Videnskabens Verden

ProgramInfo

Videnskabens Verden: Tordengudens grundstof

Sendt: DR P1, 15 Dec. 2015, Start kl. 13:03 - Slutter 14:00

Grundstoffet thorium rummer stort potentiale som alternativ til kulkraft. Thorium er nemlig radioaktivt og kan bruges i stedet for uran i atomreaktorer og producerer mindre radioaktivt affald. Så hvorfor hører vi ikke mere om thorium som energikilde i kampen mod den globale opvarmning? Videnskabens Verden zoomer ind på grundstof 90 i det periodiske system og ser på, hvilke fordele og ulemper der er i forbindelse med brug af thorium til energi. Medvirkende: Ulrik Ingerslev Uggerhøj; Professor ved institut for fysik og kemi ved Århus Universitet, Bent Lauritzen; Afdelingschef på Center for Nukleare Teknologier DTU, Thomas Grønlund Nielsen; Formand for REO Cand. scient. i fysik, Jens Jørgen Gaardhøje; Professor i Eksperimental subatomar fysik på NBI, Erik Nonbøl; Seniorforsker for DTU NUTECH Center for Nukleare Teknologier, Jonas Elsborg; studerende ved Institut for Plante,- og Miljøvidenskab Københavns Universitet, Jonathan Arnesen; Institut for Plante,- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet. Tilrettelæggelse: Marie Hougaard, Kristoffer Frøkjær, Marie Falk Eriksen, Sofie Hjort. www.dr.dk/p1/videnskabensverden (Sendes også onsdag 20.03, lørdag 19.03 og søndag 6.03).

Andre udsendelser

Videnskabens Verden: Urintest for prostatakræft på vej

Hvert år får 4500 danske mænd konstateret kræft i prostata. I øjeblikket diagnosticeres prostatakræft med en nål, som stikkes gennem endetarmen. Undersøgelsen giver stort ubehag og risiko for infektion, og for mange mænd viser prøven heldigvis, at der ikke er behov for kræftbehandling. Det skal være slut. Karina Sørensen, professor på Molekylær Medinsk Afdeling på Aarhus Universitet er en af hjernerne bag en ny simpel metode, som kun kræver en urintest. Den nye urintest - alene ved at måle på særlige molekyler i urinen - kan konstatere om mænd har prostatakræft eller ej. Tilrettelæggelse: Charlotte Koldbye, Hisar Sindi og Sofie Strøbeck. www.dr.dk/p1/videnskabensverden

Videnskabens Verden: Sådan blev Månen dannet

Den hænger lige oppe over vores hoveder, og det er næsten 50 år siden, at vi første gang sendte mennesker til Månen, men hvordan blev Månen egentlig dannet? Det har der været forskellige teorier om. Den nyeste forklaring involverer enorme kræfter - himmellegemer, der bragede ind i Jorden og flåede materiale væk fra den unge Jord, godt og vel 50 mio. år efter den blev skabt. Tilrettelæggelse: Charlotte Koldbye, Sofie Strøbeck. www.dr.dk/p1/videnskabensverden

Videnskabens Verden: Masterclass i videnskabsformidling

Videnskab er kompliceret, detaljeorienteret og ofte meget langsomt, så hvordan får man formidlet videnskabshistorier i en medieverden, der kører i et noget hurtigere tempo? Det gør man bl.a. ved at lære forskere at formidle, så enhver kan forstå det. Det er lige netop, hvad Ph.D. cup går ud på. Det er et slags X-factor for forskere. Men i stedet for Blachman, Remee og Mette Lindberg i dommerpanelet sidder forskere, og en enkelt journalist, der ikke er bleg for at tage livtag med videnskaben. Her dyster fem forskere om - ikke hvilket Ph.D. projekt, som fandt frem til de bedste resultater - nej, men om hvilken forsker der bedst formidler den viden, de har opnået. Arrangementet blev vist på DR2 for nylig, og forinden var de fem forskere blevet trænet i netop vidensformidlingen. Tilrettelæggelse: Charlotte Koldbye, Hisar Sindi, Sofie Strøbeck. www.dr.dk/p1/videnskabensverden

