Ugens gæst

ProgramInfo

Ugens gæst: Jørgen Dragsdahl

Sendt: DR P1, 06 Jun. 2015, Start kl. 12:15 - Slutter 01:00

Efter 8 år og tre retsinstanser blev der onsdag sat et foreløbigt punktum i den såkaldte KBG-sag. Journalisten Jørgen Dragsdahl fik Højesterets ord for, at der ikke var belæg for at kalde ham KGB-agent og historikeren Bent Jensen der i 2007 skrev, at PETs arkiver har vist, at Dragsdahl var KGB-agent, er dømt for ærekrænkende og injurierende beskyldninger. Bent Jensen kalder dommen uforståelig og et angreb på hans ytringsfrihed. Jørgen Dragsdahl mener, det er alt for let at svine folk til - han har ikke kunnet få arbejde i de 8 år, sagen har kørt. Jørgen Dragsdahl er Ugens Gæst, det kommer til at handle om overvågning, om hvad der hører under privatlivets fred - og om hvor tæt, han egentlig var på KGB. Stil spørgsmål på ugens@dr.dk, P1s facebook og twitter#ugensgæstp1 Vært Pia Røn. (Sendes også 18.03).

Andre udsendelser

Ugens gæst: Lars Aslan Rasmussen

Hvad gør man, når man får at vide, at man er blevet angivet og sortlistet som landsforræder i et andet land? Socialdemokraten Lars Aslan Rasmussen blev først chokeret, dernæst aflyste han sin rejse til Tyrkiet og så gik han til politiet. Berlingske har i denne uge afdækket hvordan herboende Erdogan-tilhængere kan ringe til et tyrkisk regeringskontor og stikke danskere med tyrkiske rødder og kritisk tilgang til den tyrkiske præsident. Tyrkiet afviser og siger, at telefonlinjerne er tiltænkt tips om terrorrelaterede sager. Den køber Lars Aslan Rasmussen ikke. Han har i sin tid som politiker næsten vænnet sig til tilråb, tilsvining og trusler, hans konfronterende stil over for ikke-demokratiske kræfter har skaffet ham mange fjender og han undgår visse bydele i København. Hvordan påvirker og splitter krisen mellem Tyrkiet og EU danskere med tyrkiske rødder? Hvorfor er præsident Erdogans hårde retoriske angreb på EU populære i Tyrkiet og hvordan vurderer det socialdemokratiske folketingsmedlem Lars Aslan Rasmussen situationen i Tyrkiet efter en nylig rejse dertil? Stil spørgsmål til Lars Aslan Rasmussen på 7021 1919 eller på P1s facebook. Vært Pia Røn.

Ugens gæst: Steen Johannessen

Det første han gjorde hver morgen, var at tjekke, om alle på holdet stadig var i live. Steen Johannessen er med-instruktør på den prisbelønnede film De sidste mænd i Aleppo, som følger De Hvide Hjelmes frivillige, når de igen og igen må grave ofre ud af ruinerne i den sønderbombede by. Filmen har vakt opsigt verden over, den modtog Sundance festivalens Grand Jury pris og onsdag åbnede den Copenhagen Dox på årsdagen for den syriske revolution. De sidste mænd i Aleppo er et forsøg på at råbe verden op, for journalistikken har fejlet og vi er blevet og vi er blevet immune overfor nyhedernes strøm af krig og lidelse, mener Steen Johannesen. Stil spørgsmål til Steen Johannessen på 7021 1919 eller på P1s facebook.

Ugens gæst: Kristian Jensen

Den sorte branche venter på hvid røg og Nordsø-aftalen var da også snublende tæt på at falde på plads, da Mærsk, ifølge Børsen, trak sig en halv time før finansminister Kristian Jensen skulle præsentere aftalen for Folketingets partier. Finansminister Kristian Jensen sidder for bordenden, når der forhandles om Tyrafeltet og fredag kl 10.03 er han Ugens Gæst på P1. Det kommer til at handle om betydningen af en Nordsøaftale, om regeringens første 100 dage og om hvorfor han trods flygtningestrømme, værdikampe og nationalstaternes revival fortsat vil råbe hurra for globaliseringen. Stil spørgsmål til finansminister og næstformand i Venstre på 7021 1919 og på P1s facebook. Vært Pia Røn.

