Orientering | P1 | DR

Der er ingen spilleliste eller indslag

Sendetider

Næste udsendelse

P1, 22. nov. 2017 kl. 16:07

Orientering

Sendt første gang d.

Næsten et år efter at briterne stemte Storbritannien ud af EU, gik Brexit-forhandlingerne omsider...

Næsten et år efter at briterne stemte Storbritannien ud af EU, gik Brexit-forhandlingerne omsider i gang i dag. Den britiske Brexit-minister var ved sin ankomst i Bruxelles optimistisk. På trods af hårde forhandlinger forude, vil han arbejde positivt og konstruktivt. Vi spørger, hvad realiteterne er, og hvor svært det bliver for briterne at leve op til de gode intentioner. Efter weekendens jordskælv på Grønland blev en bygd ramt af store oversvømmelser. Vi taler med politimesteren på Grønland og får en status på situationen. Og så kan tyskere og andre udlændinge i fremtiden måske få lov at købe sommerhuse i Danmark. For flere eksperter sår tvivl om, hvorvidt et flertal i Folketinget ubevidst er kommet til at ændre den lov, der danner grundlaget for de regler, der holder sommerhusene på danske hænder. Thomas Alling redigerer.
www.dr.dk/orientering

Indslag

Mere Orientering

Orientering

21. nov. 2017 kl. 16:07
Det er valgdag og det sætter vi selvfølgelig fokus på i dagens program. Vi taler med en valgforsk...
Det er valgdag og det sætter vi selvfølgelig fokus på i dagens program. Vi taler med en valgforsker om de traditioner og ritualer, valgdagen indebærer; vi taler også med to tidligere borgmestre om livet som lokalpolitiker og hvordan det har udviklet sig over årene; en politisk analytiker fortæller om, hvordan kommunalvalgkampen har handlet mere om personlig branding og mindre om politik; og så er vi i Viborg, hvor "Wilbek-effekten" har gjort Venstre sultne efter borgmesterposten, og i København, hvor vi er med overborgmester Frank Jensen ude at dele de sidste røde roser ud.
Oslo stormer fremad med tiltag der skal gøre byen bedre for gående og cyklister. I 2019 skal byens bymidte være bilfri og 2019 er også året, hvor den norske hovedstad bærer den prestigefyldte titel som Europæisk Hovedstad. Vi ser på Oslos grønne udvikling og hvordan storbyer på verdensplan håndterer den stigende forurening.
Og så bringer vi det sidste fra vores folk i Libanon og hjemvendt fra Zimbabwe.
Dagens værter er Søren Carlsen og Mathias Bay Lynggaard.
Birgitte Gadegaard redigerer.
www.dr.dk/orientering

Orientering

20. nov. 2017 kl. 16:07
Gamle smukke bygninger bliver renoveret for langt over 100 millioner kroner og genopstår som kult...
Gamle smukke bygninger bliver renoveret for langt over 100 millioner kroner og genopstår som kulturhuse i provinsen, og det uden at det går ud over hverken økonomien eller velfærden. Vi besøger Vest Himmerland og Skanderborg Kommune for at finde ud af hvordan det kan lade sig gøre. Her dagen før vælgerne går til stemmeboksene ved KV 17.
I Sverige og Norge buldrer #metoo-kampagnen fortsat afsted, i et helt andet omfang end vi har oplevet herhjemme. Indtil videre har skuespillere, politikere og jurister i de to lande underskrevet opråb mod en kultur af sexkrænkelser - og omfanget vokser stadig. Vi ser nærmere på, hvorfor #metoo har så stor gennemslagskraft hos vores skandinaviske naboer.
Internetfirmaer som Google og IBM er store spillere inden for udviklingen af hypermoderne byer. Senest har Google underskrevet en aftale med den canadiske millionby Toronto om at bygge en helt ny by op fra grunden. Byen skal dels være med til at løse Torontos mangel på boliger, men også være et kæmpe menneskeligt laboratorium for Google.
Dagens værter er Karen Hjulmand og Mathias Bay Lynggaard.
Thomas Alling redigerer.
www.dr.dk/orientering