Videnskabens Verden: Frygt for bakterier gør os fremmedfjendske

Vi mennesker har en slags politisk hjerne. Den har ikke udviklet sig så frygteligt meget siden urtiden. Og det er en af grundene til, at der er en sammenhæng mellem vores frygt for smitte og vores holdning til indvandrere. Indvandring er et hedt politisk emne, og mange partier scorer både høje stemmetal og masser af likes på Facebook på deres stramme integrationspolitik. På sociale medier og på de mere klassiske medieflader debatteres der på livet løs.... for og imod indvandring. Men tænk, hvis vores forhold til indvandrere og flygtninge handler mere om, hvem der har en større tolerance overfor fremmede bakterier end om hvem, der er mest åben over for fremmede kulturer? Charlotte Koldbye; Anne Niluka Iversen. www.dr.dk/p1/videnskabensverden

Videnskabens Verden: Klimaforskningens historie

FNs klimapanel blev oprettet i 1988 - IPCC - Intergovernmental Panel on Climate Change. Men faktisk var der forskere, der for mere end 100 år siden spekulerede på, om den menneskeskabte ophobning af CO2 i atmosfæren kunne føre til en stigning af den globale temperatur, fortæller Kristian Hvidtfeldt Nielsen, der er videnskabshistoriker på Århus Universitet. Medvirkende: Kristian Hvidtfeldt Nielsen, lektor og leder af Center for Videnskabsstudier, Århus Universitet, Torben Schmith, seniorforsker ved DMI. www.dr.dk/p1/videnskabensverden

Videnskabens Verden: Sådan påvirker bjergbestigning kroppen

Den 8. marts forsøgte fem sydamerikanske kvinder at bestige en næsten 6.000 m. høj vulkan i Ecuador. Fire af dem havde aldrig dyrket bjergbestigning før. I denne udgave af Videnskabens Verden undersøger vi, hvad der sker med kroppen, når man udsætter den for bjergbestigningens strabadser - den tynde luft og den fysiske udmattelse. Og så bliver vi klogere på, hvordan et ustabilt blodsukker stresser kroppen. Tilrettelæggelse: Hisar Sindi, Sofie Strøbeck, Charlotte Koldbye. www.dr.dk/p1/videnskabensverden

Videnskabens Verden

Vi kender dem som krager, skader, alliker og ravne. De seneste par år har hjerneforskere kastet deres kærlighed på kragefuglene. Fugle af kragefamilien er yderst intelligente væsner. De lever i store flokke, hvor det er vigtigt at alle kender alle, og denne sociale struktur kræver efter alt at dømme en veludviklet intelligens. Blandt andet kan krager lynhurtigt lære at bruge redskaber og så har de det man kalder theory of mind - altså en idé om at andre væsner kan tænke, lige som de selv kan tænke. Tilrettelæggelse: Charlotte Koldbye og Hisar Sindi. www.dr.dk/p1/videnskabensverden (Sendt første gang 14. marts).

Videnskabens Verden: Fremtidens førerløse færger

Langt de fleste ulykker, hvad enten de sker til vands, til lands eller i luften, skyldes menneskelige fejl. Vi er uopmærksomme, vi fejlbedømmer, og vi overholder ikke hastighedsbegrænsningerne eller sikkerhedsprocedurer. Derfor arbejder man på at udvikle transportmidler, der kan bevæge sig uden menneskelig indblanding. I 2015 gennemførte Google den første fuldstændigt førerløse tur i almindelig trafik. Ikke så snart havde man sagt førerløse biler, før ingeniører sagde: førerløse skibe. Videnskabens Verden i denne uge handler om førerløse skibe og skakcomputere. Tilrettelæggelse: Sofie Tarp, Hisar Sindi, Charlotte Koldbye. www.dr.dk/p1/videnskabensverden

Videnskabens Verden: Vi elsker hunde med ekstremt udseende

Vi elsker vores kæledyr, vi elsker dem faktisk så meget, at de bliver syge af det. Vi overfodrer dem, men motionerer dem ikke nok. Og vi går efter et særligt udseende, der kan være en fysiologisk udfordring for dyrene. Udvalget af hunderacer er enormt. Fra de store ludende, irske ulvehunde til de helt små, fyrige chihuahuaer og den kække, franske bulldog. Men hvorfor køber folk hunderacer, der har et så ekstremt udseende, at det er skadeligt for hunden, og det vil koste mange dyrlægebesøg? Det har Peter Sandø, professor i bioetik, undersøgt. Tilrettelæggelse: Marie Hougaard, Hisar Sindi, Charlotte Koldbye. www.dr.dk/p1/videnskabensverden