P1 Debat

ProgramInfo

P1 Debat: Er dansk cykelkultur blevet syg?

Sendt: DR P1, 27 Jan. 2017, Start kl. 12:15 - Slutter 13:00

Bilisterne er nogle svin, og cyklisterne er de bløde, beskyttelsesværdige trafikanter. Men er det sandheden om livet på cykelstierne? Eller har de lad-cyklende forældre, de lycra-klædte motionister på landevejsracere og de høretelefons-afskærmede cyklister overtaget gaderne, mens de kræver, at ingen tillader sig at mene noget om dem? Er cyklisme blevet en religion? P1 Debattører: Foredragsholder Mads Christensen, formand for Dansk Cyklistforbund Klaus Bondam, afdelingschef i FDM Torben Lund Kudsk, ekspert i bydesign Mikael Colville Andersen. Vært: Bente Dalsbæk Lytterne er velkomne til at komme med indspark til debatten på telefon 80 20 80 00. www.dr.dk/p1debat

Andre udsendelser

P1 Debat: Skal danskerne have lov at stemme om DAXIT?

Det skal ikke være muligt for den nuværende eller for kommende statsministre at udskrive valg om EU-medlemskabet. Sådan lyder en ny og samlet udmelding fra De Radikale, SF og Alternativet. Men er det demokratisk at forhindre fremtidige afstemninger på et afgørende politisk område? Burde danskerne få lov til at stemme om EU-medlemskabet i en europæisk brydningstid? P1 Debattører: Zenia Stampe (B), EU-ordfører, Pernille Vermund (NB), partiformand, Kenneth Kristensen Berth (DF), EU-ordfører, Jan E. Jørgensen (V), EU-ordfører. Vært: Mads Aagaard Lytterne er velkomne til at komme med indspark til debatten på telefon 80 20 80 00. www.dr.dk/p1debat

P1 Debat: Er du robust?

Vi søger en robust medarbejder, vi har brug for robuste unge, gå på kursus og træn din robusthed! Robusthed er et krav til os alle. Men hvad vil det sige at være robust? Er vi danskere blevet mindre robuste? Er robusthed noget man kan lære? P1 Debattører: Psykolog Per Schultz Jørgensen, Iben Posniak, chefkonsulent Dansk Erhverv og Sara Vergo, formand DJØF Offentlig. Vært: Gitte Hansen. www.dr.dk/p1debat

P1 Debat: Arbejdsløse skal op af sofaen og ud og samle skrald!

Venstre i København vil tvangsaktivere 500 kontanthjælpsmodtagere, de skal ud med kost og spand på gader og veje, og samle pizzabakker, cigaretskod og papkrus. Er det fair, er det tvangsarbejde, er det jobtyveri? P1 Debattører: Arbejdsløs Maria Busch, Cecilia Lonning (V) Borgerrepræsentationen, København, Finn Sørensen, arbejdsmarkedsordfører (Ø) og Rasmus Bredde, specialarbejder. Vært: Gitte Hansen. www.dr.dk/p1debat

P1 Debat: Skilsmisse, domstole & parterapi?

Skal domstole afgøre langt flere skilsmisser, fordi alt for mange forældre slås om deres stakkels delebørn? Kan tvungen parterapi for skattekroner redde flere ægteskaber? Det diskuterer de folkevalgte pt. P1Debat sender direkte fra Christiansborg, med debattørerne: Pernille Rosenkrantz-Theil (S), Laura Lindahl (LA), Helle Laursen Petersen, administrerende direktør Delebarn.dk, Mødrehjælpens sekretariatschef Trine Schaldemose og Jessica Bercan, skilsmissebarn. Vært: Gitte Hansen. www.dr.dk/p1debat

P1 Debat: Skal bederum forbydes på skolerne?

Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti danner fælles front om et forbud mod bederum på danske uddannelsesinstitutioner. Er det et nødvendigt værn mod social kontrol, eller er der tale om grundlovsstridig muslimhetz? Skal det danske uddannelsessystem tage hensyn til religiøse praksisser, eller er det en personlig sag? P1 Debattører: Marie Krarup (DF), Lars Aslan (S), Ozlem Cekic, forfatter og konsulent, Rasmus Brygger, politisk debattør, Jens-Phillip Yazdani, gymnasieelev, Jesper Langergaard, direktør for danske universiteter. Vært: Mads Aagaard Hver dag tager P1 et af tidens aktuelle spørgsmål og sætter det til debat i tre kvarter med eksperter, politikere og interessenter. Lytterne er velkomne til at komme med indspark til debatten på telefon 80 20 80 00. www.dr.dk/p1debat

P1 Debat: Har mavefornemmelserne vundet?

