangene - hvad står tilbage når røgen har lagt sig? P1Business: erhvervsredaktør Peter Suppli Benson, professor Flemming Poulfelt CBS og Helene Raffn afdelingschef DJØF. Vært: Solveig Bjørnestad. www.dr.dk/p1/p1-business

P1 Business: Magtkamp om boligmilliarder

I øjeblikket finder en intens valgkamp sted. Den handler om milliardkæmpen Nykredit, Danmarks største udbyder af boliglån, og hvem der skal vælges ind i det magtfulde repræsentantskab. På den ene side står en gruppe private boligejere, som kæmper imod børsnotering af selskabet Nykredit. På den anden side står en gruppe, som forsøger at forhindre at " rebellerne" får for meget indflydelse. Men hvorfor har bestyrelsesformanden Nina Smith kastet sig personligt ind i valgkampen? Hvad er det de private boligejere ønsker at opnå? Debat i P1Business mellem Nina Smith og næstformanden i Fair Bidragssats Louise Andersen, som stiller op til valg på Fyn. Vært: Solveig Bjørnestad. www.dr.dk/p1/p1-business