Orientering Europa: Østlande blæser (næsten) på Europarådet

19. nov. 2017 kl. 17:10
For 15-20 år siden var det prestigefyldt for lande som Rusland, Ukraine og Aserbajdsjan at blive...
For 15-20 år siden var det prestigefyldt for lande som Rusland, Ukraine og Aserbajdsjan at blive medlem af Europarådet, vogteren af de Europæiske Menneskerettigheder. Siden da er forholdet kølnet en hel del. Men hvorfor melder landene sig så ikke bare ud?
Hør hvad seniorforsker på DIIS, Flemming Splidsboel siger om den sag. Vi kommer også rundt om Catalonien. For den afsatte catalanske leder Carles Puigdemont har med sin optræden i Bruxelles lagt massivt pres på EU for at gøre den catalanske løsrivelses-sag til en EU-sag. Men EU afviser og siger det er et internt spansk spørgsmål. Sådan har det forholdt sig i mange år. For Bruxelles er blevet massivt lobbyeret af den catalanske løsrivelsesbevægelse siden midt '80erne. Vi fortæller om bevægelsens strategi og får et bud på om EU nu vil bøje sig.
Vært: Marianne Skovlund.
wwwdr.dk/OrienteringEuropa

Orientering Weekend

18. nov. 2017 kl. 17:10
Til Zimbabwe, hvor der i hovedstaden Harare er indkaldt til demonstration, oven på en dag hvor be...
Til Zimbabwe, hvor der i hovedstaden Harare er indkaldt til demonstration, oven på en dag hvor befolkningen har undret sig over, at Mugabe pludselig deltog i et arrangement for universitetsstuderende.
Så skal vi også høre, hvorfor der i Brøndby Kommune kun sidder en enkelt kvinde i byrådet. Hende har vi talt med om, hvordan det er at være ene kvinde.
Og så virker det til, at pusten endnu ikke er gået af #MeToo-kampagnen, nu hvor instruktøren Peter Aalbæk har fået mundkurv på, og investorer lukker pengepungen i over for filmselskabet Zentropa. Men hvorfor ser det helt anderledes ud hos vores svenske naboer, hvor afsløring på afsløring vælter frem? Vi drager en parallel til Sverige, når Orientering Weekend taler med en dansk-svensk journalist, der følger med på begge sider af sundet.
Vært: Brita Kvist.

Orientering

17. nov. 2017 kl. 16:07
Orienterings valgredaktion er også i dag i Brøndby Kommune, hvor Socialdemokratiet sidder tungt p...
Orienterings valgredaktion er også i dag i Brøndby Kommune, hvor Socialdemokratiet sidder tungt på magten. Vi dykker ned i hvad det betyder og så ser vi nærmere på valgdeltagelsen, hvor Brøndby har den næst laveste i landet. I Brøndby er det både danskere såvel indvandrere der ikke stemmer - men hvad er konsekvenserne, hvis man forsøger at ændre på status quo?
800.000 rohingyaer er flygtet fra Myanmar til Bangladesh. De flygter fra et kaos af vold og undertrykkelse. Men også i flygtningelejrene hersker kaos. Bangladesh er et af verdens mest tæt befolkede lande som må fælde skovene for at få plads til de mange flygtninge. Vi får besøg af Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, som netop har været i Bangladesh og set forholdene med egne øjne.
Efter skandalesager, politianmeldelser og en ny minister, er der nyt på fiskeriområdet. Og denne gang er det ikke noget, der splitter, men samler Christiansborg. For en ny fiskeriaftale blev sent i går vedtaget med opbakning fra alle folketingets partier. Den skal tage en del af fiskekvoterne fra de såkaldte kvotekonger. Vi taler både med direktøren for storfiskernes forening og med fiskeriministeren.
Dagens værter er Bille Sterll og fra Brøndby, Brita Kvist.
Thomas Alling redigerer.
www.dr.dk/orientering

Vi anbefaler

Er han fodboldspilleren Christian Eriksens bedste ven??? Vi kikker i Martins Sorte Boks

Noget for enhver smag - også den dårlige, fra en vidtrækkende karriere

Aktuel med All the Time, Sometimes - og en sang skrevet specielt til en heldig lytter

Iben Maria Zeuthen, Søren Rasted og Mads Christensen er her!

Streameren Marckoz løfter sløret om det slid, der ligger bag en vellykket Twitch-kanal

Bandekonflikten fylder meget, men her kan du møde nogle ildsjæle, som går andre veje