P1 Morgen

ProgramInfo

P1 Morgen

Sendt: DR P1, 08 Jun. 2015, Start kl. 06:07 - Slutter 01:00

Der var skarp tone og masser af mundhuggeri, da statsministerkandidaterne Helle Thorning Schmidt og Lars Løkke Rasmussen duellerede i aftes. Vi samler her til morgen op på både form og indhold af debatten og analyserer, hvad de to kandidater fik ud af den. Og så skal det handle om, at de Konservative nu sætter et beløb på, hvor stor en kontant gevinst der skal for at tage et arbejde i stedet for at være på kontanthjælp. Ja - og hvilken gevinst kontanthjælpsmodtagere har i udsigt, hvis det står til de konservative - taler vi i øvrigt nærmere om med formand Søren Pape Poulsen om. Og så skal det handle om det historiske valg i Tyrkiet. Erdogan havde håbet på en klar sejr til sit islamisk-konservative Retfærdighedsparti så det ville blive muligt at skrive forfatningen om, så han kunne få flere magtbeføjelser. Men sådan gik det ikke - partiet mistede sit flertal - og Erdogan må oven i købet se til, at det kurdiske mindretalsparti nu kommer i parlamentet. Vi snakker også om, hvorfor mænds sundhed er så dårlig set i forhold til kvindernes. Det og meget mere - lyt med!

Indslag

  • Hør hele udsendelsen

    Hør "Hør hele udsendelsen"
  • Temperamentsfuld omgang

    I aftes tørnede Helle Thorning Schmidt og Lars Løkke Rasmussen sammen i valgkampens 2. ud af fire direkte tv-dueller mellem de to statsministerkandidater. Og det blev et møde med mere temperament end første gang - fra begge parters side. P1 Morgen har lavet et sammenklip. Af: Jette Damgaard

    Hør "Temperamentsfuld omgang"
  • Valgkampen er fyldt med intens debat om ubetydelige småjusteringer

    Det er svært at skelne et Danmark under en rød regering fra Danmark under en blå regering: Valget handler ikke om forandringer af samfundet. Kun ude på fløjene - hos Liberal Alliance og hos Alternativet - vover de at drømme om et anderledes og bedre samfund. Medvirkende: Johannes Andersen, samfundsforsker, Aalborg Universitet Af: Mikkel Krause

    Hør "Valgkampen er fyldt med intens debat om ubetydelige småjusteringer"
  • Kurderne kommer over spærregrænsen i Tyrkiet

    I Tyrkiet blev gårsdagens parlamentsvalg en alvorlig streg i regningen for præsident Erdogan. Hans islamisk-konservative Retfærdighedsparti satte 13 års flertal i parlamentet over styr. Samtidig overvandt det kurdiske mindretals parti HDP den høje spærregrænse på 10 procent, og opnår nu at blive repræsenteret i parlamentet. Erdogans forventning om at bruge en valgsejr til at omskrive forfatningen og sikre sig et meget stærkere præsidentembede er dermed kommet i vanskeligheder. Medvirkende: Nanna Muus Steffensen, journalist, Istanbul

    Hør "Kurderne kommer over spærregrænsen i Tyrkiet"
  • 25 danske organisationer kommer med bud på, hvordan Danmark kan bidrage til den globale bæredygtighed

    25 organisationer kommer i dag med forslag til politikerne om, hvordan Danmark kan bidrage til global bæredygtighed. Det gør de fordi verdens ledere i år sætter nye mål for fremtiden: Til september skal FN vedtage 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling. Og for første gang er målene blevet globale mål. De skal altså ikke kun hjælpe u-landene med bekæmpe børnedødelighed og fattigdom, men også påvirke det liv, der bliver levet i velstående lande. Nogle af målene lyder for eksempel: Der skal opnås ligestilling globalt. Kvinder og pigers rettigheder skal styrkes. Derudover skal alle sikres et sundt liv, vi skal passe på vores oceaner og det liv, der er i dem. Det er ambitiøse mål, og alle landes regeringer skal gøre rede for, hvordan de vil opfylde målene. Medvirkende: Helle Munk Ravnborg, forkvinde, Mellemfolkeligt Samvirkes bestyrelse

    Hør "25 danske organisationer kommer med bud på, hvordan Danmark kan bidrage til den globale bæredygtighed "
  • Mænds sundhed halter

    Mænd er for dårlige til at gå til lægen. Det er en sang vi har hørt før - og det er en sang der er brug for at synge igen og igen: I dag starter kampagnen Men's Health Week - for trettende gang - og i år er der fokus på unge mænds sundhed. Medvirkende: Svend Aage Madsen, Ph.d. chefpsykolog, Rigshospitalet, formand for Forum for Mænds Sundhed

    Hør "Mænds sundhed halter "
  • Bæredygtig by i Frederikssund

    På en mark ved Frederikssund i Nordsjælland er der lige nu intet udover kornblomster og græs. Men visionerne er der - for i løbet af de kommende 30 år skal en bæredygtig by - der har fået navnet Vinge - udvikle sig omkring en ny station på Frederikssundslinjen, og give plads til 20.000 indbyggere og 4000 arbejdspladser. Medvirkende: Thomas Sichelkow, projektchef, Frederikssunds Kommunes, Marie Partoft, kommunikationsmedarbejder Af: Jette Damgaard