Ugens gæst: Kim Christiansen

Hvis transportministeren har mareridt om Kim Christiansen og en faldlem er det ikke så sært. For DFs drevne transportordfører har stået i spidsen for en stribe frontalangreb på transportminister Ole Birk Olesen, som han beskylder for at udvise både arrogance og uvidenhed om transportpolitik og senest for at tilbageholde vigtige oplysninger i PostNord-skandalen. Mød den bramfri politiker, der synes Dansk Folkeparti er ved at blive for pænt og ikke går af vejen for en musikalsk optræden i X-factor, stil spørgsmål til Ugens Gæst på 70211919 og P1s facebook. Vært Pia Røn.

Ugens gæst: Paul Cunningham

For seks år siden lå Paul Cunningham i en hospitalsseng med en stressfremkaldt blodprop. Livet i overhalingsbanen havde indhentet stjernekokken, så han lukkede Københavner-restauranten The Paul og flyttede vestpå, altså rigtigt vestpå. På Henne Kirkeby Kro ved Vesterhavet fik han igen fødderne solidt plantet i mulden og frisk luft til sjælen. Forleden blev Cunningham så til sin egen store overraskelse tildelt to Michelinstjerner, og det er første gang, det sker udenfor København. Ugens Gæst er Paul Cunningham, det kommer til at handle om mad og Michelinstjerner, om egnsudvikling og om at være rock´n´roll-kok på Vestkysten. Stil spørgsmål på ugens@dr.dk eller på P1s facebook. Vært Pia Røn.

Ugens gæst: Morten Sabroe

Hans seneste bog, Love Me Do, som udkom i tirsdags, var tænkt som en gave til læserne, men endte med at blive en gave til hans kone, Do. Bogen bruger både hendes og hans navne i en fortælling, som ifølge ham selv ikke har noget med virkeligheden at gøre, og derfor skal læses som fiktion og kun dét. Men betyder det noget for en forfatter, hvordan man bliver læst - hvis bare man bliver læst? Forfatteren Morten Sabroe er ugens gæst, og det kommer til at handle om at forpligte sig, om akillessener og om at have 'chutzpah'. Stil spørgsmål til Morten Sabroe på ugens@dr.dk og på P1's Facebookside. Vært: Bente Dalsbæk.

Ugens gæst: Per Larsen

"Børns rettigheder krænkes dagligt - af forældrene", lyder det fra Børnerådets formand Per Larsen. Han mener, at danske forældre i alt for høj grad prioriterer deres arbejde frem for børnene - og at det er på tide, forældrene konfronteres med, hvad det betyder for deres børns trivsel. Netop nu er FN i gang med femårs-tjekket af, hvorvidt Børnekonventionen overholdes og selv om danske børn i en global sammenhæng lever en tryg og god tilværelse, så står vi ikke ligefrem til en topkarakter iflg. Per Larsen. I 43 år var han lovens lange arm, der skulle håndtere både Blekingegade-banden og Den store Nordiske Rockerkrig. I dag er han talerør for samfundets mindste og har markeret sig med skarpe udmeldinger om både forældrenes og politikernes ansvar. Vært Pia Røn.

Ugens gæst: Søs Egelind

Søs Egelind er på rekordtid blevet Danmarks frontkæmper nummer eet for medicinsk cannabis. I to dokumentarprogrammer sætter Søs Egelind projektøren på det stof, der hjalp hende selv igennem et kemoforløb. Men hvad er prisen for at træde ud af rollerne på scenen og ind i på en politisk slagmark, hvor især den lægefaglige modstand er stor? Skuespiller og komiker Søs Egelind er Ugens Gæst, og det kommer til at handle om at turde sætte sig selv på spil i en større sags tjeneste, om vedholdenhed og om at sige pyt. Stil spørgsmål til Søs Egelind på ugens@dr.dk og P1's facebookside. Vært: Bente Dalsbæk.

Ugens gæst: Mette Frederiksen

En magtdemonstration, politisk drilleri eller realpolitik? Med sagen om politiskolen fik regeringen en syngende lussing og en huskekage inden forårets store forhandlinger, hvor S og DF allerede har bebudet, at de ikke vil være med til hverken topskattelettelser, SU-besparelser eller højere pensionsalder. Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen er Ugens Gæst. Det kommer til at handle om politiske opbrud, om sammenhængskraft og om hvorfor hun mener, kapitalismen er blevet syg. Stil spørgsmål på ugens@dr.dk og P1s facebook Vært Pia Røn.

Ugens gæst: Anders Samuelsen

Markerer denne uge indgangen til en ny verdensorden? Donald Trump er nu USAs præsident og Storbritannien lægger op til et fuldtonet farvel til EU. Hvad bliver konsekvenserne for Danmark? Udenrigsminister Anders Samuelsen er Ugens Gæst Vært Pia Røn.