tomandshånd

ProgramInfo

På tomandshånd med forfatter Josefine Klougart

Sendt: DR P1, 18 Jun. 2014, Start kl. 10:03 - Slutter 01:00

Foran et menneske ligger en håndfuld spor...og hvert af dem peger på afgørende tidspunkter i livet. Men hvilke skal vælges ud, når der er en time til at fortælle - og hvorfor skal nogle vælges fra? I programmet På tomandshånd skiftes vært og gæst til at pege på de vigtige begivenheder - og hente ting frem fra gemmerne. Tilrettelagt af Thomas Holmby Hansen og Karen Secher.

Andre udsendelser

På tomandshånd med tegneren, musikeren og alt-muligt-andet Flemming Quist Møller

Så går programmet På tomandshånd i dok. Og den sidste udsendelse har vi bedt lytterne om at vælge....Blandt mere end 300 portrætter gennem næsten 8 år er valget faldet på tegneren, musikeren og alt-muligt-andet Flemming Quist Møller. Det bliver et genhør med manden, der i årtier har fornøjet børn og voksne med satiretegninger, bøger og tegnefilm med figurer som cykelmyggen Egon, jungledyret Hugo og Snøvsen. Og hør også om musikken, der blandt andet spilles i Bazaar ....det er den sidste udgave af På tomandshånd her på P1. Tilrettelagt af Thomas Holmby Hansen og Karen Secher. (Sendes også i morgen 20.03 og søndag 2.03).

På tomandshånd med forfatter Renée Toft Simonsen

Renée Toft Simonsen har brugt en stor del af sit liv på at komme hjem…på at finde sig selv. Det beskriver hun i en ny bog, der udkommer i oktober og det fortæller hun om på tomandshånd. Hun blev som helt ung kåret som en af verdens smukkeste kvinder, da hun vandt den internationale konkurrence ”Face of the 80s” og tilbragte derefter syv år med at posere i døgndrift foran kameraer over hele verden. Lige til hun brat sagde stop – og begyndte hjemturen. Renée Toft Simonsen fortæller om at få angstanfald, om at finde tro på egne evner, om at blive psykolog og forfatter til en stribe bøger- og om at finde hjem…det er på tomandshånd. Tilrettelagt af Thomas Holmby Hansen, Karen Secher og Ditte Marie Rønholm.

På tomandshånd med sangerinde Marie Carmen Koppel

Marie Carmen Koppel er en anden i dag end for et par år siden. Et livstruende sygdomsforløb slog hende ud af kurs, og nu er hun ved at klatre tilbage til livet. Og til musikken, som altid har været der, men er forandret på hendes nye plade. Ind er kommet nære tekster om at falde og tvivle, om at blive grebet igen - og at komme videre. Så en af dansk musiks største stemmer har fundet en slags ny klang. Hør om at vokse op i hjertet af dansk musiks mest favnende dynasti - Koppel-klanen - om at tvivle på egne evner og om at komme igen efter at have været oppe at vende i kisten. Det sker, når Marie Carmen Koppel er På tomandshånd. Tilrettelagt af Thomas Holmby Hansen, Karen Secher og Ditte Marie Rønholm.

På tomandshånd med kunstner Hans Krull

Er han maler...ja. Er han grafiker...ja. Er han billedhugger, performancekunstner, tegner...ja og en hel del mere, for Hans Krull udtrykker sig hele tiden og i alle former. Han bor i Århus, men har et sømandsben på Ærø - han arbejder med kolleger over hele verden og rejser også i sit sind om natten. I det hele taget er det en bedrift, at han i en time kan sidde stille og fortælle om kunst, om sit farverige liv og om sit jordnære forhold til døden - men det gør han...næsten...når han her er på tomandshånd.... Tilrettelagt af Thomas Holmby Hansen, Karen Secher og Ditte Marie Rønholm. (Sendes også i morgen 20.03, søndag 2.03 og tirsdag 19.03).

