Der er ingen spilleliste eller indslag

Lige nu på P1
Supertanker... 19:03 - 20:03
Lige nu på P2
Festivalsommer 18:05 - 19:20
Lige nu på P3
LIGA 18:04 - 21:03
Lige nu på P4
Radioavisen 19:00 - 20:00
Lige nu på P5
Mig og musi... 19:03 - 21:03
Lige nu på P6 Beat
P6 Beat Cit... 18:03 - 20:03
Lige nu på P7 Mix
P7 MIX 17:03 - 23:03
Lige nu på P8 Jazz
JAZZmosfære... 19:03 - 21:03
Lige nu på Nyheder
Radioavisen 19:03 - 20:00
Sendetider

Næste udsendelse

P1, 18. aug. 2017 kl. 16:07

Orientering

Sendt første gang d. 10. jul. 2015 kl. 16:07

Det mindende lidt om afpresning, da de Konservative ville trækken støtten til regeringens aftale...

Det mindende lidt om afpresning, da de Konservative ville trækken støtten til regeringens aftale med Kommuner landsforening om kommuners økonomi. Men så kom socialdemokraterne og de radikale regeringen til undsætning. Hvad skal der til for at redde den græske Økonomi? Og hvad er sandsynligheden for, at en lignende situation genopstår i EURO-zonen - måske med et meget større land end Grækenland i vanskeligheder? Sidste år styrtede det malaysiske fly MH17 ned over Ukraine og hvem var skyld i det? Malaysia vil gerne have FN til at stå bag et tribunal, så man kan retsforfølge de ansvarlige. Men det vil Rusland blokere. Kirsten Larsen redigerer.

Indslag

Mere Orientering

Orientering

17. aug. 2017 kl. 16:07
Efter Rigsrevisionens rapport om fiskekvoter og kvotekonger melder spørgsmålet sig, om dele af la...
Efter Rigsrevisionens rapport om fiskekvoter og kvotekonger melder spørgsmålet sig, om dele af landbruget og fiskeriet har for stor indflydelse på, hvad der foregår i Miljø- og Fødevareministeriet? Ifølge Kaare R. Skou, der har fulgt dansk politik i mange år, er det nu tredje gang siden valget, at en vaskeægte møgsag viser de stærke forbindelser mellem Venstre og de pengestærke donorer. I dagens Orientering ser vi også nærmere på de Radikales nye udspil om, at skolerne skal afspejle samfundet - også i forhold til børnenes etnicitet. Løsningen skal findes på kommunalt niveau, siger de radikales formand, Morten Østergaard, men hvordan får man spredt flere danske elever ud på skoler med en høj andel af tosprogede børn, spørger vi. Og så ser vi nærmere på det umiddelbart uskyldige spørgsmål: "Er det en dreng eller pige", som mange vordende forældre bliver stillet. Men spørgsmålet er ikke altid lige til at svare på, når først barnet bliver født. En del børn bliver nemlig født som interkønnede, med både mandlige og kvindelige kønskarakteristika. Mange interkønnede børn bliver opereret og hormonbehandlet som helt små. Men den behandling kan give problemer senere i livet. Så spørgsmålet er, om det er medicinske eller sociale hensyn, der tages, når sundhedsvæsenet vælger køn for de interkønnede.
Mathias Bay og Louise Windfeld-Høeberg er værter.
Thomas Alling redigerer.
www.dr.dk/orientering

Orientering

16. aug. 2017 kl. 16:07
Rigsrevisionen retter nu en skarp kritik af Miljø- og Fødevareministeriets håndtering af den dans...
Rigsrevisionen retter nu en skarp kritik af Miljø- og Fødevareministeriets håndtering af den danske ordning med fiskekvoter. Det fremgår af en rapport, Rigsrevisionen har offentliggjort i dag. Vi dykker ned i rapporten.
Britisk økonomi er presset af Brexit. Pundet er raslet ned i Storbritannien - briterne kan godt skyde en hvid pind efter ordentlige lønstigninger de næste år, har Bank of England meldt ud. Tom Carstensen har besøgt en af de hårdtarbejdende briter, der mærker det.
En historisk nedsmeltning. Som at opleve et menneskeligt Twitter feed. Sådan beskriver den amerikanske TV-station CNN's politiske korrespondent et pressemøde, som USA's præsident Donald Trump holdt sent i aftes. På pressemødet havner Donald Trump i en ophidset diskussion med journalisterne om weekendens voldelige sammenstød i byen Charlottesville. Vi spørger, hvorfor det er så vigtigt, at præsidenten klokkeklart tager afstand fra racisme, nazisme, jødehad og meget andet.
Birgitte Gadegaard redigerer.
www.dr.dk/orientering

