Der er ingen spilleliste eller indslag

Lige nu på P1
Europa lige... 17:10 - 18:03
Lige nu på P2
Søndagsklas... 15:03 - 18:03
Lige nu på P3
LIGA 12:05 - 20:03
Lige nu på P4
Radioavisen 17:00 - 18:00
Lige nu på P5
Weekend Pal... 16:03 - 18:03
Lige nu på P6 Beat
Ugen på P6... 14:03 - 18:03
Lige nu på P7 Mix
POPparlamentet 16:03 - 19:03
Lige nu på P8 Jazz
P8 JAZZ 15:03 - 05:00
Lige nu på Nyheder
Radioavisen 17:10 - 18:00
Sendetider

Næste udsendelse

P1, 21. aug. 2017 kl. 16:07

Orientering

Sendt første gang d. 13. jul. 2017 kl. 16:07

I dagens Orientering kigger vi nærmere på den britiske Labour leder Jeremy Corbyns besøg i Bruxel...

I dagens Orientering kigger vi nærmere på den britiske Labour leder Jeremy Corbyns besøg i Bruxelles, hvor han mødes med EU's øverste Brexit forhandler - Michel Barnier. Hvorfor har Corbyn udbedt sig dette møde - hvad vil han sige om sin egen og Labours placering, når det gælder EU - og hvad er en tilstrækkelig god "Brexit deal" for Corbyn og Labour?
Donald Trump ankom i dag til den franske hovedstad Paris - på et to-dages officielt besøg. Trump der efterhånden fremstår temmelig isoleret på den internationale scene - og er under et konstant og vedvarende pres på hjemmebanen i USA, ankommer på dagen for 100 året for USA's indtræden i første verdenskrig. Og han skal også være med til at fejre morgendagens Bastilledag. I dagens udsendelse spørger Vi Jørn Boisen - institutleder på Københavns Universitet og ekspert i franske forhold: Hvad skal Frankrigs nye præsident Emanuel Macron ha' ud af besøget fra Trump?
Vi skal også se på produktion af madvarer i Grønland - for faktisk kunne Grønland sagtens være selvforsynende med mad, hvis det grønlandske landbrug tog sig selv lidt mere seriøst. Der er nemlig masser af muligheder i Grønland, siger dansk ekspert til Orientering. Hør mere i dagens Orientering - hvor Brita Kvist er vært og Erik Weir redigerer.
www.dr.dk/orientering

Indslag

Mere Orientering

Orientering

18. aug. 2017 kl. 16:07
Orientering har ligesom flere andre P1 programmer i dag ekstra fokus på bandekrigen i København o...
Orientering har ligesom flere andre P1 programmer i dag ekstra fokus på bandekrigen i København og er rykket ud med vores mobile radio-studie til Den Røde Plads på ydre Nørrebro. Der taler vi både med politiet om deres mobile politistationer og med lokale folk, der har skyderierne inde på livet og forsøger at skabe gode tilbud til Nørrebros unge, så de ikke fristes af bandemiljøerne. Og vi debatterer med landspolitikere om såvel gulerods- som stokkemetoder i forhold til at få bandemedlemmer til at forlade miljøerne. Vi følger også udviklingen i Spanien tæt efter terrorangrebene i går. Og så har Udviklingsminister Ulla Tørnæs og Integrationsminister Inger Støjberg netop været i Nigeria, hvor de er blevet enige med landets udenrigsminister om at ville underskrive en hensigtserklæring om i fremtiden at samarbejde mere om hjemsendelse af nigerianske asylansøgere. Men spørgsmålet er, hvor pengene havner.
Louise Windfeld-Høeberg og Mads Aagaard er værter, Thomas Alling redigerer.
www.dr.dk/orientering

Orientering

17. aug. 2017 kl. 16:07
Efter Rigsrevisionens rapport om fiskekvoter og kvotekonger melder spørgsmålet sig, om dele af la...
Efter Rigsrevisionens rapport om fiskekvoter og kvotekonger melder spørgsmålet sig, om dele af landbruget og fiskeriet har for stor indflydelse på, hvad der foregår i Miljø- og Fødevareministeriet? Ifølge Kaare R. Skou, der har fulgt dansk politik i mange år, er det nu tredje gang siden valget, at en vaskeægte møgsag viser de stærke forbindelser mellem Venstre og de pengestærke donorer. I dagens Orientering ser vi også nærmere på de Radikales nye udspil om, at skolerne skal afspejle samfundet - også i forhold til børnenes etnicitet. Løsningen skal findes på kommunalt niveau, siger de radikales formand, Morten Østergaard, men hvordan får man spredt flere danske elever ud på skoler med en høj andel af tosprogede børn, spørger vi. Og så ser vi nærmere på det umiddelbart uskyldige spørgsmål: "Er det en dreng eller pige", som mange vordende forældre bliver stillet. Men spørgsmålet er ikke altid lige til at svare på, når først barnet bliver født. En del børn bliver nemlig født som interkønnede, med både mandlige og kvindelige kønskarakteristika. Mange interkønnede børn bliver opereret og hormonbehandlet som helt små. Men den behandling kan give problemer senere i livet. Så spørgsmålet er, om det er medicinske eller sociale hensyn, der tages, når sundhedsvæsenet vælger køn for de interkønnede.
Mathias Bay og Louise Windfeld-Høeberg er værter.
Thomas Alling redigerer.
www.dr.dk/orientering