    Hør "Bæredygtig by i Frederikssund"
  • Køkkenskænderi for åben skærm

    I aftes stod statsminister Helle Thorning-Schmidt og statsministerkandidat Lars Løkke Rasmussen for anden gang i valgkampen over for hinanden i en direkte tv-duel. I den første duel for en uge siden var det en ganske tilbagetrukket og afdæmpet Lars Løkke Rasmussen vi så. Men i aftes var skoene kridtet og han optrådt anderledes aggressivt overfor Helle Thorning Schmidt - som her hvor de diskuterer ydelser til flygtninge. Medvirkende: Karin Axelsson, politisk analytiker, DR

    Hør "Køkkenskænderi for åben skærm"
  • K: 3000 kroner som gevinst ved lavtlønsjob i forhold til kontanthjælp

    Enlige kontanthjælpsmodtagere med børn skal have 2- 3.000 kroner mindre om måneden i ydelse. Og uforudsete udgifter til fx flytning eller et nyt køleskab skal gives som et lån. Det er nogle af de besparelser, Konservative vil gennemføre for at gøre det mere attraktivt at få et arbejde, skriver Jyllands Posten i dag. Det vil give kontanthjælpsmodtagere en økonomisk gevinst på 3000 kroner om måneden at tage et lavtlønsjob, mod de bare 800 kroner som er gevinsten i dag. Medvirkende: Søren Pape Poulsen, formand, De Konservative

    Hør "K: 3000 kroner som gevinst ved lavtlønsjob i forhold til kontanthjælp"
  • Hvor bæredygtige er Alternativet?

    Alternativet vil gerne være bæredygtigt, når vi snakker både socialpolitik, økonomi og miljø. Men hvordan vil de gøre det? Medvirkende: Josephine Fock, folketingskandidat, Alternativet - og blandt andet økonomi- og arbejdsmarkedsordfører

    Hør "Hvor bæredygtige er Alternativet? "
  • Gårsdagens parlamentsvalg i Tyrkiet fik et overraskende resultat

    For første gang i landets historie er et kurdisk parti valgt ind i parlamentet. Samtidig mister landets præsident, Recep Tayyip Erdogan og hans Islamisk-konservative Retfærdighedsparti, AKP for første gang i 13 år deres flertal. Erdogans forventning om at bruge en valgsejr til at omskrive forfatningen og sikre sig et meget stærkere præsidentembede er dermed kommet i vanskeligheder. Medvirkende: Daniela Kuzmanovic, lektor, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet

    Hør "Gårsdagens parlamentsvalg i Tyrkiet fik et overraskende resultat"
  • Nordkoreanske børn lider stadig

    I et land der normalt er lukket for udlændinge, har en dansk hjælpeorganisation fået lov til at arbejde. Og generalsekretæren i Mission Øst er netop hjemvendt fra landet. Medvirkende: Kim Hartzner, generalsekretær, Mission Øst

    Hør "Nordkoreanske børn lider stadig "
  • Tunge emner på G7-møde

    Der er rigeligt med bekymrede miner på Schloss Elmau i tyske Bayern, hvor verdens 7 mest magtfulde politikere er samlede til topmøde. For selv om omgivelserne omkring det tyske slot er ren idyl, så er emnerne på dagsordenen for det igangværende G7-Topmøde både alvorlige og bekymrende. For der er kun få lyspunkter på himlen for den amerikanske præsident Obama, Tysklands kansler Merkel og de øvrige ledere fra Storbritannien, Frankrig, Italien, Canada og Japan. Medvirkende: Ole Ryborg, EU-korrspondent, DR

    Hør "Tunge emner på G7-møde"
  • P1 Morgens valgpanel: Sådan gik duellen

    Valgkampens anden duel med Helle Thorning Schmidt og Lars Løkke Rasmussen rullede over skærmen i aftes. Vi kigger nærmere på, hvordan det gik, når vi får besøg af vores faste valgpanel, der består af to tidligere politiske rådgivere, vil hjælpe os med at se ind i hovedet på politikerne senere. Medvirkende: Per Rystrøm, direktør, kommunikationsvirksomheden Operate, Anders Frandsen, forhenværende rådgiver, De Konservative

    Hør "P1 Morgens valgpanel: Sådan gik duellen"
  • Er sex en truet dyreart?

