His Bobness - Podcast

ProgramInfo

His Bobness 4:5 - Dylan og koncerterne

Sendt: DR P5, 21 Apr. 2017, Start kl. 08:00 - Slutter 00:00

Bob Dylan er en af the hardest working men in showbusiness. Som 75-årig spiller han stadig omkring 100 koncerter om året over hele verden på sin ustoppelige Never Ending Tour, der har kørt uafbrudt siden 1988. Hvorfor bliver han ved? Hvornår var han bedst live? Hvad sker der for hans sange og stemme under koncerterne? Og e det overhovedet fedt at tage ind og høre Bob Dylan nutildags? Det og meget mere opklarer vi i denne fjerde udgave af tema-serien "His Bobness", hvor vi sætter fokus på Bob Dylan som live kunstner og turné musiker. Vært er Mikkel Falk Møller og gæsterne er Klaus Lyngaard og Henrik Queitch.

Andre udsendelser

His Bobness 5:5 - Dylan og de unge

Bob Dylan har haft gang i karrieren síden 1961, fylder snart 76 år og kan især tænde julelys i øjnene på babyboomer og 68-generationen. Men hvad synes de unge generationer om Bob Dylan? Kan han også tænde lys i deres øjne? Og hvad kan de bruge ham til? De spørgsmål og mange andre taler vi nærme om i dette femte og sidste afsnit af tema-serien "His Bobness", hvor to yngre danske sangere og sangskrivere og Bob fans gæster studiet. Vært er Mikkel Falk Møller og gæsterne er Kjartan Arngrim fra bandet Folkeklubben og Carl Emil Petersen, der er tidligere medlem af bandet Ulige Numre og nu soloartist.

His Bobness 4:5 - Dylan og koncerterne

Bob Dylan er en af the hardest working men in showbusiness. Som 75-årig spiller han stadig omkring 100 koncerter om året over hele verden på sin ustoppelige Never Ending Tour, der har kørt uafbrudt siden 1988. Hvorfor bliver han ved? Hvornår var han bedst live? Hvad sker der for hans sange og stemme under koncerterne? Og e det overhovedet fedt at tage ind og høre Bob Dylan nutildags? Det og meget mere opklarer vi i denne fjerde udgave af tema-serien "His Bobness", hvor vi sætter fokus på Bob Dylan som live kunstner og turné musiker. Vært er Mikkel Falk Møller og gæsterne er Klaus Lyngaard og Henrik Queitch.

His Bobness 3:5 - Dylan som arbejdsgiver

Bob Dylan har ry for at være en yderst sky, lunefuld og privat person, som er svær at arbejde sammen med og umulig at komme i nærheden af for sine mange fans. Men hvordan er det at møde manden face to face og rent faktisk arbejde sammen med ham? Det skal vi finde ud af i det tredje afsnit af tema-serien "His Bobness", hvor vi møder tre personer, der alle har haft Dylan tæt inde på livet og haft ham som chef eller samarbejdspartner på den ene eller anden måde. Vært er Mikkel Falk Møller og gæsterne er Kasper Monrad, Michael Krogsgaard og Billy Cross.

His Bobness 2:5 - Dylan og teksterne

Bob Dylan bliver ofte kaldt for verdens største sangskriver og sidste år fik han den ypperste anerkendelse i form at Nobelprisen i litteratur. Men hvad er det egentlig han kan som sangskriver? Hvad er det der gør hans tekster så enestående? Og har han i en alder af 75 år stadig mere at byde på? I det andet afsnit i denne tema-serie om Bob Dylan sætter vi fokus på Dylans tekstunivers og debaterer og lytter til nogle af mandens største poetiske og lyriske bedrifter. Vært er Mikkel Falk Møller og gæsterne er Nikolaj Nørlund og Asger Schnack.

His Bobness 1:5 - introduktion til Den Moderne Dylan

De fleste Bob Dylan fans kender alle historierne fra 60erne og 70erne. Men hvad er der egentlig sket i de sidste tyve år af mandens nu 55 år lange karriere? Det spørgsmål sætter vi fokus på i den første udsendelse i denne tema-serie om Bob Dylan, hvor vi bl.a. gennemgår de seneste album, de uendelige koncerter, den slidte stemme, radioprogrammer og andre sideprojekter og om at interviewe Bob Dylan i Rom i 2001. Vært er Mikkel Falk Møller og gæsterne er de to erfarne Dylan kendere og fans Klaus Lynggaard og Henrik Vesterberg.