Videnskabens Verden

ProgramInfo

Videnskabens Verden: Sådan påvirker bjergbestigning kroppen

Sendt: DR P1, 18 Apr. 2017, Start kl. 13:33 - Slutter 14:00

Den 8. marts forsøgte fem sydamerikanske kvinder at bestige en næsten 6.000 m. høj vulkan i Ecuador. Fire af dem havde aldrig dyrket bjergbestigning før. I denne udgave af Videnskabens Verden undersøger vi, hvad der sker med kroppen, når man udsætter den for bjergbestigningens strabadser - den tynde luft og den fysiske udmattelse. Og så bliver vi klogere på, hvordan et ustabilt blodsukker stresser kroppen. Tilrettelæggelse: Hisar Sindi, Sofie Strøbeck, Charlotte Koldbye. www.dr.dk/p1/videnskabensverden

Andre udsendelser

Videnskabens Verden: Klimaforskningens historie

FNs klimapanel blev oprettet i 1988 - IPCC - Intergovernmental Panel on Climate Change. Men faktisk var der forskere, der for mere end 100 år siden spekulerede på, om den menneskeskabte ophobning af CO2 i atmosfæren kunne føre til en stigning af den globale temperatur, fortæller Kristian Hvidtfeldt Nielsen, der er videnskabshistoriker på Århus Universitet. Medvirkende: Kristian Hvidtfeldt Nielsen, lektor og leder af Center for Videnskabsstudier, Århus Universitet, Torben Schmith, seniorforsker ved DMI. www.dr.dk/p1/videnskabensverden

Videnskabens Verden: Sådan påvirker bjergbestigning kroppen

Den 8. marts forsøgte fem sydamerikanske kvinder at bestige en næsten 6.000 m. høj vulkan i Ecuador. Fire af dem havde aldrig dyrket bjergbestigning før. I denne udgave af Videnskabens Verden undersøger vi, hvad der sker med kroppen, når man udsætter den for bjergbestigningens strabadser - den tynde luft og den fysiske udmattelse. Og så bliver vi klogere på, hvordan et ustabilt blodsukker stresser kroppen. Tilrettelæggelse: Hisar Sindi, Sofie Strøbeck, Charlotte Koldbye. www.dr.dk/p1/videnskabensverden

Videnskabens Verden

Vi kender dem som krager, skader, alliker og ravne. De seneste par år har hjerneforskere kastet deres kærlighed på kragefuglene. Fugle af kragefamilien er yderst intelligente væsner. De lever i store flokke, hvor det er vigtigt at alle kender alle, og denne sociale struktur kræver efter alt at dømme en veludviklet intelligens. Blandt andet kan krager lynhurtigt lære at bruge redskaber og så har de det man kalder theory of mind - altså en idé om at andre væsner kan tænke, lige som de selv kan tænke. Tilrettelæggelse: Charlotte Koldbye og Hisar Sindi. www.dr.dk/p1/videnskabensverden (Sendt første gang 14. marts).

Videnskabens Verden: Fremtidens førerløse færger

Langt de fleste ulykker, hvad enten de sker til vands, til lands eller i luften, skyldes menneskelige fejl. Vi er uopmærksomme, vi fejlbedømmer, og vi overholder ikke hastighedsbegrænsningerne eller sikkerhedsprocedurer. Derfor arbejder man på at udvikle transportmidler, der kan bevæge sig uden menneskelig indblanding. I 2015 gennemførte Google den første fuldstændigt førerløse tur i almindelig trafik. Ikke så snart havde man sagt førerløse biler, før ingeniører sagde: førerløse skibe. Videnskabens Verden i denne uge handler om førerløse skibe og skakcomputere. Tilrettelæggelse: Sofie Tarp, Hisar Sindi, Charlotte Koldbye. www.dr.dk/p1/videnskabensverden

Videnskabens Verden: Vi elsker hunde med ekstremt udseende

Vi elsker vores kæledyr, vi elsker dem faktisk så meget, at de bliver syge af det. Vi overfodrer dem, men motionerer dem ikke nok. Og vi går efter et særligt udseende, der kan være en fysiologisk udfordring for dyrene. Udvalget af hunderacer er enormt. Fra de store ludende, irske ulvehunde til de helt små, fyrige chihuahuaer og den kække, franske bulldog. Men hvorfor køber folk hunderacer, der har et så ekstremt udseende, at det er skadeligt for hunden, og det vil koste mange dyrlægebesøg? Det har Peter Sandø, professor i bioetik, undersøgt. Tilrettelæggelse: Marie Hougaard, Hisar Sindi, Charlotte Koldbye. www.dr.dk/p1/videnskabensverden

Videnskabens Verden: Når slam og mikroplast ender på markerne

Det ser ud til, at regnormenes liv bliver påvirket af biogødning, der er slam fra rensningsanlæggene. Slammet indeholder nemlig mikroplastik. Lektor i miljøbiologi Annemette Palmqvist fortæller, hvordan hun undersøger slammet og forsker i påvirkningen af miljøet. Vært og tilrettelægger: Dorthe Chakravarty. www.dr.dk/p1/videnskabensverden

Videnskabens Verden: Asteroidekollision forårsagede ikke eksplosion i biodiversiteten

I tidernes morgen, var der ikke meget liv her på Jorden. I lang tid, var det mest alger. Men pludselig opstod der en eksplosion af liv. Nogenlunde samtidig blev Jorden ramt af en voldsom meteorstorm. Og man mente, at det var meteorstormen, der satte gang i denne udvikling. Men nej, det var det ikke, viser nye resultater fra danske og svenske forskere. Tilrettelæggelse: Charlotte Koldbye, Maja Hald og Morten Remar. www.dr.dk/p1/videnskabensverden

Videnskabens Verden: Hvad vi ikke ved om mikroplastik

Der er meget, vi ikke ved om mikroplastik, 2om siden 1950 er blevet et stort problem ikke mindst i havmiljøet. Forskerne arbejder derfor intents på at finde ud af, hvad de små partikler gør ved vores omgivelser. Lektor fra Roskilde Universitet Kristian Syberg fortæller om sit arbejde med at blive klogere på den store forureningskilde. Tilrettelæggelse: Dorthe Chakravarty. www.dr.dk/p1/videnskabensverden

Videnskabens Verden: Hvor farligt er det danske atomaffald?

Lige siden et enigt folketing i 2003 besluttede at lukke Risøs har debatten bølget frem og tilbage om, hvor vi skal gøre af alt det radioaktive affald? Det står nu på 14. år i to store lagerhaller lige ned til Roskilde fjord. I denne uges udgave af Videnskabens Verden undersøger vi det danske atomaffald. Tilrettelæggelse: Charlotte Koldbye og Hisar Sindi. www.dr.dk/p1/videnskabensverden

Videnskabens Verden

Et naturvidenskabeligt program med nyheder, reportager og gæster i studiet. Forskning fra ind- og udland sættes i perspektiv og krydres med besøg i de miljøer, hvor forskerne har deres hverdag. Tilrettelæggelse: Kristoffer Frøkjær-Jensen og Marie Hougaard. www.dr.dk/p1/videnskabensverden