På tomandshånd med roer og guldvinder, Eskild Ebbesen

Der findes ikke mange artikler om Eskild Ebbesen, der mangler ordet "viljestyrke". For roeren, der har vundet flere OL-medaljer end nogen anden, er i besiddelse af mere af den slags end de fleste andre. Viljen til at vinde har siden hans unge år drevet ham til at træne lige lidt hårdere, presse sig selv en tak mere - og belønningen har været et stort bundt af medaljer og verdensmesterskaber i letvægtsfireren. Nu bruger Eskild Ebbesen sin store erfaring som elite-sportsmand til at vejlede andre i firmaer, organisationer og offentlige kontorer til at blive bedre til samarbejde og sund livsstil. Mød disciplinen selv, når Ebbesen er på tomandshånd i programmet hvor vært og gæst skiftes til at pege på de vigtige begivenheder - og hente ting frem fra gemmerne. Tilrettelagt af Thomas Holmby Hansen og Karen Secher. (Sendes også i morgen 20.03, søndag 2.03 og tirsdag 19.03).

På tomandshånd med Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors

For andre kan det være svært forståeligt, at man efter flere årtiers daglige oplevelser med død, nød og tragedier kan bevare et håbefuldt syn på verden. Men det er ikke så svært for generalsekretæren i Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl. Han er optaget af hvert eneste menneske, der bliver hjulpet, får tag over hovedet eller en at tale med. På tomandshånd fortæller Anders Ladekarl om dyre lærepenge med pressen, da han røg i stormvejr som chef i Dansk Ungdoms Fællesråd – om at arbejde døgnet rundt for at gøre en forskel og om vigtigheden af at holde melet rent i alle Røde Kors-poser. Tilrettelagt af Thomas Holmby Hansen og Karen Secher

På tomandshånd med forfatter Dorthe Nors

Dorthe...hvem? Var der nok nogle, der spurgte for et par år siden, hvis forfatter Dorthe Nors blev nævnt. Men et internationalt gennembrud, især i USA, har ændret på det. For hun har som den eneste dansker nogensinde fået sine noveller trykt i adskillige prestigefyldte litteraturmagasiner og blev inden sommer placeret på top 15-listen over bedste udgivelser. Dorthe Nors flyttede fra Jylland til København for at blive en del af det litterære miljø - men vendte for et halv år siden tilbage og bor nu i Dollerup Bakker ved Viborg. Hun kalder sig gerne en jysk tranlampe og ynder ikke at gå i takt...i programmet På tomandshånd fortæller hun om inspirationen fra den svenske fortælling, om at finde sit eget sprog og om forventningerne fra de seneste års store succes..... Tilrettelagt af Thomas Holmby Hansen og Karen Secher.

På tomandshånd med hjerneforsker og musiker, Peter Vuust

Han har gået til klassisk klaver siden han var fire, men det var først, da han langt senere sad på naboens datters værelse og hørte Paul Mccartney, han besluttede, at musik skulle være hans liv. I dag har Peter Vuust musik i det meste af sit liv. Han har som bassist medvirket på over 80 plade-indspilninger og har udgivet fem jazz-albums i eget navn. Og så er han en af verdens førende hjerneforksere i den gren af forskningen, der ser på, hvad der sker i hjernen, når vi får musik i øret. Tilrettelagt af Thomas Holmby Hansen og Karen Secher.

På tomandshånd med præst i Roskilde Domkirke Per Vibskov

Foran et menneske ligger en håndfuld spor...og hvert af dem peger på afgørende tidspunkter i livet. Men hvilke skal vælges ud, når der er en time til at fortælle - og hvorfor skal nogle vælges fra? I programmet På tomandshånd skiftes vært og gæst til at pege på de vigtige begivenheder - og hente ting frem fra gemmerne. Tilrettelagt af Thomas Holmby Hansen og Karen Secher. (Sendes også i morgen 20.03 og søndag 2.03).

På tomandshånd med forfatter Josefine Klougart

Foran et menneske ligger en håndfuld spor...og hvert af dem peger på afgørende tidspunkter i livet. Men hvilke skal vælges ud, når der er en time til at fortælle - og hvorfor skal nogle vælges fra? I programmet På tomandshånd skiftes vært og gæst til at pege på de vigtige begivenheder - og hente ting frem fra gemmerne. Tilrettelagt af Thomas Holmby Hansen og Karen Secher.