P1 Morgen

ProgramInfo

P1 Morgen

Sendt: DR P1, 18 Maj 2017, Start kl. 06:07 - Slutter 08:50

Danmark er et af de lande, hvor det er lettest for de unge at få fingrene i øl og alkohol. Det viser en sammenligning på tværs af landene lavet af verdenssundhedsorganisationen WHO. Men det er skidt, for den let tilgængelige og billige alkohol betyder, at de unge drikker mere. Sådan lyder det fra Statens Institut for Folkesundhed, som vi taler med. Vi spørger også Venstres sundhedsordfører, hvad man skal gøre ved det. Det eksport-eventyr, som dansk erhvervsliv havde håbet i Iran, efter at sanktionerne blev fjernet sidste år, er ikke rigtig blevet til noget. Vi spørger Dansk Industri hvorfor og taler med en Irankender om den skuffelse, det manglende eksporteventyr skaber i Iran. I Danmark tror vi, at vi har et gennemreguleret arbejdsmarked. Men vi kan godt tro om; mange højtuddannede mangler sikkerhed på arbejdsmarkedet. De kaldes prekariatet. Denne nye gruppe af ofte højtuddannede danskere, der er løst tilknyttet arbejdsmarkedet. Vi har flere vinkler over morgenen, hvor vi både taler med forskere, politikere og prekariatet selv. www.dr.dk/p1morgen

Indslag