P1 Eftermiddag

ProgramInfo

P1 Eftermiddag

Sendt: DR P1, 23 Apr. 2015, Start kl. 14:03 - Slutter 01:00

Den italienske ø Lampedusa er hverken særlig stor, særlig smuk eller særlig bemærkelsesværdig - alligevel er den helt central, når EU's ledere i dag samles til topmøde, hvor de diskuterer, hvad man skal gøre for at dæmme op for strømmen af afrikanske bådflygtninge, der sætter kurs mod middelhavsøen i faldefærdige skuder og ofte betaler for det med deres liv. Radiovært og litteraturanmelder Klaus Rothstein har besøgt Lampedusa og fortæller historien om en ø med en dramatisk historie og en interessant kultur. Danmark Læser i dag - eller skulle gerne gøre det. På Verdens Bogdag deles der gratis bøger ud over hele landet - P1 Eftermiddag var med, da litteraturen skiftede hænder. Der er udbrudt krig i Danmark - om det lille tegn kommaet: Formanden for Dansk Sprognævn Jørn Lund foreslår i dag, at man skal have lov til at sætte komma efter gehør, men andre sprogfolk er langt fra begejstrede. P1, Eftermiddag undersøger, de, sproglige konsekvenser af at, give kommaet frit,. Værter: Tore Leifer og Ole Brink. (Sendes også 1.03).

Indslag

  • Hør hele udsendelsen

    Hør "Hør hele udsendelsen"
  • Lampedusa er centrum for flygtningestrømme

    Det var breaking news i hele Europa i sidste weekend, da op mod 950 afrikanske flygtninge omkom i Middelhavet - på vej mod den italienske ø Lampedusa, væk fra kaos og fattigdom i blandt andet Libyen. Øen Lampedusa er centrum i det hele, fordi den er Italiens sydligste punkt og dermed et oplagt mål for flygtningene - men de færreste europæere har besøgt Lampedusa, der på trods af dejlige strande ikke står øverst i de lokkende turistbrochurer. Medvirkende: Klaus Rothstein, journalist.

    Hør "Lampedusa er centrum for flygtningestrømme "
  • Skal vi sætte kommaet fri?

    I dag i Politiken er formanden for sprognævnet Jørn Lund så fremme med et forslag, der måske kan hugge den gordiske knude over. Han foreslår, at der skal være TO tilladte måder at kommatere på: Det gode gamle grammatiske komma - og så et helt frit komma, som man sætter efter gehør. Så får man ryddet op i regel-junglen, og de, der foretrækker en mere musikalsk tilgang til sproget end de stive regler - eller som bare ikke har tilstrækkelige grammatiske forkundskaber til at sætte krydser, boller og kommaer korrekt - behøver ikke føle sig på Herrens mark. Medvirkende: Julie Stamp, konsulent i PR- og kommunikationsbureauet Mannov.

    Hør "Skal vi sætte kommaet fri? "
  • Måltidstænketank

    27.893 Så mange stemte på Stegt Flæsk sidste år, efter at Fødevareminister Dan Jørgensen havde udskrevet en konkurrence om at kåre 'Danmarks Nationalret'. Og stegt flæsk vandt altså - foran smørrebrød og hakkebøf. Noget andet Dan Jørgensen også gjorde sidste år var at nedsætte en 'måltidstænketank'.

    Hør "Måltidstænketank "
  • Fransk mad er bevaringsværdig

    FN's kultur-organisation UNESCO har jo en verdensarvsliste, som primært består af konkrete fysiske steder. Og så er der en liste over umistelig verdens-kulturarv, som ikke er steder, man kan se og besøge - den kulturarv, som er mere uhåndgribelig - nemlig traditioner og skikke, mundtlig fortællekunst, ældgamle danse og ritualer, gamle håndværksmetoder. Og én af tingene på den liste over den uhåndgribelige verdens-kulturarv er det franske måltid!