    Uden sex ville menneskelig skønhed ikke være defineret, Shakespeare ville aldrig have skrevet Romeo og Julie, og på bilmesser ville der ikke sidde unge damer og pynte på kølerhjelmene. En verden uden sex ville med andre ord have været mere kedelig. Nu har Århus Universitet udsendt en Tænkepause-bog om det, de fleste tænker på og tænder på, men ikke taler så meget om. Medvirkende: Ditte Trolle, sexolog, Aarhus Universitet

    Hør "Er sex en truet dyreart?"
  • Kinesere vil lære at bygge byer som Vinge

    Ved Frederikssund er en helt ny bydel ved at vokse sig frem af marken. 20.000 mennesker skal bygge og bo i en bæredygtig by - og det har vakt opmærksomhed i Kina. Medvirkende: Claus Steen Madsen, direktør, Teknik, Miljø og Erhverv i Frederikssund Kommune

    Hør "Kinesere vil lære at bygge byer som Vinge "
  • DF: Det skal kunne betale sig at arbejde, men ske på en anden måde

    Konservative præsenterer i dag en model for et moderne kontantshjælpsloft. Partiet vil sætte en grænse for, hvor meget en kontanthjælpsmodtager samlet kan få i kontanthjælp, børnecheck, boligsikring og andre offentlige ydelser. I konkrete tal, så skal der være mindst 3000 kroner i forskel efter skat mellem at være på passiv forsørgelse og at være i arbejde. Medvirkende: Peter Skaarup, retsordfører, Dansk Folkeparti

    Hør "DF: Det skal kunne betale sig at arbejde, men ske på en anden måde"
  • Venstre duellerede både på tv og Facebook samtidigt

    Twitter, Facebook og andre sociale medier spiller en større og større rolle i politikernes kampagner - og når partilederne er i direkte duel med hinanden på skærmen, så udkæmpes der samtidigt dueller på tablettens tastatur. Men hvem vandt i går? Medvirkende: Kaare Sørensen, redaktør, Sociale Medier, Berlingske og tidligere journalist på Christiansborg

    Hør "Venstre duellerede både på tv og Facebook samtidigt"
  • Socialrådgiverformand: Det vil gå ud over børnene

    3000 kroner efter skat. Så meget mindre vil De Konservative give til enlige med børn på offentlige forsøgelser. For forskellen mellem at arbejde og gå derhjemme skal kunne mærkes - og respekten for dem, der knokler til en lav løn, skal genvindes. Sådan lyder det fra Konservative, der i dag præsenterer deres model for et moderne kontantshjælpsloft. Medvirkende: Majbrit Berlau, formand, Dansk Socialrådgiverforening

    Hør "Socialrådgiverformand: Det vil gå ud over børnene"
  • Pro-kurdisk parti får plads i det tyrkiske parlament

    Ved gårsdagens valg i Tyrkiet tog landet et historisk skridt i retning mod at blive et mere demokratisk land. For første gang nogensinde har et pro-kurdisk parti fået stemmer nok til at få plads i parlamentet. Medvirkende: Deniz Serinci, kurdisk journalist, forfatter og historiker

    Hør "Pro-kurdisk parti får plads i det tyrkiske parlament "
  • S: Regeringen har været ambitiøs nok på bæredygtighed

    25 danske organisationer vil sætte fokus på global bæredygtighed - derfor udkommer de i dag med et politik-katalog, som skal komme med forslag til politikerne, om hvordan Danmark kan bidrage til global bæredygtighed. Det er Mellemfolkeligt Samvirke, der har stået for at samle politik-kataloget i forbindelse med, at FN til september skal vedtage 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling på både det sociale, økonomiske og miljømæssige område. Mål, som også kommer til at gælde for Danmark. Blandt andet: Der skal opnås ligestilling, kvinder og pigers rettigheder skal styrkes - og så skal vi ændre den måde, vi handler og producerer på, så vores handlinger fremover bliver mere bæredygtige - også globalt. Medvirkende: Mette Reissmann, miljøordfører, Socialdemokraterne

    Hør "S: Regeringen har været ambitiøs nok på bæredygtighed"
  • Corydon: Gevinsten ved arbejde skal op

    De Konservative vil sætte en grænse for, hvor meget en kontanthjælpsmodtager samlet kan få i kontanthjælp, børnecheck, boligsikring og andre offentlige ydelser. Og det skal blive til 3000 kroner mindre om måneden efter skat. Et beløb, der kan mærkes, og som vil belønne dem, der har et arbejde - fremfor dem, der er på offentlig forsøgelse. Og det er der brug for, mener Konservatives formand, Søren Pape Poulsen. Medvirkende: Bjarne Corydon, finansminister, Socialdemokratiet

    Hør "Corydon: Gevinsten ved arbejde skal op"
  • Få en hyldekæreste

    Det dufter af sol og sommer derude - og hvis man spørger dagens naturvejleder, er noget af det der dufter allerskønnest i denne tid hylden: Den er lige nu ved at tage springet ud i fuldt flor - og de fleste har nok prøvet at smage - og måske endda selv lave - hyldeblomstsaft. Men der er andet man kan bruge den gamle danske plante til: Man kan for eksempel få sig en hyldekæreste. Medvirkende: Tine Nord Raahauge, biolog og naturskoleleder, Slagelse Naturskole

    Hør "Få en hyldekæreste"
  • Laika – gid det gav mening

    Det er mandag og det er blevet tid til Laika Medvirkende: Troels Thorsen, Troels Malling og Stine Schrøder Jensen. Søren Siegumfeldt stod for musikken, Jesper Rofelt har instrueret og Gianna Giacomello har produceret

    Hør "Laika – gid det gav mening"