Vælger vi vacciner og madvarer til og fra efter vores mavefornemmelser? Har facebook-venners personlige oplevelser udkonkurreret forskningen? Eller er det sundhedsvæsenet, der fornægter borgernes oplevelser? Er det godt eller skidt for folkesundheden, at vi ikke er så autoritetstro længere? P1 Debattører: Direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm, bestyrelsesformand i vaccinationsforum Else Jensen, professor Vincent Hendricks, redaktør på Nationen Thomas Harder. Vært: Bente Dalsbæk Hver dag tager P1 et af tidens aktuelle spørgsmål og sætter det til debat i tre kvarter med eksperter, politikere og interessenter. Lytterne er velkomne til at komme med indspark til debatten på telefon 80 20 80 00. www.dr.dk/p1debat

P1 Debat: Skal Danmark have et missilforsvar?

Imens Trump insisterer på, at Danmark bruger flere penge på militæret, opsætter Rusland langtrækkende missiler i Kaliningrad. Er den danske forsvarspolitik gearet til det aktuelle trusselsbillede? Er der behov for et øget militært samarbejde imellem de skandinaviske lande? Kan man skabe fred ved yderligere oprustning? P1 Debattører: Rasmus Jarlov (K), forsvarsordfører, Rasmus Nordqvist (ALT), udenrigsordfører, Christian Juhl, folketingsmedlem (EL), Klaus Kroll, tidligere efterretningsofficer og medlem af Nye Borgerlige, Leif Donbæk, jurist og medlem af SF og Bo Richard, fredsvagt ved Christiansborg. Vært: Mads Aagaard. www.dr.dk/p1debat

P1 Debat: Brandattentat i Ry - hvem har ansvaret?

Fire drenge overfalder en femte 16-årig kammerat med en benzinbombe i Ry, Mølleskolen og kommunen har undersøgt sagen, alle siger, at de har gjort, hvad de kunne. Hvem har ansvaret, når den slags overfald sker på Mølleskolen i Ry og andre steder? Hvorfor angriber unge drenge hinanden med brandbomber? Hvor er kammerater, forældre, lærere, politikere henne? P1Debattører: Elevrådsformand Jens Vase, formand for skolelederne Claus Hjortdal, national chef for Red Barnet Kirsten Lund Larsen og formand for Skole og Forældre Mette With Hansen. Vært: Gitte Hansen. www.dr.dk/p1debat

P1 Debat: Skal vi afskaffe kontanter?

Flere butikker vil af med mønter og sedler, så de slipper for væbnet røveri og dyre kasseapparater. Hvem kan følge med i dine indkøb, hvis du betaler alt digitalt? Og har du tillid til, at butikkerne kan passe ordentligt på dine oplysninger? Debat med blandt andre: Poul Struve Nielsen, redaktør for Hus Forbi, Henrik Sedenmark, chefkonsulent, Dansk Erhverv og Rolf Ask Clausen, teknologisk talsmand for Ingeniørforeningen IDA. Vært: Bille Sterll. www.dr.dk/p1debat

P1 Debat: Hvor går grænsen?

Lad mig sige klart og tydeligt: Her i Brøndby har danskerne mange farver, mange religioner og familier med rødder i mange lande. Vi elsker Danmark, og vi vil ikke finde os i, at Folketingets flertal frarøver nogen af os retten til at være danskere! Her går grænsen! Sådan skriver borgmester i Brøndby Kent Magelund (S) på facebook. Har han ret borgmesteren? Er grænsen nået? P1debattører: Merete Amdisen (S), Ishøj, Latifa Ljørring (V), Greve, Finn Rudaizsky (DF), København og Ahmad Mahmoud, forfatter fra Askerød-ghetto. Vært: Gitte Hansen. www.dr.dk/p1debat