Der er ingen spilleliste eller indslag

Lige nu på P1
Supertanker... 19:03 - 20:03
Lige nu på P2
P2 Koncerten 19:20 - 22:00
Lige nu på P3
LIGA 18:04 - 21:03
Lige nu på P4
Radioavisen 19:00 - 20:00
Lige nu på P5
Mig og musi... 19:03 - 21:03
Lige nu på P6 Beat
P6 Beat Cit... 18:03 - 20:03
Lige nu på P7 Mix
P7 MIX 17:03 - 23:03
Lige nu på P8 Jazz
JAZZmosfære... 19:03 - 21:03
Lige nu på Nyheder
Radioavisen 19:03 - 20:00
Sendetider

Næste udsendelse

P1, 18. aug. 2017 kl. 14:03

P1 Eftermiddag

Sendt første gang d. 7. maj. 2015 kl. 14:03

Instruktøren Ridley Scotts dystre fremtidsfilm "Blade Runner" har biografpremiere i dag i en nykl...

Instruktøren Ridley Scotts dystre fremtidsfilm "Blade Runner" har biografpremiere i dag i en nyklippet version. Filmen handler om menneskelignende maskiner, der vender sig imod deres skabere. Hvor langt er det scenarie fra virkeligheden? P1 Eftermiddag taler med en forsker i kunstig intelligens om forskellen på, hvordan mennesker og maskiner tænker.
En frisk biografi om forfatteren Dan Turell lover at fortælle "hele historien". Men holder det vand? Enhver journalist ved, at skal man have den rigtige historie, så er det taxachaufføren, man skal spørge - så det gjorde P1 Eftermiddag.
Museer er dødkedelige, mener de unge - tror vi måske. Men faktum er, at antallet af unge, der går på museum, er i stigning, og især i gruppen af unge, der har en anden etnisk baggrund end dansk. Tag på ungt museumsbesøg med P1 Eftermiddag.
Værter: Karen Secher og Tore Leifer.
(Sendes også 1.03).

Indslag

Mere P1 Eftermiddag

P1 Eftermiddag

17. aug. 2017 kl. 14:03
UGANDA SLÅR NED PÅ REGNBUEFEST: Mens bøsser, lesbiske og transkønnede fester i Danmark med statsm...
UGANDA SLÅR NED PÅ REGNBUEFEST: Mens bøsser, lesbiske og transkønnede fester i Danmark med statsministerens og kongehusets velsignelse, har myndighederne i Uganda netop forbudt den planlagte Pride-parade. P1 Eftermiddag beretter direkte fra Uganda - og får også tid til et blik på, hvordan homoseksualitet har været skildret i Europas litteratur.
KAMPEN MOD HAVET: I dag fortalte regeringen om sine planer for sikring af de danske kyster. Men kampen mod havet begyndte langtfra med VKLA-regeringen: P1 Eftermiddag skruer tiden tilbage til 1876, hvor vestjyderne for første gang for alvor bød naturkræfterne trods.
TIDLIG MUSIKALSK DEBUT: Mens man mange steder diskuterer, om børn bør lære fremmedsprog allerede i børnehavealderen, tænker Hjørring i andre retninger: Her får børn stukket et musikinstrument i hånden længe før de lærer at læse. Hvilken mening giver det at forsøge at få en tre-årig til at spille violin? P1 Eftermiddag spørger ind til de nordjyske noder.
FESTIVALMYLDER: Den danske sommer er beriget af flere end 200 festivaler, og netop i disse dage går festival-Danmark helt amok. P1 Eftermiddag tager på festival-rundflyvning og lander midt i en litteraturfestival langt ude i Kattegat, en meget blomstrende festival på Fyn og en musikfestival med en helt særlig forhistorie på Bornholm.
VÆRD AT SE? Som sædvanligt om torsdagen taler P1 Eftermiddag film og tendenser med Filmlands Per Juul Carlsen, der har et mere positivt syn på danske Nikolaj Arcels udskældte Hollywood-sats "Det Mørke Tårn".
Værter: Tore Leifer og Jesper Dein.