Orientering

15. aug. 2017 kl. 16:07
Et forbud mod burkaer og niqaber - de muslimske klædedragter, der dækker hele kroppen - kan blive...
Et forbud mod burkaer og niqaber - de muslimske klædedragter, der dækker hele kroppen - kan blive en realitet i Danmark i løbet af få måneder. Vi undersøger, hvad det vil betyde for de kvinder, der bliver tvunget til at smide burkaen.
Efter mange år med fald i antallet af HIV-smittede er antallet de seneste år stagneret. Over 200 bliver hvert år smittet med HIV i Danmark, og omkring hundrede af dem er homo- og biseksuelle mænd. Men der findes faktisk en pille, der kan forhindre, at man bliver smittet med HIV. Pillen er godkendt i USA, EU og Norge, men ikke i Danmark.
Mange glemmer deres gamle pensionsordning, når de skifter job. Det betyder, at der ikke længere bliver indbetalt til ordningen, og at opsparingen over tid risikerer at blive mindre og mindre og måske helt forsvinder som følge af administrationsudgifter. En arbejdsgruppe har undersøgt, hvordan man bedre kan sikre de små inaktive pensionsordninger. Vi kigger arbejdsgruppen i kortene. Birgitte Gadegaard redigerer.
www.dr.dk/orientering

Orientering

14. aug. 2017 kl. 16:07
Bandeskyderierne i København fortsætter. "Nok er nok", skrev den herboende palæstinenser Khalid A...
Bandeskyderierne i København fortsætter. "Nok er nok", skrev den herboende palæstinenser Khalid Alsubeihi i går på Facebook og opfordrede til kollektiv protest på Nørrebro mod "disse sindsforvirrede kriminelle idioter" - og skilte sig dermed ud fra det tavse flertal af københavnere med anden etnisk baggrund. Kahild Alsubeihi er gæst i dagens Orientering. En række NGO'er har indstillet deres redningsaktioner i Middelhavet, efter at Libyens regering har advaret dem mod at komme ind i libysk farvand. Lige som den italienske regering beskylder den libyske hjælpeorganisationerne for at hjælpe menneskesmuglere. Truslen og den skærpede politik over for redningsskibene kommer efter at Libyen og Italien har indgået en aftale om en styrkelse af kystvagten blandt andet. Og så er solceller blevet populære i en grad, som politikerne ikke havde regnet med. Det afføder nye reguleringer, som skaber usikkerhed for dem, der vil investere i den grønne energikilde. Dansk Energi vil have lavet hele afgiftssystemet om. Søren Carlsen og Esben Kjær er værter, Thomas Alling redigerer.
www.dr.dk/orientering

Orientering

11. aug. 2017 kl. 16:07
En ekspertgruppe, som erhvervsminister Brian Mikkelsen, har nedsat, vurderer, at nye internationa...
En ekspertgruppe, som erhvervsminister Brian Mikkelsen, har nedsat, vurderer, at nye internationale kapitalkrav kan tvinge banker og realkreditinstitutter til at lægge mellem 64 og 92 mia. kr. mere til side. Det betyder, at det kan snart blive endnu dyrere at have lån i banken eller i realkreditinstitutterne. Den foreløbige rapport fra ekspertgruppen om konsekvenserne af den magtfulde Basel-komité kom i dag, og vi dykker ned i den.
Alternativet vil gøre op med BNP som styrende for forståelse af et samfunds udvikling. Måske er det en god ide, andre har også tænkt den tanke. Det Miljøøkonomiske Råds opgave er ifølge loven at belyse samspillet mellem økonomi og miljø, ligesom rådet skal belyse effektiviteten i miljøindsatsen. Og i det lille kongedømme Bhutan i Himalaya fandt man for 12 år siden på et nyt for samfundets lykke og velfærd - Gross National Happiness (GNH) - National-brutto-lykke.
- De skal druknes i venlighed, lyder buddet fra en af verdens førende forskere i udenlandske krigere om, hvordan vi skal takle både hjemvendte Syrienskrigere og bandemedlemmer. At spærre dem inde føles måske bedre for os andre. Men det virker ikke lige så godt. Birgitte Gadegaard redigerer.
www.dr.dk/orientering

Vi anbefaler

Hvordan spiller kultur, biologi og psykologi sammen, når vi forestiller os den perfekte mand?

De er kørt til Filadelfia Epilepsihospital for at blive klogere på, hvad sygdommen indebærer

Vi dykker ned i de 5 første afsnit af den nye Game of Thrones-sæson sammen med Maria Månson

DR Slotskoncert, hvor bl.a. Rasmus Bjerg og Cecilie Stenspil gør koncerten til et sandt eventyr

Vi hylder sportseliten, men magteliten har vi det svært med, så den er under heftig beskydning

Kunstmaler Arne Haugen Sørensen besøger Skurvognen i anledningen af nyt museum for hans værker

Temaer