    Hør "Fransk mad er bevaringsværdig "
  • Arbejdermuseet afholder ArbejderHistorieFestival

    Vores næste historie handler om agenter, sortbørshandel og dobbeltdrab. Eller slet og ret om et af Arbejderbevægelsens mørkere kapitler under og lige efter anden verdenskrig. Nemlig sortbørshandel. Lørdag er der nemlig ArbejderHistorieFestival på Arbejdermuseet i København - og her bliver et af de mere spektakulære indslag historikeren Christian Holtets beretning om det berømte dobbeltmord i Køge Bugt i 1948. Medvirkende: Christian Holtet, historiker.

    Hør "Arbejdermuseet afholder ArbejderHistorieFestival "
  • Melodigrandprixets scenografi

    Conchita Wurst fra Østrig sang sig til sejr ved det europæiske Melodi Grand Prix, da det blev afholdt i København sidste år. Det betyder, at dette års Grand Prix-finale bliver skudt af sted i Wien om en måned. I denne uge lagde arrangørerne billeder ud, der viser, at scenen allerede står klar. Og når det kommer til ting som Melodi Grand Prix, som jo koster millioner og atter millioner at afholde, så er der selvfølgelig også mange, der har en mening om, hvordan showet bør tage sig ud. Medvirkende: Claus Zier, scenograf på Eurovision 2014.

    Hør "Melodigrandprixets scenografi "
  • Kulturvejleder: Gjølbåden

    Et sted lige nord for Limfjorden står lige nu en gammel hullet motorbåd. En gang sejlede den rundt ude på fjorden og det kommer den til igen. Men det kræver lidt arbejde. Medvirkende: Lars Borberg, pensioneret kulturjournalist og forfatter.

    Hør "Kulturvejleder: Gjølbåden "
  • DR må ikke længere vise Muhammed-tegninger

    Nu skal det være slut med at vise muhammed-tegningerne i DRs programmer. De tolv tegnere, der for snart ti år siden tegnede profeten Muhammed for Jyllands-Posten, har i henhold til ophavsretsloven forbudt DR at gengive tegningerne på skærmen for eftertiden. Det betyder samtidig, at ældre tv-programmer, hvor tegningerne indgår, skal redigeres på på ny – Muhammed-tegningerne skal simpelthen klippes ud - hvis programmerne skal genudsendes. Medvirkende: Lars Refn, formand for Danske Bladtegnere.

    Hør "DR må ikke længere vise Muhammed-tegninger "
  • I dag kulminerer Danmark Læser-kampagnen

    I dag er det Verdens Bogdag og det fejres herhjemme også med Danmark Læser dagen - den store kulmination af Kulturstyrelsens initiativ for at få danskerne til at læse mere. Danmark Læser startede med at udvælge 12 kommuner, som skulle sætte fokus på at få borgerne til at læse og i maj kåres så årets "læsekommune" i mellem de 12 udvalgte. Danmark Læser håber at få flere til at åbne bøger, for ifølge en kulturvaneundersøgelse i 2012, viste det sig, at danskerne både læser mere og mindre. Medvirkende: Liza Jurgensen, boguddeler, Marianne Jelved, kulturminister.

    Hør "I dag kulminerer Danmark Læser-kampagnen "
  • Samtalesaloner skal styrkesamtalekulturen og forebygge ensomhed

    DR sætter i denne uge fokus på ensomhed - noget, som 210.000 danskere altid eller ofte føler sig. De mangler nogen at dele deres tanker og oplevelser med - og i det hele taget nogen at tale med. Men det kan man måske gøre noget ved det. Vi har i hvert fald fået besøg af en, der forsøger at få folk til at tale med hinanden. Medvirkende: Nadja Pass, initiativtager til Samtalesaloner.

    Hør "Samtalesaloner skal styrkesamtalekulturen og forebygge ensomhed "
  • ArbejderHistorieFestival sætter fokus på velfærdssamfundet

    Arbejderbevægelsens kulturelle, sociale og politiske bidrag til velfærdssamfundet er netop temaet på en ArbejderHistorieFestival, der finder sted på Arbejdermuseet i København på lørdag. Men hvorfor sætter Arbejdermuseet fokus på det nu? Medvirkende: Margit Bech Larsen, museumsdirektør arbejdermuseet & bestyrelsesmedlem SFAH, Heidi Vad Jønsson, historiker.

    Hør "ArbejderHistorieFestival sætter fokus på velfærdssamfundet "