Orientering

16. aug. 2017 kl. 16:07
Rigsrevisionen retter nu en skarp kritik af Miljø- og Fødevareministeriets håndtering af den dans...
Rigsrevisionen retter nu en skarp kritik af Miljø- og Fødevareministeriets håndtering af den danske ordning med fiskekvoter. Det fremgår af en rapport, Rigsrevisionen har offentliggjort i dag. Vi dykker ned i rapporten.
Britisk økonomi er presset af Brexit. Pundet er raslet ned i Storbritannien - briterne kan godt skyde en hvid pind efter ordentlige lønstigninger de næste år, har Bank of England meldt ud. Tom Carstensen har besøgt en af de hårdtarbejdende briter, der mærker det.
En historisk nedsmeltning. Som at opleve et menneskeligt Twitter feed. Sådan beskriver den amerikanske TV-station CNN's politiske korrespondent et pressemøde, som USA's præsident Donald Trump holdt sent i aftes. På pressemødet havner Donald Trump i en ophidset diskussion med journalisterne om weekendens voldelige sammenstød i byen Charlottesville. Vi spørger, hvorfor det er så vigtigt, at præsidenten klokkeklart tager afstand fra racisme, nazisme, jødehad og meget andet.
Birgitte Gadegaard redigerer.
www.dr.dk/orientering

Orientering

15. aug. 2017 kl. 16:07
Et forbud mod burkaer og niqaber - de muslimske klædedragter, der dækker hele kroppen - kan blive...
Et forbud mod burkaer og niqaber - de muslimske klædedragter, der dækker hele kroppen - kan blive en realitet i Danmark i løbet af få måneder. Vi undersøger, hvad det vil betyde for de kvinder, der bliver tvunget til at smide burkaen.
Efter mange år med fald i antallet af HIV-smittede er antallet de seneste år stagneret. Over 200 bliver hvert år smittet med HIV i Danmark, og omkring hundrede af dem er homo- og biseksuelle mænd. Men der findes faktisk en pille, der kan forhindre, at man bliver smittet med HIV. Pillen er godkendt i USA, EU og Norge, men ikke i Danmark.
Mange glemmer deres gamle pensionsordning, når de skifter job. Det betyder, at der ikke længere bliver indbetalt til ordningen, og at opsparingen over tid risikerer at blive mindre og mindre og måske helt forsvinder som følge af administrationsudgifter. En arbejdsgruppe har undersøgt, hvordan man bedre kan sikre de små inaktive pensionsordninger. Vi kigger arbejdsgruppen i kortene. Birgitte Gadegaard redigerer.
www.dr.dk/orientering

Orientering

14. aug. 2017 kl. 16:07
Bandeskyderierne i København fortsætter. "Nok er nok", skrev den herboende palæstinenser Khalid A...
Bandeskyderierne i København fortsætter. "Nok er nok", skrev den herboende palæstinenser Khalid Alsubeihi i går på Facebook og opfordrede til kollektiv protest på Nørrebro mod "disse sindsforvirrede kriminelle idioter" - og skilte sig dermed ud fra det tavse flertal af københavnere med anden etnisk baggrund. Kahild Alsubeihi er gæst i dagens Orientering. En række NGO'er har indstillet deres redningsaktioner i Middelhavet, efter at Libyens regering har advaret dem mod at komme ind i libysk farvand. Lige som den italienske regering beskylder den libyske hjælpeorganisationerne for at hjælpe menneskesmuglere. Truslen og den skærpede politik over for redningsskibene kommer efter at Libyen og Italien har indgået en aftale om en styrkelse af kystvagten blandt andet. Og så er solceller blevet populære i en grad, som politikerne ikke havde regnet med. Det afføder nye reguleringer, som skaber usikkerhed for dem, der vil investere i den grønne energikilde. Dansk Energi vil have lavet hele afgiftssystemet om. Søren Carlsen og Esben Kjær er værter, Thomas Alling redigerer.
www.dr.dk/orientering

Vi anbefaler

To timers tur ud i verdenspremierer og gamle sange i nye versioner

Engang var lægen samfundets stærkeste autoritet, men hver tredje googler, før de går til lægen

Vi dykker ned i de 5 første afsnit af den nye Game of Thrones-sæson sammen med Maria Månson

Før sin løbetur med statsministeren, svarer forpersonen bl.a. på om Priden blevet mainstream?

og hvorfor har der aldrig været en åbent homoseksuel mand i dansk topfodbold? 1:4

- nu hvor medierne har slået fast, at danskerens debut The Dark Tower ikke er en succés i USA

Temaer