P1 Morgen

ProgramInfo

P1 Morgen

Sendt: DR P1, 12 Nov. 2016, Start kl. 08:07 - Slutter 10:00

På denne frostbidte morgen sender P1 Morgen to varme timers morgenradio. Mange danskere går med en forfatter i maven. Stadig flere skriver og udgiver nemlig selv deres bøger. For første gang er selvudgivere tungt repræsenteret på årets Bogforum i Bella Centeret i København. Vi taler med en tidligere og nuværende selvudgiver om, hvad det betyder for ens bog - og ens liv - at udgive den uden et forlag. I disse dage holder FN klimatopmøde i Marrakesh i Marokko. Her skal man prøve at blive enige om, hvordan den store klimaaftale fra sidste års Cop21 i Paris skal omsættes til virkelighed. Dengang forpligtede regeringen sig på en række områder - bl.a. skulle Danmark fordoble budgettet til forskning i grøn teknologi, de såkaldte EUDP-midler. Men ser man på sidste uges aftale om fordelingen af midlerne i forskningsreserven til næste år så er der lagt til det lovede. Vi taler med kritikerne. Hør også om spillestedet Bataclans genåbning, landbrugsfonden, som nu kritiseres og om en ny bog om noget så vigtigt som bacon. www.dr.dk/p1morgen

Indslag