P1 Eftermiddag

16. aug. 2017 kl. 14:03
ALT-RIGHT: Efterspillet om det voldsomme sammenstød i Charlottesville i USA i weekenden er ikke s...
ALT-RIGHT: Efterspillet om det voldsomme sammenstød i Charlottesville i USA i weekenden er ikke slut endnu, og debatten er blusset op igen, efter Donald Trump i går sagde, at både venstre- og højrefløjen bærer skylden for urolighederne. Sammenstødet mellem den yderste højrefløj og en gruppe moddemonstranter kostede en 32-årig kvinde livet, da en 20-årig højrenationalistisk mand kørte ind i en menneskemængde. Vi ser nærmere på kulturen i henholdsvis den højreorienterede alt-right-bevægelse og i den venstreorienterede gruppe af moddemonstranter.
PUNKENS FØDSEL I DANMARK: I 1977 eksploderede punken på den globale musikscene. I England udsendte Sex Pistols deres første album, og herhjemme begyndte Martin Hall at spille med sit band, der senere fik navnet Ballet Mécanique. I morgen udkommer bogen om den unge Halls sorte, punkede, dekadente og kønsforvirrede år. '1971-1985' hedder den. Vi får besøg af Martin Hall og dykker ned i historien om, hvordan den anarkistiske punk kom til Danmark.
DANMARKS FØRSTE SELVPORTRÆT?: Danmarks (muligvis) første selvportræt er fundet på forsiden af en 500 år gammel bog. Forsiden af krønikeskriveren Saxo Grammaticus' danske historie fra 1514 viser ikke kun den danske konge Christian d. 2. og hans hær af kampklare riddere, men også en ung laps med fliget hat og dyr pelskåbe - efter al sandsynlighed bogens udgiver. Sammen med historikeren, der har opdaget den første "selfie", nærstuderer vi billedet og dykker ned i tiden, det udspringer af.
PRINCE OG FARVEBRANDING: Farvevirksomheden Pantone har udviklet en helt særlig nuance af lilla, der skal repræsentere boet efter den afdøde sanger og musiker Prince. Farven har fået titlen 'Love Symbol #2' - navnet er afledt af Princes berømte logo, som også var hans kunstnernavn sidst i halvfemserne, da han mildest talt var lidt navneforvirret. Sammen med rådgiver i farvebranding Nina Bruun finder vi den brede palet frem og ser nærmere på, hvad farver betyder for et brands identitet.
Vært: Jesper Dein.

P1 Eftermiddag

15. aug. 2017 kl. 14:03
FULDT BLUS PÅ REGNBUEN: Årets helt store fest for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede - o...
FULDT BLUS PÅ REGNBUEN: Årets helt store fest for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede - og alle andre - begynder i dag. P1 Eftermiddag er med, når Københavns centrale plads Rådhuspladsen skifter navn til Pride Square - og forsøger at få et svar på, hvorfor homoseksuelle, på trods af at seksualitet nu ikke er nær så tabubelagt et emne som tidligere, stadig føler behov for at have egne sportsforeninger.
DET MØRKE TÅRN PÅ DET HVIDE LÆRRED: "En komplet katastrofe", "En unikt smagløs sump": Det var ikke just roser, der regnede ned over danske Nikolaj Arcel og hans 60 millioner dollar dyre Hollywood-debutfilm "The Dark Tower", da de udenlandske anmeldere satte sig til tasterne. I denne uge har filmen dansk premiere, og P1 Eftermiddags Per Juul Carlsen har talt med instruktøren om filmen og den ublide medfart.
DRs FORMAND I SKUDLINJEN: Gå, Michael Christiansen - sådan lyder kravet ifølge Berlingske i dag fra både Venstre og Dansk Folkeparti. DR i almindelighed og Michael Christiansen i særdeleshed er ude i et mediestormvejr - men hvem er manden, hvis hoved kræves på et fad? P1 Eftermiddag går tæt på en formand, der har trukket i juraens, forsvarets og senest kulturlivets tråde gennem en menneskealder.
ELISABETH SOM VOKSEN: Hun debiterede som 19-årig og var i bogstaveliste forstand en af de unge toneangivende på musikscenen op gennem 80'erne. Nu fylder hun 60 - og fejrer sin egen fødselsdag med en ny CD. Mød Elisabeth Gjerluff Nielsen i P1 Eftermiddag i dag.
Værter: Tore Leifer og Jesper Dein.

P1 Eftermiddag

14. aug. 2017 kl. 14:03
SKUDDETS KVARTER - Nørrebro i København er igen centrum for bandeopgør, og denne gang virker det...
SKUDDETS KVARTER - Nørrebro i København er igen centrum for bandeopgør, og denne gang virker det som om, kuglerne flyver om ørene på alle, der tør begive sig ind i kvarteret. Vi har en reporter, der selv bor midt i virakken, og hun tager temperaturen på landets mest omtalte bydel.
VIKINGERNE VAR HER - Alverdens vikingeforskere var i Danmark i sidste uge for at udveksle den nyeste forskning i den gamle kultur. Det var første gang i 40 år, at Danmark lagde hus til vikingekongressen, og i dag løfter vi sløret for noget af det vigtigste, nye viden, der er kommet frem.
REGNBUE-MANIFEST - I morgen starter Cph. Pride, og blandt festivitas og paneldebatter kan man også møde kunstneren O'Hara, som med et nyt manifest vil undersøge, hvad kunst og politik kan sammen.
STÅLSAT SUCCES - Hun er verdens bedst sælgende, nulevende forfatter, og det bliver hun sikkert ved med et godt stykke tid endnu, for hun sprøjter flere bøger ud om året - og folk labber dem i sig. Forfatteren Danielle Steels bøger er romantiske historier af den slags, der får enhver anmelder til at rynke på næsen, hvis altså næsen ved et uheld skulle forvilde sig ind i en af dem. Men hun behøver ikke anmeldernes gunst, hun har sin egen, store og faste læserkreds. Danielle Steel fylder 70 år, og vi tegner et portræt.
Værter: Tore Leifer og Jesper Dein.

P1 Eftermiddag

11. aug. 2017 kl. 14:03
DANSKSTUDERENDE: Hvert år i sommerferien kommer studerende fra hele verden til Danmark for at nær...
DANSKSTUDERENDE: Hvert år i sommerferien kommer studerende fra hele verden til Danmark for at nærstudere vores sprog og kultur. Flere af dem studerer allerede dansk eller nordisk på universiteter i deres hjemland, men det kan være svært at få sproget og kulturen helt under huden ved at læse og terpe alene. Derfor tilbyder Uddannelses- og Forskningsministeriet sammen med Studieskolen i København et tre uger langt kursus til udenlandske danskstuderende. P1 Eftermiddag taler med et par af de studerende og deres lærer her på kursets sidste dag.
KUNST OG KOMMERS: Før et produktionsselskab sender en ny film ud på markedet, vil de typisk gøre alt for at sikre, at filmen bliver en storsælgende succes og ikke ender som en billig og overset DVD i supermarkedernes rodekasser. Det er der ikke noget nyt i, men nu er en af verdens førende mediekoncerner gået skridtet videre. Disney har investeret i et computersystem med kunstig intelligens, der kan aflæse biografgæsters ansigtsudtryk og afkode deres følelser, mens filmen kører. P1 Eftermiddag taler med forskningsleder på Det Danske Filminstitut Lars-Martin Sørensen om brugen af den nye teknologi.
AVERNAX: Da den danske billedkunstner og opdagelsesrejsende Achton Friis i 1920'erne og 30'erne drog rundt i hele Danmark og beskrev landsdelene i 'De danskes land', kom han som noget af det første omkring Avernakø i det sydfynske øhav. Her fandt han Munke By, og netop det sted kunne Achton Friis nærmest ikke få armene ned over. Området omkring Munke By lægger i disse dage land til musikfestivalen Avernax, der finder sted for allerførste gang. 500 gæster og 70 frivillige er samlet på den udsolgte festival. P1 Eftermiddag er med live fra festivalpladsen.
Værter: Karen Secher og Jesper Dein.

Vi anbefaler

Hvordan spiller kultur, biologi og psykologi sammen, når vi forestiller os den perfekte mand?

De er kørt til Filadelfia Epilepsihospital for at blive klogere på, hvad sygdommen indebærer

Vi dykker ned i de 5 første afsnit af den nye Game of Thrones-sæson sammen med Maria Månson

DR Slotskoncert, hvor bl.a. Rasmus Bjerg og Cecilie Stenspil gør koncerten til et sandt eventyr

Vi hylder sportseliten, men magteliten har vi det svært med, så den er under heftig beskydning

Kunstmaler Arne Haugen Sørensen besøger Skurvognen i anledningen af nyt museum for hans værker

Temaer